Det såkaldte spyware med navnet Pegasus er blevet brugt til at overvåge politikere i den spanske delstat Catalonien, heriblandt fire europaparlamentarikere.

Det fremgår af en rapport fra informationsorganisationen Citizen Lab, som hører under University of Toronto i Canada.

Helt konkret er over 60 individer mellem 2017 og 2020 blevet mål for angreb med Pegasus, som er hackersoftware udviklet i Israel.

Pegasus bliver normalt brugt i kampen mod terrorister og kriminelle. Men softwaren har vist sig at være blevet misbrugt til også at ramme aktivister, journalister og politikere rundt i verden.

Blandt andet formodes den britiske regering og EU-kommissionen at have været ramt af softwaren.

- Det her er en meget sofistikeret spyware, der giver stort set ubegrænset adgang til offerets telefon. Du kan slå mikrofonen til, og du kan tænde kameraet og dermed følge med i, hvad offeret foretager sig, siger DR's tech-korrespondent Henrik Moltke.

Mistænker den spanske regering

Ifølge Citizen Lab er der stærke indikationer på, at det er den spanske regering, som står bag overvågningen af de catalanske politikere.

Blandt andet fremgår det, at Spaniens efterretningstjeneste Centro Nacional de Inteligencia ser ud til at have været kunde hos NSO Group, firmaet bag Pegasus.

Derudover har den spanske regering, ifølge Citizen Lab, haft åbenlyse interesser i målene. En stor del af den catalanske befolkning ønsker at løsrive sig fra Spanien, hvilket regeringen i Spanien ikke er interesseret i.

Men på trods af stærke indikationer kan Citizen Lab ikke konkludere noget med sikkerhed, forklarer Henrik Moltke.

- Citizen Lab, som står bag den her rapport, er meget dygtige og har brugt mange år på at spore de her ting. Men de kan ikke sige med sikkerhed, hvem der står bag angrebene. Det er fordi, at man kun kan spore, hvor data rejser hen. Men hvis de, som bruger softwaren, har lejet eller købt nogle servere et eller andet sted for at fjerne deres spor, så bliver det altså svært at navngive angriberne, siger Henrik Moltke.

Den spanske regering er også blevet beskyldt for angrebet mod regeringen i Catalonien, blandt andet af Carles Puigdemont, der har sæde i Europa-Parlamentet.

- Den spanske stat har organiseret et kriminelt plot med penge fra udemokratiske og mørke kilder for at angribe et legitimt og demokratisk projekt, sagde han tidligere på ugen.

Han er fortaler for, at Catalonien løsriver sig. Men de spanske myndigheder afviser nu beskyldningerne.

Amnesty: Det invaderer privatliv og ytringsfrihed

Organisationen Amnesty International mener at brugen af Pegasus er højest problematisk.

Det fortæller Martin Lemberg-Pedersen, som er chef for politik og samfund i den danske afdeling for Amnesty International til P1 Orientering.

- Vi kan se, at et stigende antal sager indikerer, at den her form for spyware bruges systematisk til at invadere folks ret til privatliv og til at underminere folks ret til ytringsfrihed.

Det går blandt andet ud over lysten til at protestere mod undertrykkende regimer.

- Vi kan se, at det her udstyr altså bruges til at bringe menneskerettighedsforkæmpere til tavshed, til at angribe journalister, advokater og politiske oppositionsfigurerer. Det er jo ekstremt problematisk, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Et stort dilemma

Ifølge Henrik Moltke medfører software som Pegasus et stort dilemma. På den ene side har vi brug for det i kampen mod kriminellle på den anden side kan det misbruges til at overvåge civile.

- Værktøjet er meget magtfuldt, men bruges jo også i situationer, hvor man gerne vil have, at politiets efterretningstjenester har adgangen. Det tror jeg mange landes regeringer har en forståelse for er nødvendigt. Problemet er bare, når det så skrider, og man begynder at angribe dem man er uenige med, for eksempel politikere eller undersøgende journalister, fortsætter han.

Det dilemma mener europaparlamentariker for Venstre Morten Løkkegaard, vi skal tage seriøst.

- Teknologien er der, og når den er der, så vil den også blive brugt. Så vi skal finde ud af, hvordan den skal bruges, og hvordan den skal reguleres, siger Morten Løkkegaard.

- Den gammeldags struktur, vi har både i nationalstaterne og i Europaparlementet, kan ikke følge med. Vi er nødt til at nedsætte nogle udvalg, som griber ind i den her udvikling med det samme i håbet om, at man kan komme 'up to speed', fortsætter han.

Hvad der præcis skal gøres ved problemmet, kan Morten løkkegaard ikke svare på lige nu.

- Men det handler blandt andet om at finde en eller anden form for grænse mellem, hvad der er klart ulovligt og ikke ulovligt.