Nu zoomer forskere ind på Jupiters måner: 'Er der liv andre steder i solsystemet, så er det her, det skal findes'

ESA sætter kurs mod tre af Jupiters måner, der kan gemme liv i 100 kilometer dybe oceaner.

Både ESA og NASA stiller nu skarpt på Jupiter og tre af dens fire store is-måner. Her kan der nemlig være liv, mener forskere. Billedet viser en kunstners illustration af Juice (Jupiter Icy Moons Explorer) foran Jupiter. (© ESA (acknowledgement: ATG Medialab))

Opdatering: På grund af vejret er opsendingen nu blevet udskudt til fredag d. 14. april 14:14.

Nu går jagten på liv i Jordens eget nabolag for alvor i gang.

Hvis alt går efter planen, sender den europæiske rumfartsorganisation, ESA, i dag klokken 14.15 dansk tid et rumfartøj på en 11 års lang rejse i vores solsystem.

Navnet er Juice (Jupiter Icy Moons Explorer), og destinationen er tre af Jupiters måner; Europa, Callisto og Ganymedes, hvor rumfartøjet skal kredse om sidstnævnte. Og det er ikke tre tilfældige måner.

Forskere har nemlig fundet bevis for, at månerne, der er klædt med is, bliver varmet op af Jupiters tyngdekraft. Det betyder, at der under isen er flydende oceaner. Og dermed er der betingelser for liv.

- Vi forventer, der er et hav, som i hvert fald er 100 kilometer dybt på de tre måner. Og på månen Europa mener man, at der er mere vand, end der er på hele Jorden, siger John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space.

- Så vi tænker, at der er stor sandsynlighed for, at der er liv i de oceaner, hvis liv altså er noget, der opstår nemt. Og det er jo virkelig et af de dybe spørgsmål. Men er der liv andre steder i solsystemet, så er det her, det skal findes, fortsætter han.

I tilfælde af, at der er liv, kan der være tale om simple livsformer som eksempelvis bakteriekolonier. Men livet kan også have udviklet sig, mener John Leif Jørgensen:

- Hvis bakterierne har haft milliarder af år til at udvikle sig, så ser vi garanteret flercellede organismer, ligesom vi har set på Jorden.

Skal kortlægge overfladen

Juice er udstyret med instrumenter, heriblandt kameraer og radarer der er designet til at undersøge is-månerne.

- Dens job er først og fremmest at kortlægge overfladen på Ganymedes, som den skal kredse om. Og så vil man gerne finde ud af, hvor tykt islaget er på månen, siger John Leif Jørgensen.

Derudover skal Juice også undersøge Ganymedes mystiske magnetfelt. Ganymedes er, så vidt man ved, den eneste måne i solsystemet, der har sit eget magnetfelt.

Forskere mener, at det netop kan være det store, flydende ocean, der skaber magnetfeltet.

Nasa følger trop

Når Juice ankommer, bliver det første gang, Europa har et fartøj i den ydre del af solsystemet. Næste år følger Nasa efter med fartøjet Europa Clipper, der, som navnet antyder, skal kredse om månen Europa.

- Juice skal undersøge alle tre måner, men har hovedfokus på Ganymedes, mens Europa Clipper har hovedfokus på Europa. Så der har Nasa og Esa egentlig bare delt sig op og er blevet enige om at tage en måne hver, siger John Leif Jørgensen.

Nasa har allerede besøgt selve Jupiter med rumsonden Juno, som ankom i 2016 og stadig kredser om planeten.

Fra 2030 vil Juice to gange flyve tæt forbi månen Europa. Ifølge ESA vil fartøjet kun være 400 kilometer væk. Her vil sonden undersøge overfladen og lede efter biosignaturer, altså tegn på liv. Her er en kunstners illustration af Juice, der flyver forbi Europa.

(© ESA (acknowledgement: ATG Medialab))

Her er vi også blevet lidt klogere på is-månerne. Blandt andet har man fundet ud af, at den kosmiske stråling, som Jupiter har omkring sig, og som normalt smadrer alt liv i nærheden, forsvinder ved nogle af månerne.

Det fortæller John Leif Jørgensen, der har været med til at udvikle udstyr til Juno.

- For nylig fløj vi tæt forbi Europa for at kortlægge den kosmiske stråling ved Europa. Og til min enorme overraskelse kunne vi se, at den ultra hårde del af strålingen var helt nede på 0 i et enormt område på månen.

’Bliver det nye Mars’

Når strålingen ikke er til stede, betyder det, at vi kan lande sonder på månerne. Og det bliver helt klart næste skridt, mener John Leif Jørgensen.

- Så kan vi sende noget op, som kan bore sig selv ned under isen for at se, hvad der er dernede, siger han og fortsætter:

- Så der er ingen tvivl om, at de her måner bliver det næste hotte for både Nasa og Esa. Det bliver det nye Mars.

Du kan streame opsendelsen af Juice live på ESA's webside.