BERLIN: Jeg har lige skudt en mand ud af sidevinduet, klappet bildøren op under kørsel og smidt et bæger cola på gulvet. Men vigtigst af alt har jeg ikke brækket mig. Altså sådan rigtigt.

Det er nemlig som regel den vej, det går, når jeg prøver VR - virtual reality, som mange håber vil blive det næste store hit inden for forbrugerelektronikken. Køresygen er en børnesygdom ved VR, der efter sigende er ret almindeligt.

Her på elektronikmessen IFA i Berlin, fik jeg sneget mig foran messens måske længste kø indtil videre - køen til Sonys testprojekt, Project Morpheus, der engang skal blive en tilføjelse til selskabets Playstation.

Sid ned og hold fast!

Man skal sidde ned, når man prøver den altomsluttende oplevelse på Sonys stand. Måske er de bange for, at man mister fornemmelsen af op og ned og dejser om - for VR er kommet langt, virkelig langt, i forhold til første gang jeg prøvede det.

Morpheus er kun et udviklingsprojekt og kun et blandt flere tilsvarende. Også HTC, Valve, Samsung og ikke mindst Oculus roder med tilsvarende Virtual Reality-projekter, der skal på markedet de kommende år.

VR er en gammel drøm. At kunne være helt omsluttet af en virtuel digital verden, fx et spil, der følger med, hvor end man kigger hen, var også noget man talte om for ti år siden og endda endnu længere end det.

Problemet har blot været, at det dels hakkede, var noget hø - og så, at man kan blive svimmel og køresyg, blot ved det mindste udfald.

Køresyg eller ej

Denne skribent bliver ellers aldrig køresyg - men sidste gang jeg prøvede VR-briller, var jeg ved at kaste spontant op på gulvet. Derfor er det med en vis nervøsitet, at jeg lader produkt-manden iføre mig den store brille, hovedtelefonerne og de controllere, der udgør ens hænder.

Han tænder. Og straks, bliver jeg skudt på. Jeg kan ikke se hvem der skyder, men jeg kan høre det et sted omme bag mig. Jeg får at vide, at jeg skal finde en pistol, men den er der ikke. Hverken i handskerummet, mellem sæderne eller på gulvet.

Først et par sekunder efter at brillerne er blevet tændt, går det op for mig, at verden omkring mig er VR. Jeg havde ellers både kigget rundt, åbnet et handskerum og meget andet og slet ikke tænkt over, at spillet fulgte med rundt, når jeg bevægede hovedet.

Pressede det til en grå masse

Headsettet bøvlede lidt med noget fokus - det skal nemlig indstilles som en kikkert, og det kom hurtigt ud af sync, så verden fremstod lidt uskarp. Men det glemmer jeg alt om, da føreren af bilen pludselig kaster en pistol hen til mig, så jeg kan skyde stodderen på motorcyklen.

Oplevelsen er faktisk så gennemført, at føreren læner sig tilbage, så jeg kan se ud af hans vindue, når jeg drejer hovedet den vej.

Det lykkes mig kun en gang at presse brillerne til deres yderste - nemlig da jeg forsøgte at kigge ind under bilsædet, for at samle colabægeret op. Dér fik jeg bare en grå masse, intet billede.

Men vigtigst af alt - jeg kastede ikke op.

Mange går og venter på, at der VR-sæt kommer på markedet, og mange i branchen har store forventninger til det. Det er ret let at forstå, når man har prøvet det uden at blive køresyg.