- Jeg synes, det vil være irriterende.

Sådan lyder det fra Jacob Plough Tang Hansen, der går i 7. L. på Klostermarksskolen i Roskilde – en skole, hvor mange af eleverne er hyppige bruger af det sociale medie TikTok.

Reaktionen kommer efter, at Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati i dag lancerer 11 anbefalinger for, hvordan vi passer på den offentlige samtale online.

En af anbefalingerne handler om at lave en standard-funktion, som sørger for, at når et barn opretter en konto på et givet socialt medie, så har de som udgangspunkt kun adgang til mediet i et tidsbegrænset omfang.

Det kan for eksempel være en time om dagen, lyder det fra formanden for tænketanken. Herefter kan forældrene så vurdere, om der skal skrues op for tiden.

- Grunden til, man er på TikTok, er fordi, der ikke er andet at lave. Så derfor vil det (en tidsbegrænsning, red.) være irriterende, siger Jacob Plough Tang Hansen, der vurderer, at han bruger cirka fire timer om dagen på sociale medier.

Skal der være en tidsbegrænsning på sociale medier, bør det, ifølge Jacob Plough Tang Hansen, være noget, børnene selv taler med deres forældre om.

- Jeg synes ikke, det skal være sådan for alle. Det er noget, man skal aftale med sine forældre.

'Risikerer at tabe en generation på gulvet'

Formanden for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, mener heller ikke, at en tidsbegrænsning er den rigtige vej at gå.

Hun mener, at børn og unge selv skal sætte præmissen for, hvordan de bruger teknologi:

- For lige om lidt er det ikke en mobiltelefon, vi har i hænderne, og det er ikke længere Instagram, vi bruger, men noget andet. Så vi skal lære at være i en verden med teknologi omkring os, siger hun.

- Og hvis der er nogle voksne, som bare kommer og trækker noget hen over hovedet på os, så står vi pludselig ude i den virkelige verden om 5-10 år og ikke ved, hvad vi skal gøre. Og så har vi tabt en hel generation på gulvet, som ikke har lært, hvordan man lever i en teknologisk tidsalder.

Marie Holt Hermansen tror heller ikke på, at de unge vil indrette sig efter en standard-funktion, der begrænser tidsomfanget.

- Mange af mine medlemmer kigger nok på deres forældre og siger nej tak mor og far.

Hun understreger dog, at det er vigtigt, at emnet bliver taget op, og at både politikere og techgiganterne har et ansvar for at skabe trygge rammer for børn og unge.

- Overordnet er vi glade for, at man går ind og kigger på, hvad det er, techgiganterne har adgang til af information. Vi synes slet ikke, man bør indsamle data om børn og unge, der er under 18 år. Det er vildt svært at gennemskue, hvad det er, man siger ja til, siger hun.

Børns Vilkår: Hverken børns eller forældres ansvar

Børns Vilkår roser og anerkender tænketankens arbejde, men har forbehold over for det konkrete forslag.

- Man lægger ansvaret over på forældre og børn. Og det er jo ikke dem, der har gjort noget forkert. De har jo reageret lige præcis, som de her techfirmaer gerne vil have dem til at reagere, siger Sørine Vesth Rasmussen, der er techpolitisk konsulent i Børns Vilkår.

Men tanken med en tidsbegrænsning er jo netop at vende det om, så der fra starten er skruet ned for forbruget. Så kan forældrene så skrue op, hvis de vurderer, det er ok. Hvorfor er det ikke godt nok?

- Vi kan sammenligne det med byggelegepladser for nogle år tilbage. Her kunne børn risikere at få søm i foden. Så man besluttede at rive pladserne ned og bygge nogle nye, mere sikre legepladser. Man sagde altså ikke, at det var forældrenes og børnenes eget ansvar at passe på.

- Men det gør man så i dag, når det kommer til sociale medier. Og i forhold til en tidsbegrænsning, så skal børnene nok finde ud af at komme over det hegn og så få et søm i foden, hvis vi skal blive i analogien, fortsætter Sørine Vesth Rasmussen.

TikTok har netop lanceret nye funktioner, der blandt andet begrænser børns adgang til 60 minutter om dagen. Funktionen er blevet kritiseret for at være nem at omgå.

I stedet mener Børns Vilkår, at det er de sociale medier, der skal ændres, sådan at de blandt andet ikke prioriterer indhold, der skader børns helbred.

Helt konkret foreslår de lovgivning, der sørger for, at algoritmerne ikke prioriterer bestemt indhold, afhængigt af, hvad man søger på.

- Sådan, at hvis du for eksempel søger på Andrew Tate, så kommer der også noget andet materiale ind, som ikke afspejler den mands holdninger, siger Sørine Vesth Rasmussen.

Andrew Tate er en populær, men kontroversiel personlighed på blandt andet TikTok. Han er blandt andet blevet kendt og kritiseret for sine sexistiske udtalelser om kvinder.

Derudover mener Sørine Vesth Rasmussen også, at der bør blive lavet en form for varedeklaration, hvis billeder på sociale medier er blevet redigereret, så personerne på billederne for eksempel fremstår kønnere.

Sidste år trådte EU-retsakten Digital Services Act i kraft. Den træder - med enkelte undtagelser - i kraft fra 17. februar 2024.

Rekstakten skal blandt andet sikre, at der er åbenhed omkring techgiganternes algoritmer, og at de ikke prioriterer indhold, der har negativ indflydelse på de demokratiske processer eller på borgernes helbred.

DR har kontaktet TikTok og Meta for at få en kommentar.

Meta er ikke vendt tilbage, og TikTok henviser til, at tjenesten har indført lignende funktioner, heriblandt en tidsbegrænsning for personer under 18 år.

Hør 12-årige Theas oplevelser med mobilforbud i frikvartererne i nyhedspodcasten Tiden: