Selv om de store og fortrinsvis amerikanske tech-giganter skovler penge ind, er det en alt for lille del af indtægterne, der afregnes skat af - og det skal have en ende.
Det mener OECD, der i et interview med BBC langer hårdt ud efter selskabernes skatteplanlægning, der beskrives som 'ekstremt aggressiv'.
De sidste par år har der været stadigt stigende interesse omkring de store, internationale virksomheders skatteforhold og de mange eksempler på fuldt lovlige skattefiduser. Her kan milliarder køres frem og tilbage mellem skuffeselskaber i forskellige lande, inden de ender i skattelylande - eller i lande, hvor selskaberne har særdeles gavmilde skatteaftaler med de lokale myndigheder.
I øjeblikket pågår en række EU-undersøgelser af skatteforholdene hos selskaber som Apple, Amazon, Starbucks og Fiat, der mistænkes for at have fået så gode skatteaftaler for deres europæiske aktiviteter, at der reelt er tale om ulovlig statsstøtte i de respektive lande.
EU har allerede udtrykt sig kritisk om Apples skatteaftale med Irland.
Skattesmæk kan komme flyvende
Selskaberne mistænkes ikke for at have gjort noget ulovligt - men hvis det viser sig, at skatterabatterne har været så lukrative, at det reelt kan betragtes som statsstøtte, kan det ende med et skattesmæk. Det advarede Apple om i sit nyligt aflagte kvartalsregnskab - omend Apple ikke var i stand til at sige, hvor stort et sådant skattesmæk kunne ende med at blive.
Apple har, ifølge seneste kvartalsregnskab, hobet 1157 mia. kroner op for salg af produkter uden for USA. Det er penge, der måske ikke er svaret tilstrækkelig skat af.
Også Google har været i ilden for brugen af den lovlige og udbredte skattefidus, der kaldes den 'dobbelte irsk-hollandske sandwich', og som vanligvis medfører forsvindende små trækprocenter. I Storbritannien annoncerede regeringen allerede tidligere på året en skat, der fik tilnavnet 'Google-skatten', fordi den pålægger selskaber som Google en skat på overskud, der trækkes ud til andre lande. Skatten gælder dog også andre, tilsvarende selskaber.
Rykker ved grænserne
- Mange af disse selskaber har været ekstremt aggressive, og har rykket ved grænserne for, hvad der er lovligt, siger Pascal Saint-Amans, chef for OECDs skattekontor, til BBC.
- Jeg vil råde dem til fokusere mindre på skatteplanlægning, og i stedet lave det vidunderlige arbejde med at skabe innovation. De har været ekstremt aggressive, og det har virket unfair på tilskuerne, at vi har giganter, der tjener milliarder i profit, men ikke betaler skat der, hvor de laver forretningerne.
Pascal Saint-Amans siger til BBC, at han venter, at nye regler på området vil være på plads i god tid inden 2020, og at en international aftale vil være på plads allerede inden efteråret.
Skattelylande og lav moms
Nogle af de store selskaber har traditionelt brugt en række forskellige tricks til at undgå skattebetalinger - herunder karruseller, der sender penge via Luxembourg til fx Cayman-øerne eller Bermuda, hvor der ikke betales skat.
Andre fiduser har gået på at bruge Luxembourgs lave moms som udgangspunkt for salg af digitale produkter til dumpingpriser i resten af EU. Det blev der dog sat en stopper for ved årsskiftet.
Pascal Saint-Amans siger samtidig, at det reelt er de lokale regeringer, der har svigtet ved ikke at opdatere skattereglerne, efterhånden som verden har ændret sig. Det har de multinationale tech-selskaber været gode til at udnytte. Men nu skal festen være forbi, mener han.
- Vi vil vide, hvor omsætningen er, hvor profitten er, hvor de ansatte er og hvor de betaler deres skatter. Denne information skal indsamles af alle lande. Det bliver en nyskabelse.
- Problemet vi står overfor, er ikke den lave skattesats i Irland [...]. Det er det forhold, at der er 2 trillioner dollars i akkumeleret profit fra amerikanske selskab, som befinder sig på Bermuda og Cayman-øerne, hvor der ikke er nogen aktivitet.
Pascal Saint-Amans forklarer, at de nuværende regler stammer fra 20'erne, hvor man ønskede at stimulere internationale investeringer uden at det samtidig endte med at selskaberne både bliver beskattet i deres hjemland og i det land, hvor pengene er tjent. Dobbelt-beskatning anses fortsat ikke for rimeligt, lyder forklaringen.