Robotterne kommer og udrydder alle mennesker på Jorden.

Scenariet er blevet dyrket i utallige science fiction-film. I virkeligheden har mange eksperter dog længe forsikret om, at vi slet ikke er i nærheden af et dommedags-scenarie, når det handler om kunstig intelligens.

Nu skriver vi 2023, og noget tyder på, at flere eksperter nu er langt mere skeptiske over for den nye teknologi end tidligere.

- Hvis nogen bygger en for kraftig kunstig intelligens under de nuværende forhold, så forventer jeg, at hvert eneste medlem af den menneskelige art og alt biologisk liv på Jorden dør kort tid efter, skrev Eliezer Yudkowsky, ekspert i kunstig intelligens og beslutningsteori, for nyligt i Time Magazine.

Heldigvis er det ikke alle, der deler det dystre syn på kunstig intelligens.

- Det er naivt at sige, at vi ikke skal være bekymrede, men det er efter min mening også naivt at sige, at vi alle kommer til at dø, hvis vi udvikler sprogmodeller stærkere end GPT-4, siger Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet.

GPT-4 er den seneste udgave af den såkaldte sprogmodel GPT, der er skabt af firmaet OpenAI. Det er den teknologi, som blandt andet bliver brugt til den populære chatbot ChatGPT.

- Men der skal jo være plads til os alle og alle vores forskellige holdninger. For det er jo et symptom på, at vi ikke helt ved, hvad der kan ske. For ellers kunne vi jo bare sætte os ned og bevise det for hinanden, siger Thomas Bolander.

Eksperter tegner vidt forskellige scenarier for udviklingen af kunstig intelligens. Her kan du blive klogere på nogle af holdingerne - både de pessimistiske og de mere optimistiske.

Kan de tænke som mennesker?

Vi starter med at vende worst-case-scenariet fra de eksperter, der deler bekymringen med Yudkowsky – altså at computerne bliver så kloge, at det fører til menneskets udryddelse.

- Det er en mulighed, jeg bestemt ikke vil udelukke, siger Olle Häggström, der er professor i matematisk statistik og blandt andet forsker i globale risici ved kunstig intelligens ved Chalmers Tekniske Universitet i Sverige.

Et af de afgørende spørgsmål for sådan en dystopi er, ifølge Olle Häggström, om vi er på vej til at udvikle en såkaldt AGI (artificial general intelligence). Det kan beskrives som en bred intelligens, der er selvtænkende og kan træffe komplekse beslutninger på minimum samme niveau som mennesker.

Ifølge en rapport fra Microsoft har vi for nyligt set små tegn på den type kunstige intelligens i GPT-4.

Rapporten fremhæver blandt andet et eksempel, hvor GPT-4 fik til opgave at tegne en enhjørning i et komplekst kodeprogram. Der blev brugt en version af GPT-4, der kun forstod sprog og ikke billeder, og derfor burde den altså ikke kunne tegne. Til forskernes store overraskelse formåede den alligevel at lave en simpel illustration af en enhjørning.

Det skal dog understeges, at rapporten ikke har fået kvalitetstjek i form af et såkaldt peer-review. På dansk kaldet fagfællebedømmelse. Og at Microsoft, som står bag rapporten, har investeret milliarder af dollar i teknologien (se faktaboks herunder) og dermed har øknomiske interesser.

Hvis først vi får udviklet en AGI, bliver det afgørende, hvad dens mål er, mener Olle Häggström. Er målet for intelligensen at ’overleve’, kan mennesket måske være i vejen:

- Hvis deres motivation er at prioritere menneskelig velfærd, så kan kunstig intelligens blive noget af det bedste, der er sket. Men hvis kunstig intelligens vil noget andet, så kan det hurtigt gå ud over mennesker.

- Yudkowsky har på et tidspunkt sagt, at kunstig intelligens hverken elsker eller hader dig. Men du er lavet af atomer, som den kan bruge til noget andet, fortsætter Olle Häggström.

Hvordan en kunstig intelligens i teorien vil udrydde mennesket er, ifølge de dystopiske forskere, svært at svare på. Pointen er nemlig, at vi mennesker ikke vil være intelligente nok til at forestille os, hvordan det vil foregå.

