Når jeg søger på "økonomisk familiebil" i danskernes suverænt foretrukne søgemaskine, Google, så er det ikke nødvendigvis den mest økonomiske familiebil, jeg bliver vist.
Jeg bliver først mødt af en række annoncer fra forskellige forhandlere, der først og fremmest vil sælge mig en bil - og ikke nødvendigvis den mest økonomiske.
Gør jeg det samme med "billigste elselskab", så er mine topsøgeresultater ligeledes reklamer for apps og hjemmesider, der lever af at guide mig videre til elselskaber.
Typisk skal jeg forbi 2-3 af den slags sponsorerede resultater, inden jeg når ned til "de rigtige" søgeresultater.
Og det er jeg ikke alene om.
En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer nemlig, at søgemaskiner over en bred kam har øget andelen af annoncer, der vises. Det i en sådan grad, at annoncer på søgemaskiner i dag er den største del af det danske online-annoncemarked.
- Søgemaskinerne har en algoritme, der meget gerne skulle vise det mest relevante svar for dig. Når man introducerer annoncer, så tilsidesætter man algoritmen, og så er der andre parametre, der kommer i spil. For eksempel hvor meget virksomhederne har betalt for at nå dig, siger Ann Sofie Vrang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sværere at gennemskue, om det er en reklame
Samtidig er det ifølge analysen blevet mindre tydeligt for forbrugerne, hvornår der egentlig er tale om et søgeresultat, som en virksomhed har betalt for skal komme op, når man for eksempel er på jagt efter den bedste løbesko.
Hos Google, der er klart den største spiller på markedet og står for 96 procent af danskernes søgninger via søgemaskiner, har man siden 2000 ændret meget i den måde, man tydeliggør, at der er tale om en reklame på.
I dag har Google en model, hvor der står "sponsoreret" henover annoncen, hvis de har fået penge af en virksomhed for at vise den. Et koncept, der blev udrullet til mobiltelefon i oktober 2022 og nu udrulles på computer, men ikke indgår ikke i analysen fra styrelsen.
Se udviklingen i annoncemarkeringen hos Google her:
Den ændrede visning har ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ført til, at vi i stigende grad har svært ved at gennemskue, om vi kommer ind på en betalt annonce eller et såkaldt organisk søgeresultat.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2020 udført et adfærdseksperiment blandt 1.600 danskere. I rapporten lyder det:
"Resultaterne viser, at et væsentligt antal deltagere ikke ved, om de har klikket på en annonce eller et organisk resultat. Blandt alle deltagere var godt 45 procent således ikke i stand til korrekt at identificere, om de havde klikket på en annonce eller et organisk resultat"
- Markeringen er blevet mindre og mindre tydelig med årene. Og det gør det vanskeligere for forbrugerne at se, om det er en annonce eller et søgeresultat, siger Ann Sofie Vrang.
Google: Annoncer er også informationskilder
Google har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder, men i et skriftligt svar lyder det, at man forsøger at gøre det tydeligt, når der er tale om en annonce:
- Søgeannoncer har i årevis været afgørende for at hjælpe virksomheder i alle størrelser med at blive set på nettet, mens de fortsat er relevante informationskilder, skriver Google.
- For Google er det vigtigt at have en klar og fremtrædende annoncemærkning, og vi laver omfattende test for at sikre, at etiketterne på annoncerne netop er fremtrædende og kan skelnes fra de ubetalte søgeresultater. Vi ser frem til at læse rapporten (fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, red), når den bliver offentliggjort.
Man oplyser samtidig, at 80 procent af alle Google-søgninger ikke indeholder annoncer.
Tech-giganten har ikke svaret på, hvorfor man har øget antallet af annoncer, eller hvorfor man har ændret i udseendet på annoncerne, så de for eksempel ikke længere har en anderledes farve end de organiske søgeresultater.
Jurist: Man burde spole tilbage til 2000
Marie Frank-Nielsen er jurist hos Forbrugerrådet Tænk. Hun har set udviklingen i Googles markering af annoncerne siden 2000, og hun er ikke i tvivl om, hvilket billede der tegner sig.
- Jeg synes, at det fremstår tydeligere i år 2000, end det gør nu, hvor især farverne gjorde, at reklamerne skilte sig ud for forbrugeren. Jeg kan godt forstå, at det er svært for forbrugerne at skelne mellem organisk indhold og annoncer, siger hun og fortsætter:
- Jeg tænker ikke, at det er på kant med lovgivningen, men i og med, at man ved, at det kan være svært for forbrugere at skelne organisk søgning fra betalt indhold, så burde man måske nærmere gøre det mere tydeligt hos Google, og spole markerings-modellen lidt tilbage til perioden mellem 2000 og 2008.
Derudover mener Marie Frank-Nielsen ikke, at det taler til Googles fordel, at man nu skriver "sponsoreret" fremfor "ad" eller "annonce" på de søgeresultater, der er en betalt annonce.
- Forbrugerombudsmanden har tidligere vurderet, at "sponsoreret" faktisk ikke er en god nok reklamemarkering, fordi "sponsoreret" har en anden betydning inden for radio-og fjernsynslovgivningen, siger hun.
Vi forsøger aktivt at undgå annoncer
Flere danskere forsøger ellers at undgå annoncer, når de bruger søgemaskinerne. Og det er i særdeleshed dem, der oplever, at det er blevet mere besværligt at bruge Google, lyder det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse.
- 56 procent af forbrugerne forsøger aktivt at undgå at klikke på annoncer, for eksempel fordi de ikke stoler på betalte resultater.
Ann Sofie Vrang fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen minder dog om, at der også kan være positive ting ved de mange annoncer.
- Det er ikke en ensidig dårlig ting. Den kan også gøre forbrugeren opmærksom på noget, man ellers ikke havde set.