Når du surfer rundt på nettet og støder på Facebooks 'like' - knapper, kigger Facebook dig med over skulderen, uanset om du har trykket på knapperne eller ej, og endda selv om du slet ikke har en konto på det sociale medie. Og i nogle tilfælde bliver du sågar tracket, selv om du slet ikke kan se knapperne.
Men selskabets praksis er sandsynligvis i strid med gældende EU-lov på området, konkluderer en stærkt kritisk belgisk rapport, der netop er udkommet i en opdateret udgave.
Rapporten er en 67 sider lang kritisk gennemgang af Facebook nye brugerbetingelser og dataindsamling, der trådte i kraft ved udgangen af januar, og som indeholder en række forhold, der med stor sandsynlighed slet ikke er tilladte i EU, står der i rapporten.
IT- og juraeksperter står bag
Forfatterne bag rapporten er forskere fra Vrije- og Leuven-universiteterne, der udgør en stribe juridiske eksperter og IT-forskere, der har gennemgået en række påståede ulovligheder for det belgiske datatilsyn.
Det gælder blandt andet overvågning af brugernes færden via GPS-data, der tappes fra brugernes mobiltelefoner via Facebooks apps, eller brugernes manglende mulighed for at sige fra overfor at optræde med navn og billede i de såkaldte sponsorerede opslag, der typisk er reklamer i andres feeds.
Især anser rapporten det for problematisk, at brugerne overvåges på tværs af nettet uden at have givet tilladelse til det, og også, selv om de ikke engang er logget ind på Facebook. Også folk, der slet ikke har en profil på Facebook og folk, der har frabedt sig det, trackes via Facebook-cookies, konkluderer rapporten.
Indstillingerne er en jungle
Samtidig langer rapportens forfattere ud efter privatlivsindstillingerne, der er for svære at finde ud af - og i nogle tilfælde slet ikke giver brugerne mulighed for at sige fra. Og så får brugerne slet ikke præcis nok information om, hvad deres data kan blive brugt til, skriver forfatterne.
- Vores analyse indikerer, at Facebook handler i strid med europæisk lov. For det første lægger Facebook for meget over på brugerne, der forventes at navigere rundt i Facebook komplekse indstillinger for at finde ting, de kan vælge fra. [...]. For det andet, får brugerne ikke tilstrækkelig information, skriver forskerne bag rapporten.
Her konkluderer de også, at Facebook i dag henter data om folk fra mange flere kilder, end man umiddelbart tænker over som bruger. Det kan være via Facebooks egne apps, som Messenger, Instagram og Whatsapp, men også fra de mange databrokere, der køber og sælger persondata, indsamlet fra helt andre nettjenester eller endda fysiske butikker.
Facebook: Faktuelt forkert
Da nyheden om den kritiske rapport i går dukkede op, reagerede Facebook prompte, og erklærede, at rapporten indeholder faktuelt forkerte oplysninger. Overfor BBC erklærede en unavngiven talsmand fra Facebook sig dog klar til at samarbejde med holdet bag rapporten for at få opdateret oplysningerne.
Rapportens forfattere har, ifølge talsmanden, ikke været i kontakt med Facebook under arbejdet, og selskabet henviser til, at Facebook i Europa er placeret i Dublin, under tilsyn fra det irske datatilsyn, der flere gange har gransket Facebooks forretning uden at rejse sager.
Den nye rapport er reelt en opdatering af rapport, der udkom i februar, men som nu indeholder yderligere undersøgelser af Facebooks brugerbetingelser og dataindsamlingspraksis.
Sagsøges i Østrig
Dataindsamlingen er via sociale knapper, samt Facebooks brugerbetingelser, også genstand for et historisk stort gruppesøgsmål i Østrig, hvor 25.000 mennesker, anført af den jurastuderende Facebook-aktivist Max Schrems, efter påske får debut i retten i Wien. Her er Facebook blevet sagsøgt for en række forhold, blandt andet et par af de forhold, som den belgiske rapport konkluderer, er i strid med loven.
I sidste uge vakte det opsigt, da en advokat for EU-kommissionen under en høring ved EU-domstolen - også ansporet af Max Schrems - erklærede, at dataaftaler mellem EU og USA reelt var værdiløse, hvorfor advokaten anbefalede dommeren at lukke sin Facebook-konto, hvis han ville undgå, at den amerikanske spiontjeneste NSA kiggede med i hans private data.