Først farligt, hvis vi tager dem seriøst

Thomas Bolander har modsat Olle Häggström svært ved at forestille sig, at i hvert fald sprogmodeller - den type kunstig intelligens, der lige nu bliver udviklet med hastig fart - vil ende med at udslette mennesket.

- Sprogmodeller tænker ikke i mål. De prøver blot at forudsige, hvordan en dialog eller sætning vil fortsætte. Og i sig selv kan de kun spytte ord ud. Så de er først farlige, hvis vi tager dem for alvorligt i, hvad de siger.

Og det er nok mere det, vi skal være bekymrede for ifølge Thomas Bolander. Sprogmodeller har nemlig ikke en idé om, hvad sandheden er, og det kan føre til, at misinformation breder sig.

- Ligesom vi ved, at der foregår al mulig algoritmisk manipulation i forhold til, hvad vi ser på sociale medier, så kan det, sprogmodellerne spytter ud, også påvirke os, siger Thomas Bolander og fortsætter:

- Man har gjort meget for at undgå de mest åbenlyse fejl. Men det gør bare, at det bliver mere subtilt og mindre synligt, når sprogmodellerne kommer med en misvisende fremstilling af noget. Og det er et problem, vi skal tage seriøst.

Vi var også bekymrede for internettet

På Aalborg Universitet er Thomas Moeslund, der er professor i kunstig intelligens, heller ikke ved at sige farvel til menneskeheden. Og generelt er han mere optimist end pessimist, når det kommer til fremtiden for kunstig intelligens.

- Vi kan drage en parallel direkte til internettet, eller til da vi fik strøm. Det samme sker hver eneste gang. Vi bliver bekymrede, fordi vi er konservative væsner. Og det er lettere at forestille sig de jobs, der forsvinder, end dem der dukker op, siger han.

Med tiden vil den kunstige intelligens, ifølge Thomas Moeslund, blive en endnu mere integreret del af vores hverdag.

- Din bil bliver selvkørende, og din robotstøvsuger bliver mere avanceret. Og efterhånden som det bliver integreret, så stopper vi med at kalde det AI. Vi kalder heller ikke en robotstøvsuger AI, men blot for en robotstøvsuger, siger han.

Artiklen fortsætter under storien her.

Regulering er afgørende

Ifølge Thomas Moeslund er det vigtigt, at vi omfavner teknologien og ikke forbyder den, fordi vi er bekymrede for udviklingen.

- Det her er en teknologi, der, ligesom internettet, vil blive indlejret i alle produkter. Og unge mennesker vil blive født i en verden, hvor de eksisterer. Vi bliver nødt til som civilsamfund at omfavne det og klæde de unge mennesker på til at navigere i det.

Men han mener til gengæld, det er vigtigt, at vi får lavet en lovgivning på området, så tingene ikke løber løbsk.

- Og det er man også opmærksom på i EU-regi, siger Thomas Moeslund.

EU arbejder lige nu på det første bud på en sammenhængende lovgivning for kunstig intelligens. Idéen er blandt andet at indføre krav til gennemsigtighed og menneskeligt opsyn med bestemte typer kunstig intelligens.

Thomas Bolander og Olle Häggström er enige i, at regulering er vejen frem. Sidstnævnte frygter dog, det kommer til at gå for langsomt.

- Regulering er langsom, og det kan tage flere år. Så det bliver lynhurtigt forældet. Men noget, der kan gå hurtigere end regulering, er befolkningens holdning, siger Olle Häggström og fortsætter:

- Jeg har mere håb nu, end jeg havde for nogle måneder siden, fordi der er kommet mere opmærksomhed på det her i medierne. Og folk er begyndt at forstå faren ved det.

Opdatering: I artiklen nævnes en rapport fra Microsoft. Nu er artiklen opdateret med informationer om, at rapporten ikke har fået et kvalitetstjek i form af et såkaldt peer-review. På dansk kaldet fagfællebedømmelse, og at Microsoft, som står bag, har økonomiske interesser i teknologien.