Du er måske selv faldet over nogle rigtigt gode tilbud på nettet. Det kan være virkeligt billige mærkevarer som Nike, Rolex eller RayBan.
Men hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det en god idé at tænke sig om en ekstra gang.
For det kan være fup. Måske får du en dårlig kopiudgave. Eller også beholder butikken dine penge uden at sende varen.
Men nu er der færre af de falske webbutikker, som bruger domæner, der ender på.dk.
Dansk Internet Forum, DIFO, har med en skærpet identitetskontrol lukket mere end 3000 formodede fupbutikker i år.
- Vi har screenet websiderne og vurderet, om der har været en risiko. Når det har været tilfældet, har vi bedt folkene bag dem om at dokumentere deres identitet. I de tilfælde, hvor personerne ikke ville oplyse identiteten, har vi lukket siderne, siger administrerende direktør i DIFO, Jakob Bring Truelsen.
DIFO er netop blevet færdig med den anden og sidste runde af lukninger og vurderer, at der nu kun er cirka 50 falske webbutikker tilbage. De skal undersøges nærmere og kan ikke umiddelbart lukkes af Dansk Internet Forum.
Jakob Bring Truelsen understreger, at identitetskontrollen også virker fremadrettet:
- Det er mindre sandsynligt, at et domænenavn bruges til misbrugsformål, når vi kender identiteten på personen bag domænenavnet. Og sker der alligevel et misbrug, har politi og andre myndigheder langt bedre mulighed for at få fat i bagmændene.
Vær stadig opmærksom
Selvom den falske butik ligger på adresse, som ender på.dk, betyder det ikke, at folkene bag den er danskere. I de fleste tilfælde er det faktisk udlændinge, der har drevet fupbutikkerne.
- Det er fuldstændig åbent for alle at oprette et domæne. Der hvor vi har set kriminaliteten, har det især drejet sig om udenlandske brugere, siger Jakob Bring Truelsen.
Selvom det nu er blevet sikrere at handle på sider med et dansk domæne, er internettet stadig fyldt med fup, spam og virus. Det er det vilde vesten for svindlere.
- Når man handler på nettet, handler man jo på alle mulige sider og ikke kun dk-sider. Derfor skal man altid som forbruger udvise omtanke, siger Jakob Bring Truelsen.
- Spørg dig selv, om tilbuddet er for godt til at være sandt, fortsætter han.
Fupsider og salg af kopivarer generelt koster det danske erhvervsliv 8,6 milliarder kroner om året. Det svarer til 5.000 tabte arbejdspladser. Det vurder EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret, EUIPO.
Gode råd til sikker nethandel:
- •
Hvilke kontaktoplysninger oplister webshoppen? Der skal både stå virksomhedens navn, en emailadresse, et telefonnummer og virksomhedens fysiske postadresse.
- •
Ser teksten fornuftig ud? Hvis teksten ligner noget, der er oversat med Google Translate og er fyldt med stavefejl, kan det være tegn på, at siden ikke er sikker.
- •
Er priserne realistiske? Hvis varerne har "skæve priser" som 492,43 kroner, kan det være tegn på, at siden er oversat af en maskine. Hvis varerne er betragteligt billigere end andre steder, kan det være et tegn på, at varerne er kopivarer.
- •
Brug altid betalingskort eller MobilePay. Hvis du aldrig får din vare, eller hvis webshoppen har trukket et højere beløb end aftalt, kan banken føre dine penge tilbage for dig.
- •
Læs altid webshoppens betingelser grundigt igennem, inden du trykker køb. Returret, fortrydelsesret og hvem, der skal betale for tilbagesendte varer, skal fremgå af shoppens betingelser.
- •
Tjek virksomheden på Google og forbrugeranmeldelsessider. Hvordan er anmeldelserne af siden? Og hvad har andre forbrugere gjort sig af erfaringer med siden? (Kilde: Forbrugerrådet Tænk)