Siden internetgiganten Google den 29. maj sidste år begyndte at rette ind efter et påbud fra EU-domstolen, er 3111 links til danske netsteder forsvundet fra Googles søgeresultater. Det svarer til 43 procent af de 8703 anmodninger om sletning, som Google har modtaget fra danskere på et år.

Tallet fremgår af Googles gennemsigtighedsrapport, der løbende opdateres med ny statistik, også for Danmark.

Den opsigtsvækkende dom fra EU-domstolen faldt sidste år, efter en årelang kamp mellem Google og en spansk mand, der i 90erne måtte se sit hus ryge på tvangsauktion, fordi han ikke kunne betale, hvad han skyldte.

Annoncen findes stadig

Den spanske mand er siden kommet på fode igen, men annoncen, der begærede tvangsauktionen findes endnu hos den spanske avis, der bragte den, og var det første, der dukkede op, når man søgte på mandens navn.

Sagen gik hele vejen til tops indtil EU-domstolen slog fast, at europæere under visse betingelser har ret til at få slettet links til ting på nettet, også selv om materialet fortsat ligger på nettet. Det er også tilfældet for den spanske mand - annoncen findes endnu, men kan ikke søges fra via Google i Europa.

Onsdag i denne uge var årsdag for dommen, og i den forbindelse benyttede Google lejligheden til at offentliggøre lidt statistik for, hvor mange ting, der er blevet slettet. Det er foreløbig blevet til 323,482 links til webadresser, svarende til, at Google har fjernet 41,3 procent af alt det, folk har bedt om i hele Europa.

Åbent brev om åbenhed

Tallet opdateres løbende og er derfor lidt højere end de tal, Google meldte ud onsdag. Her forlød det, at Google har slettet 35 procent, afvist 50 procent, og stadig overvejer de sidste 15 procent.

Torsdag kunne en broget flok af 80 juraprofessorer, IT-eksperter, journalister og flere andre faggrupper så offentliggøre et åbent brev til Google, hvor de efterlyser mere åbenhed omkring de afgørelser, Google træffer.

Det er nemlig op til Google selv at vurdere henvendelserne. Denne konstruktion, hvor Google selv er sat til at vurdere sagerne og dermed selv definere balancen mellem privatliv og fri information, kalder på meget mere åbenhed, mener de 80 underskrivere.

Stor debat og spøjse fremgangsmåder

Efter EU-domstolens afgørelse sidste år, opstod der voldsom debat om kendelsen - ikke mindst det lidt spøjse i, at Google ikke kan slette indhold på nettet, kun links til indholdet. Flere britiske medier tog endda skridtet fuldt ud og skrev nye artikler om de artikler, Google havde slettet links til.

Resultatet var, at Google straks indekserede de nye artikler, der altså indeholdt links til de artikler, der var blevet fjernet. Et andet spøjst forhold er, at Google foreløbig kun sletter links fra europæiske søgeresultater. Bruger man den internationale version, eller befinder man sig uden for EU, ligner søgeresultaterne sig selv.

Google har selv forholdt sig kritisk til fænomenet - og selskabets bestyrelsesformand Eric Schmidt har udtalt, at domstolen ikke har ramt den rette balance denne gang.