Danmark kommer ikke til at lave selvstændig lovgivning om kunstig intelligens før EU har en forordning klar.

Sådan lød det fra digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), da hun i dag var kaldt i samråd for at redegøre for, om regeringen har planer om nye initiativer i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens.

- Virksomheder har selv et ansvar for at have styr på deres informationssikkerhed. Men vi skal selvfølgelig hjælpe dem, sagde hun dog.

Det er Ingeniørforeningen, IDA, som i dag efterlyse rretningslinjer for, hvordan virksomheder bruger intelligente chatbotter som ChatGPT.

Retningslinjerne bør være et krav, når det drejer sig om offentlige institutioner.

For ifølge foreningen er der risiko for, at ChatGPT kan lække fortrolige oplysninger, som virksomhederne fodrer den med, når ansatte bruger botten til hjælp. Det kan du læse mere om her.

Marie Bjerre understreger, det er vigtigt, at vi får lavet regulering på området, men at det skal ske gennem den kommende AI-forordning i EU, som først forventes at træde i kraft i Danmark i 2024.

- Jeg har ikke planer om at fremsætte ny lovgivning om kunstig intelligens, før vi har forhandlet forordningen på plads, siger Maria Bjerre.

Hun henviser til, at der allerede findes vejledninger om sikker brug af kunstig intelligens for virksomheder.

- Men jeg vil nu kigge på, om de vejledninger, vi har i dag, er tilstrækkelige. Det kan godt være, de vejledninger skal uddybes.

IT-ordfører i SF Lisbeth Bech-Nielsen mener, der går for lang tid, hvis vi venter til EU’s AI-forordning, er klar.

- Ministeren kommer lidt for let omkring det. For hun og regeringen har ansvaret for Danmark. Og udviklingen går så stærkt lige nu, at vi også har behov for at vide, at der bliver taget et ansvar for det her område, ind til AI-forordningen er på plads.

DR Nyheder har kontaktet OpenAI og spurgt virksomheden, hvordan den helt konkret bruger brugernes data, og hvorvidt det lever op til databeskyttelsesforordningen (GDPR).

OpenAI er ikke vendt tilbage med svar.