Forskere fra Niels Bohr Institutet har været med til at udvikle et kamerasystem, kaldet Mastcam-Z, som sidder på toppen af roverens mast.

Mastcam-Z kan beskrives som roverens øjne og det skal finde sten, der potentielt rummer tegn på liv.

Kamerasystemet består af et højre- og et venstrekamera, der kan lave video og tage 3D-billeder i høj opløsning.

Systemet er også udstyret med en zoom-funktion, så det kan optage billeder i høj kvalitet fra forskellige afstande.

- Det er første gang, at en Mars-robot har sådan en zoomfunktion, siger Morten Bo Madsen, der er lektor på Niels Bohr Institutet og er en af de danske forskere, der har været med til at udvikle kameraet.

Sammen med sine kollegaer har Morten Bo Madsen blandt andet lavet en lille plade, som skal give præcise oplysninger om, hvordan belysningen er på planeten, når billederne optages og samtidig sørge for, at billedernes hvidbalance bliver korrekt.

- Det er meget vigtigt, da belysningen på Mars er rødlig på grund af støvet i luften og kan ændre sig fra time til time og fra dag til dag, siger Morten Bo Madsen.

Når roverens øjne har fået øje på noget spændende, kommer andre instrumenter ind i billedet.

For eksempel har Mars-forskere fra Københavns Universitet været med til at udvikle dele til SuperCam, som sidder allerøverst på toppen af roveren - lige over Mastcam-Z.

SuperCam består af en kraftig laser, der kan skyde på sten omkring roveren og et teleskop, der kan opfange lyset fra det lille område laseren rammer, når den skyder.

Laseren kan skyde på sten, der er op til ni meter væk fra roveren.

- Når SuperCam’s laser-puls rammer en sten, opstår der en kortvarig gnist på overfladen. Ved at måle spektret af lyset fra gnisten kan vi analysere hvilke grundstoffer, stenen består af, siger adjunkt Jens Frydenvang, der er tilknyttet instrumentet.

SuperCam benytter også en række andre teknologier, blandt andet en anden form for laserteknologi, der kan give informationer om, hvilke mineraler, sten består af.

Formålet med SuperCam er at lave hurtige analyser af klipper og stenlag.

Hvis Mastcam-Z og SuperCam finder noget vigtigt, bliver det nærmere undersøgt af nogle af køretøjets andre instrumenter - for eksempel PIXL, som forskere fra DTU Space har været med til at udvikle.

PIXL er monteret på robottens arm og kan undersøge sten på Mars i meget høj opløsning ved hjælp af røntgenstråler.

Instrumentet kan give detaljer om sten så små som saltkorn.

- På den måde kan vi blive endnu klogere på, hvilke grundstoffer en sten består af. PIXL’s høje opløsning kan være med til at fortælle os mere om fordelingen af grundstoffer i klipperne, og om de måske indeholder spor efter organismer fra en fjern tid, siger Jens Frydenvang.

Han er ikke selv er involveret i PIXL, men kender instrumentet.

PIXL er udstyret med et kamera og software, der er udviklet og bygget på DTU Space.

Lykkes det forskerne ved hjælp af PIXL og de øvrige instrumenter at finde særligt interessante klipper, bliver der taget boreprøver af fundet.

Prøverne bliver indkapslet i små ”cigarrør” og efterladt på planeten. Her skal de ligge, indtil de kan hentes ned på Jorden ved en senere mission.

Robotten Perseverance er ikke kun udstyret med instrumenter til at finde liv. Den har også en særlig iltmaskine ved navn MOXIE med ombord.

Den er forskere fra Niels Bohr Institutet og DTU Energy involveret i.

Maskinen skal producere ilt ud fra kuldioxid i Mars’ atmosfære ved at rive kuldioxid-molekylerne fra hinanden og sætte deres atomer sammen på en anden måde.

Det kræver energi at udskille ilt-molekylerne fra kuldioxiden. Energien kommer, ligesom al anden energi, der bruges på roveren, fra en særlig generator i halen af køretøjet.

- Formålet med MOXIE er at demonstrere, at det er muligt at producere ilt direkte fra kuldioxiden i atmosfæren, siger Morten Bo Madsen, som er med i projektet.

MOXIE skal bane vejen for iltprodutktion på fremtidige Mars-missioner. Idéen er at bygge endnu større udstyr, der kan producere ilt.

Størstedelen af ilten skal bruges til det brændstof, som skal bringe astronauterne fra overfladen på Mars og ud i kredsløb om planeten. Herfra skal de så sendes tilbage til Jorden med en raket.

- Og så skal astronauterne selvfølgelig også have lidt ilt til at trække vejret, mens de er på Mars. Men den store del af ilten skal bruges til at komme hjem igen, siger Morten Bo Madsen, som er med i MOXIE-projektet.