Undskyld, undskyld, undskyld.

Den amerikanske streamingtjeneste Grooveshark har lagt sig på maven og sagt undskyld i lange baner.

Sitet er erstattet af en kedelig grå side med hvid tekst, hvor de undskylder overfor musikere, komponister og pladeselskaber, fordi de i et årti har drevet et web-site, hvor brugerne selv lagde musik op, som andre brugere kunne streame over internettet.

De havde bare ikke lov til at gøre det. Og ingen rettighedshavere fik betaling for deres materiale.

Efter flere års juridisk tovtrækkeri er Grooveshark nu erklæret ulovlig, og de to stiftere har lukket ned, fordi de havde udsigt til at skulle betale erstatninger på trecifrede millionbeløb til en række pladeselskaber. Nu henviser de deres brugere til en håndfuld af deres lovlige konkurrenter.

Tillykke i stedet for undskyld

Man kunne også sige: Tillykke, tillykke, tillykke.

For nok er Groovesharks exit en sejr for musikbranchen, der forlængst har erkendt, at streaming er måden at distribuere musik på i det 21. århundrede. Men det er også en sejr for Grooveshark, selvom de brugte illegitime metoder. De tvang nemlig musikbranchen til at vågne op og tilpasse sig kundernes behov.

Det skete dog først for alvor, da Apple havde skabt iPods og verden største musikbutik, og nogle unge svenskere havde vist vejen for lovlig streaming med Spotify. Pludselig kunne man tjene penge på de nye distributionsformer, der tidligere blev bekæmpet som pirateri.

Vi har det hele i lommen

Og verden forandrer sig. I 2010 betalte otte millioner mennesker på verdensplan for at streame musik. I 2014 var tallet steget til 41 millioner ifølge IFPI - pladebranchens internationale organisation.

Grunden til dette er indirekte Moores lov. Moores Lov siger som bekendt at processorhastigheden i computere fordobles hver 18. måned, og det giver en eksponentiel forøgelse i hastighed i digital teknologi.

Det betyder, at vi nu har smartphones i lommen med overvældende computerkraft, og at de er koblet på nettet konstant. Vi har ikke vores musiksamling i lommen, som med en mp3 afspiller - nej, vi har adgang til al musik i hele verden via vores smartphones konstante adgang til internettet.

Musik står ikke i reolen

Musik var før et fysisk objekt, som vi ejede og havde stående i reolen. Nu flyder musik til os, som vand ud af hanen for en fast abonnementspris hver måned.

Dette paradigmeskifte kunne musikbranchen ikke selv se, fordi fordoblingen i computerhastighed ikke synes af noget til at starte med.

Derfor skulle teknologibranchen på banen, før der skete noget. Nu ruller økonomien for musikbranchen igen efter nogle sure år. Undervejs er mange blevet fyret, og musikerne har måtte genopfinde sig selv som live-kunstnere for at få økonomien til at hænge sammen, da de tjener mindre på at streame enkelte numre end på at sælge hele albums på cd.

Næste ofre: film og avis

Og hvem peger flasken så på nu? Den peger på filmbranchen, avisbranchen og bogbranchen.

Netflix er i første omgang budbringeren for film. I dag er Netflix størst på tv-serier. Filmkataloget er bedaget. Det samme gælder for HBO. Apples iTunes er bedre med på nyere film - men til en højere stykpris, fordi det er download og ikke streaming. Filmbranchens Grooveshark-problem hedder Popcorntime. Det er et ulovligt streamingsite, men det er en foretrukken destination på nettet for verdens teenagere, fordi det giver øjeblikkelig adgang til aktuelle film fra smartphonen.

Filmbranchen holder fast i, at film skal ses i biografen. De styrer med hård hånd, hvornår det skal foregå, og hvilke film vi kan få lov at se alt efter, hvilket land vi bor i. En gammeldags analog regulering, som svarer til dengang plader blev udsendt på vinyl, butikker lukkede kl. 17.30, og nogle plader kun kunne købes via “ulovlig” parallel import, fordi lokale distributører bestemte repertoiret.

Er det en levedygtig forretningsmodel, når alle har en biograf i lommen med døgnåbent og adgang til alle film i hele verden? Næppe.

Aviser kan også streames

Aviserne kæmper med næb og kløer mod en fælles streamingløsning, hvor læseren kan abonnere på sine interesseområder på tværs af medier. De tror stadig, at avislæsning er drevet af loyalitet overfor holdningsorienterede brands som Berlingske og Politiken fremfor en reel interesse for at læse nyheder på tværs af holdninger og dermed danne sig ens egen mening.

Men danske aviser er en niché, som hidtil har været beskyttet mod udenlandske medier på grund af det danske sprog, og fordi læserne ikke havde nem adgang til de udenlandske medier døgnet rundt. I dag er engelsk vort andet modersmål, og alle nyhedsmedier udgives i vores lomme via fx Twitter.

Danske aviser er ikke i konkurrence mod hinanden - de er i konkurrence primært med engelsksprogede medier, der har større læserskarer og dermed flere penge. Ligesom aviserne tabte annoncekampen til Google og distributionskanalen til Facebook, så vil de tabe læserne til den første ikke-avisejede streamingtjeneste af nyheder.

Bøger viser vejen frem

Aviserne kunne passende lade sig inspirere af en streamingtjeneste for bøger som fx Mofibo, der er stiftet af en iværksætter fra mobilbranchen, som netop forstår, at bøger læses på en smartphone i lommen med adgang til (næsten) hele verdens bøger.

Læren er, at viden og information er digitaliseret og bevæger sig med lysets hast i fiberkabler til vores apparater i vores lommer. I dag er markedet domineret af modne mennesker fra papiralderen. Morgendagen tilhører den 10-årige skolepige, der er smeltet sammen med sin smartphone. Hendes vaner vil forme fremtidens mediemarked. Hun er købedygtig, før du opdager det, fordi hun bevæger sig på Moores eksponentielle kurve.

Den historie fortæller Groovesharks undskyldning os også.