I 1883 lød et brag så højt, at lyden kunne høres 4.000 kilometer væk.
Braget kom fra vulkanen Krakatau, som ligger mellem de indonesiske øer Java og Sumatra.
Store dele af øen blev sprængt væk, og en 30 til 40 meter høj tsunami brød ind over omkringliggende øer og skabte død og ødelæggelse.
Braget var så kraftigt, at det, udover at kunne høres i blandt andet Australien og på Rodrigues Island i Det Indiske Ocean, fortsatte med at sende trykbølger flere gange rundt om Jorden. Det blev målt via barografer.
- Lyden fra udbruddet fremhæves ofte, som den højeste lyd, vi mennesker har observeret og beskrevet, siger Morten Breinbjerg, der er lektor på Aarhus Universitet og arbejder med lyd og lydkultur:
- Forskellige logbøger fra blandt andet skibe, beskriver den her meget høje lyd. Nogle steder i verden, troede man, det var skud fra kanoner, fortsætter Morten Breinbjerg.
Det amerikanske videnskabsmagasin Nautilus har samlet noget af litteraturen om udbruddet og skriver blandt andet, at et engelsk skib befandt sig 64 kilometer fra udbruddet.
Ifølge kaptajnens logbog fik over halvdelelen af besætningen sprængt deres trommehinder.
Hvorvidt det så er verdens højeste brag i menneskehistorien kan ikke siges med sikkerhed. Andre events, som for eksempel Tunguska-hændelsen i 1908, er også blevet nævnt som en kandidat.
Så høj var lyden
Hvor høj lyden fra Krakatau var, er svært at give et konkret svar på, da der ikke findes mange informationer. Men ifølge Nautilus blev lyden registreret cirka 160 kilometer væk til over 172 decibel. Og hvor højt er det så?
I grafikken herunder kan du få en idé om, hvor høj lydniveauet er under hvisken, en normal samtale, en kædesav, et jetfly og til sidst Krakatau-udbruddet fra 1883, som sprænger skalaen.
Hold knappen inde de forskellige ikoner og se, hvor høj lydniveauet er. Forklaring følger efterfølgende. Kilde: Høreforeningen.
Decibel-skalaen fortæller, hvor høj intensiteten i lydtrykket er i alle de frekvenser, som menneskers hørelse kan opfatte. På skalaen er nul decibel den laveste lyd, som menneskers ører kan opfatte.
- Og så kompenserer skalaen ved hjælp af et filter, kaldet dB(A), for, at vi ikke hører alle toner lige højt. For der kan være forskel på oplevelsen af lydniveauet af for eksempel en mandestemme eller en kvindestemme, selvom lydtrykket er det samme, siger Morten Breinbjerg.
Decibelskalaen er opbygget logaritmisk. Det vil sige, at for hver gang, der øges med tre decibel, så fordobles lydenergien. Så 13 decibel er for eksempel dobbelt så meget som 10 decibel.
Dog opfatter vores ører det ikke som en fordobling. Vores opfattelse er subjektiv, men en tommelfingerregel siger, at vores opfattelse af lyden fordobles for hver gang, skalaen øges med 10 decibel.
- Det er en kompleks skala, men det giver et meget godt billede af støjniveauet i forskellige situationer, siger Morten Breinbjerg.
Det skal dog understreges, at mennesker opfatter lyde forskelligt, og at afstanden og omgivelserne også har en betydning for det oplevede lydniveau. Så grafikken ovenover giver kun et fingerpeg.
Konstante lyde skader hørelsen
Ifølge Høreforeningen ligger den menneskelige smertegrænse for lyd på cirka 125 decibel (andre organisationer placerer den lidt over eller under). Når lydstyrken når derop, begynder vi at få skader som for eksempel sprængte trommehinder.
Sømændene på det britiske skib blev derfor udsat for en lyd, der gik langt over den menneskelige smertegrænse.
Men i dagligdagen er det ikke nødvendigvis de pludselige, ekstreme lyde, der er de farligste, forklarer Morten Breinbjerg.
- Selvfølgelig kan det være farligt. Men det er faktisk et større problem, når man konstant bliver udsat for et højt lydtryk. Det er næsten mere skadeligt end et pludseligt højt lydtryk, siger han og fortsætter:
- Det kan for eksempel være på en arbejdsplads, der er meget støjende, eller i en børneinstitution, hvor man over længere tid bliver udsat for larmen.
Ifølge Høreforeningen skal du bruge høreværn ved støj på mere end 85 decibel, hvis du vil beskytte din hørelse.