Meta, som ejer Facebook og Instagram, har brug for mere plads til vores feriefotos, samtaler og likes.

Derfor udvider de deres nuværende datacenter i Odense og planlægger muligvis endnu et gigantisk datacenter ved Andrup i Esbjerg.

Men i Zeewolde, der ligger tre kvarters kørsel fra Amsterdam, har de lokale fået nok af techgiganternes byggerier. Så meget at Meta nu har sat planerne om et kæmpe datacenter, et såkaldt hyperscale-center ved Zeewolde, på pause.

Borgere i lokalområdet frygter blandt andet, at techgiganten vil udnytte Hollands begrænsede mængde grønne strøm til at forsyne datacenterets mange servere.

- Vi har et problem med, at de kommer til vores land for at bruge elektricitet fra vores vindmøller. Facebook skal ikke snuppe vores grønne strøm, siger hollandske Susan Schaap til DR.

Hun er en af de borgere i Zeewolde, der har taget kampen op mod Metas planer om at bygge det enorme datacenter.

- De vil bygge et hyperscale-center, som vil rumme en masse, vi ikke har brug for: Reklamer, chats og kommentarer. Det var ikke derfor, jeg besluttede mig for at bo her. Vi bliver nødt til at bekæmpe det, siger Susan Schaap.

Strømforbruget vil fordobles

I takt med at vi bruger nettet mere og mere, bygger store techvirksomheder flere og flere datacentre rundt i verden – også i Danmark.

Datacentret i Holland ville med en grund på 166 hektar kræve omkring 1.380 gigawatt-timer (GWh) om året.

Ifølge Zeewolde kommunes beregninger er det dobbelt så meget energi, som hele kommunen bruger. Regner vi det om til dig og mig, svarer det til 862.500 gennemsnitsdanskeres årlige strømforbrug.

- For ikke så længe siden virkede det til, at aftalen var på plads. At Meta ville åbne et hyperscale-center i Zeewolde, siger Marietje Schaake, der er direktør for international politik på Stanford University's Cyber Policy Center.

- Men stemningen ændrede sig på grund af energiforbruget, arealanvendelsen og spørgsmålet om, hvor mange jobs Meta rent faktisk ville skabe. De partier, som var kritiske overfor centeret, vandt, og nu er hele projektet sat på pause, fortsætter hun.

Martin Ruby, der er politisk chef for Meta i Norden, forklarer, at Meta har taget beslutningen om at sætte centeret på pause, da de ikke er interesseret i at bygge et datacenter et sted, hvor folk er utilfredse.

- Det datacenter, vi har bygget i Odense, som er velfungerende i dag, har vi brugt 13 milliarder på, når det er færdigt. Så det er store investeringer, og dem lægger vi jo ikke et sted, hvor folk bliver meget sure over, at vi kommer med vores investering, siger Martin Ruby.

Hvorvidt Meta har tænkt sig at genoptage projektet i Holland kan Martin Ruby dog ikke sige noget om.

- Det afhænger af den diskussion, man har med politikere i Holland, siger han.

'Ingen intention om at tage den grønne strøm'

Martin Ruby understreger, at han ikke er inde i detaljerne i sagen i Holland, men han mener ikke, de lokale har grund til at været bekymret for, at Meta snupper den grønne strøm i landet.

- Vi har ingen intention om at komme og tage den grønne strøm. Vi tilfører sådan set en masse grøn strøm, når vi placerer et datacenter, siger han.

Imens planerne om et hyperscale-center er bremset i Holland, udvider Meta nu sit nuværende datacenter i Danmark, som er placeret i Odense.

Meta har desuden genkøbt en grund i Esbjerg på intet mindre end 212 hektar – en grund, de tidligere fortrød og solgte tilbage.

- Jeg er meget glad for, at Facebook er tilbage i Esbjerg og nu igen undersøger mulighederne for at etablere et datacenter i Andrup. Underskrivelsen af købskontrakten er bare den første milepæl i denne proces, lød det fra Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen sidste år.

Som det ser ud nu, er der ingen lovkrav om, at techvirksomhederne selv bidrager med grøn strøm til deres projekter i Danmark. Ifølge Martin Ruby har Meta indtil videre selv valgt at klimakompensere deres nuværende datacenter i Odense.

- Det kører på vindmølleenergi oppe i Norge, og så kommer det også til at køre på solceller i Danmark, siger han.

Hvad får danskerne ud af, at I kommer med et kæmpe datacenter og udbygger i Odense?

- Vi kan jo alle sammen godt lide at bruge internettet. Og det ligger grundlæggende på datacentre rundt omkring, siger Martin Ruby.

Går ikke ind under dansk målsætning

Ifølge Poul Erik Morthorst, der er professor emeritus i energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet, er det netop vigtigt, techvirksomhederne selv forsyner deres centre med vedvarende energi.

For køber de sig ind i vores eksisterende strøm fra vind, vand og sol, snupper de fra en begrænset pulje af grøn strøm.

Det kan betyde, at elforbruget andre steder i landet bliver sortere, og det går ud over vores klimamål om at udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser i 2030.

- Det er ikke ufornuftigt at lave et datacenter i Danmark, da vi har potentialet til at lave grøn strøm til det. Men det er vigtigt, at selskaberne selv matcher den strøm, der nu kræves, så det bliver til det, vi kalder for additionel, grøn strøm, siger han.

Fokuserer vi udelukkende på vores klimamål herhjemme, er det også vigtigt, at den tilsvarende grønne strøm bliver produceret i Danmark og ikke i for eksempel Norge som det er tilfældet med Metas center i Odense.

- Når den grønne strøm bliver produceret i Norge, så går den ind under den norske målsætning og ikke den danske. Globalt set er det fint, men det hjælper os altså ikke herhjemme med at nå den danske målsætning, siger Poul Erik Morthorst.

Intet er sikkert

Mens Meta udvider på dansk grund, er de lokale i Holland ikke færdige med at kæmpe mod virksomhedens planer i Zeewolde.

- Meta vil gerne være naboer, så de har sat tingene på pause. Men de har aldrig sagt, at de har tænkt sig at droppe det, siger Susan Schaap og fortsætter:

- Så længe det ikke står sort på hvidt, så vil jeg ikke bare sidde her og gøre ingenting. Vi vil sikre os, at det her datacenter ikke er i den her bydel og i det her land.

Men er det ikke bedre, at Meta placerer sig i et land med grøn energi end et med fossil energi?

- Vi er for lille et land. Hvorfor skal vi opgive den plads, vi har brug for?, siger Susan Schaap.

Når Meta har både Holland og Danmark i kikkerten, handler det især om mulighederne for grøn strøm.

Nu når Holland er ude, i hvert fald for nu, mener Marietje Schaake, at Meta vil have mere fokus på Danmark.

- Det store spørgsmål er, hvad danskerne vil have. Ved de nok? Og er der nok gennemsigtighed til, at de kan tage en god beslutning, der fungerer for dem?, siger hun.