Når du kigger ned i køledisken i dit lokale supermarked, ligger der et hav af madvarer, som kommer fra dyr.

Før produkterne ender på din tallerken, bliver de produceret i stalde, svinestier og hønsegårde.

Når det eksempelvis handler om og æg, er dyrenes køn afgørende, fordi hanekyllinger ikke kan bruges i ægproduktionen.

Derfor aflives unger med hankøn i ægproduktion, så snart de er udklækket.

På verdensplan estimerer man, at fire-seks milliarder hanekyllinger aflives om året alene i ægproduktionen.

Men en gruppe britiske forskere er lykkedes med at bestemme, hvilket køn et kuld museunger skal have ved at redigere i deres gener. En metode, som kan overføres til mange andre dyr.

Det betyder, at man aktivt kan sørge for, at der ikke skal være hanner iblandt, når man eksempelvis udklækker kyllinger til ægproduktion.

Og det kan gøre en stor forskel for dyrevelfærd i fødevareindustrien, siger Bengt Holst, der er zoolog og formand i Dyreetisk Råd.

- Den her måde at sortere i køn på er langt bedre, end det man gør i dag. Det er en mulighed for at gribe ind på et tidligt stadie, hvor man sorterer bestemte celleklumper fra i stedet for at slå levende, sansende dyreunger ihjel. Det kan løse et af de helt store etiske dilemmaer i fødevareproduktionen, siger han.

Genredigering skal bruges med omhu

Genredigering giver mulighed for at ændre på - og optimere - både dyr og planter.

Men det betyder ikke, at man bare frit bør finde gensaksen frem, understreger Bernt Guldbrandtsen, som er professor i dyrs genetik og avl på Københavns Universitet.

- Genredigering er et værktøj, som skal bruges varsomt. Man skal kun tage det i brug, hvis det konkret kan hjælpe med at løse et vigtigt problem eller et etisk dilemma, som vi ikke kan løse på andre måder. Men selv her skal det først gøres, når vi er sikre på, at redigeringen ikke påvirker andre dele af dyrets gener eller potentielt kan være skadeligt, siger han.

Lovgivningen i Danmark er lige nu sådan, at genredigerede dyr ikke må indgå i de fødevarer, vi spiser.

Derfor vil det kræve en generel ændring - eller særregler – hvis eksempelvis kønssorterede kyllinger skal levere dine røræg i fremtiden.

Ifølge Bengt Holst kan den nye metode til at sortere mellem hankøn og hunkøn godt være ét sted, hvor målet helliger midlet.

- Jeg synes ikke, man skal benytte sig af genredigering, medmindre det er absolut nødvendigt. Kyllinger, som bliver aflivet på grund af deres køn alene, bør ikke først slås ihjel, når de er levende og kan føle. Derfor kan genredigering meget vel være den metode, der gør op med det, siger han.

Den holdning bakkes op af Peter Karlskov-Mortensen, som er lektor på Københavns Universitet og arbejder med dyrs genetik og genredigering.

- Det er et stort spørgsmål, om vi skal tillade genredigering i fødevareproduktion, men hvis ikke man kan retfærdiggøre brugen af genredigering for at undgå slagtning af milliarder af dyreunger, så kan man ikke retfærdiggøre det nogen steder, siger han.

Vi kønssorterer allerede tyresæd

I Danmark bruger vi allerede en anden metode til at kønssortere kvæg.

Her griber man ind på det allertidligste stadie - nemlig i sæden, fortæller Bernt Guldbrandtsen.

- Det foregår sådan, at en maskine sorterer sædcellerne i tre bunker: Dem, der fører til hunkøn. Dem, der fører til hankøn og dem, hvor man er i tvivl. På den måde kan man sørge for, at 90 procent af kalvene er hunkøn, siger han.

Metoden bliver blandt andet brugt på de populære malkekvæg, jerseykøer.

Her er kviekalve af gode grunde foretrukne, fordi tyrekalvene ikke kan bruges i mælkeproduktionen.

Hvis man derimod vil producere kødkvæg, er hannerne lige så gode som hunnerne, og her kan man i stedet bruge usorteret tyresæd, fortæller Bernt Guldbrandtsen.

- Man behøver kun at bruge kønssorteret sæd, hvis man bevidst vil undgå et bestemt køn. På den måde kan man i mange tilfælde ’almindelig’ tyresæd, og derfor bruges sortering kun, når det er for at undgå unødvendig aflivning af tyrekalvene, siger han.