Mange års rumsamarbejde mellem Vesten og Rusland er nu ved at gå fuldstændig i stykker.

EU’s hårde sanktioner mod Rusland som følge af invasionen af Ukraine har fået russerne til at trække sig ud af samarbejdet med ESA, Den Europæiske Rumorganisation, på flere områder.

- Det er grimt det her. Og jeg tror, vi kommer til at se ind i en lang ørkenvandring, hvor russerne ikke længere kan være med, siger John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space.

- Vi har ellers længe været enige om, at vi skal samarbejde med russerne om videnskaben. For samarbejde fremmer forståelsen. Derfor har en stor del af særligt ESA’s planer involveret Rusland. Og det giver nu problemer, forsætter John Leif Jørgensen.

Krisen rammer både opsendelser i år og missioner og forskning på længere sigt. Og så har russerne truet med at lade den Internationale Rumstation, ISS, styrte ukontrolleret ned. Det sidste vender vi lige tilbage til.

Mars-landing bliver sandsynligvis aflyst

Rusland har blandt andet valgt at stoppe samarbejdet med ESA ved den europæiske rumhavn Kourou i Fransk Guyana.

Her bliver russernes såkaldte Soyuz-raketter brugt til at sende forskellige satellitter op i rummet. Flere kommende missioner bliver derfor påvirket af russernes tilbagetrækning.

Blandt andet skulle to europæiske navigationssatellitter sendes op i næste måned og blive en del af det såkaldte Galileo positionssystem, der skal gøre os uafhængige af det amerikanske GPS-system.

Opsendelsen af en række internetsatellitter for firmaet OneWeb er også blevet udskudt på grund af situationen.

Derudover ser det ud til, at opsendelsen af Europas første Mars-robot, der skulle finde sted i år, nu bliver udskudt.

En russisk Proton-raket skulle bruges til at sende rover-robotten, der fået navnet Rosalind Franklin, op fra Jorden. Og et russiskbygget landingsfartøj skulle desuden styre robotten ned på Mars’ overflade.

- Sanktionerne og den bredere kontekst gør, at det bliver meget usandsynligt med en opsendelse i 2022, lyder det i en udtalelse fra ESA.

Ligesom med andre Mars-robotter, er det planen, at ESA’s og Roscosmos (Den Føderale Russiske Rumfartsorganisation) robot skal finde spor efter liv, når den engang kommer til Mars.

- Det er en lille rover, så videnskabeligt set er det ikke en katastrofe, at opsendelsen nu bliver aflyst. Men omvendt er det en måde, hvorpå Europa kunne indhente noget af alt det, vi har været bagud med i de seneste 50 år sammenlignet med USA, Indien og Kina. Vi er håbløst bagud på rover-området, så det er en vigtig mission, vi går glip af, siger John Leif Jørgensen.

Vi er afhængige af raketterne

I modsætning til amerikanerne, som altid har brugt deres egne løfteraketter, er vi i Europa ofte afhængige af russiske raketter, når vi vil udforske rummet.

En del opsendelser foregår med enten russiske Soyuz-raketter eller russiske proton-raketter. Og dem kan vi, ifølge John Leif Jørgensen, ikke lige sådan skifte ud:

- Det er to løfteraketter, vi ikke rigtig har nogle erstatninger for i Europa. Vi har de meget små raketter, såkaldte Vega-raketter, og vi har de meget store raketter, såkaldte Ariane 5-raketter. Men vi mangler raketter, der har en mellemstørrelse. Dem har vi indtil nu ikke haft grund til at lave, fordi vi kunne få dem billigt af russerne.

- Hvis ESA selv skal erstatte den løfteraket, som skal sende Mars-robotten op, så vil prisen i hvert fald være tre gange så høj. Og det har ESA ikke ligefrem råd til, fortsætter John Leif Jørgensen.

Russerne holder rumstationen oppe

Udover opsendelserne risikerer en del forskningssamarbejde nu også at blive spoleret.

Det gælder blandt andet internationale forskningsprojekter på ISS (Den Internationale Rumstation), hvor der lige nu er både russiske kosmonauter og vestlige astronauter ombord.

Selve rumstationen ser på nuværende tidspunkt ud til at køre videre på trods af krigen og sanktionerne. Og samarbejdet er lige nu upåvirket.

- Den rumstation er meget vigtig for os alle sammen. Det er vores forskningslaboratorium i rummet, og det er her vores astronauter i dag sendes til. Så den vil vi gerne fortsætte med til tidligst 2031, siger John Leif Jørgensen.

Men situationen er højspændt.

- Russerne har truet med at trække sig fra det samarbejde. Og uden deres hjælp, vil stationen styrte ned, siger John Leif Jørgensen.

Særlige russiske fartøjer sørger nemlig for at holde ISS fast i kredsløbet om Jorden ved at booste stationens bane nogle gange om året. Da stationen befinder sig i en meget lav bane, vil den simpelthen falde ned, hvis ikke, den bliver boostet.

- Og det er absolut ikke godt. Det er hundrede ton stål, der vil falde og potentielt kunne ramme steder, hvor der er mennesker, siger John Leif Jørgensen.

I nogle ophidsende tweets har direktøren for det russiske rumagentur Roskosmos Dmitry Rogozin netop truet med det, som John Leif Jørgensen advarer mod:

- Hvis I blokerer samarbejdet med os, hvem vil så redde ISS fra et ukontrolleret nedfald i USA eller Europa?, lyder budskabet.

Spørgsmålet er dog, hvor seriøst man skal tage den trussel, mener John Leif Jørgensen, da russerne selv er interesserede i at bruge og beholde stationen.

- ISS er i fællesskab blevet bygget op over mange år, hele vejen igennem med store russiske bidrag. Nu hvor stationen er fuldt udbygget, må det antages, at russerne også er interesserede i at høste de videnskabelige frugter af investeringen. Men man ved jo aldrig, hvordan tingene er i en krigssituation. Det er ikke altid logisk, siger han.

Amerikanerne arbejder også på at kunne køre stationen uden russernes indblanding. Blandt andet har Elon Musk meldt ud, at SpaceX kan overtage alle Ruslands arbejdsopgaver i forbindelse med stationen, hvis det bliver nødvendigt.

Skal Europa løsrive sig?

Ifølge John Leif Jørgensen er det på tide, at Europa gør sig mindre afhængige af de andre stormagter i rummet.

- På længere sigt skal vi arbejde på at blive uafhængige af amerikanerne, inderne kineserne og ikke mindst russerne. Vi har været for meget handelsagtige og været for lidt forberedt på situationer, som vi er i nu, siger han.

Og hvis først ESA bliver mere selvstændig, bliver det svært for russerne at komme ind i varmen igen.

- Nu vil Europa accelerere udviklingen af rakettyper, der kan erstatte russernes. Og når de engang står klar, er der ingen vej tilbage for russerne. Jeg tror i hvert fald, der går mange år, før europæerne tør at samarbejde med dem igen oven på den her invasion, siger John Leif Jørgensen.