Cirka 290 millioner lysår væk i retning af stjernebilledet Pegasus ligger Stephans kvintet. Det er den første kompakte galaksegruppe, vi mennesker har opdaget, det skete i år 1787. Samlingen består af fem galakser, der udfører det, man kalder en kosmisk dans.

- Det her billede giver os unikke muligheder for at studere de processer, som styrer galaksernes udvikling, forklarer Michael Linden-Vørnle.

Dette er billedet, som har imponeret Michael Linden-Vørnle allermest, fortæller han.

Carina-tågen er et område dybt inde i vores egen galakse, Mælkevejen, det er en sky af gas og støv, hvor nye stjerner og planeter fødes. Området ligger 7.500 lysår væk fra Jorden og viser nogle af de klareste stjerner, vi kender til.

- Grunden til, man har valgt det her billede, er, at det jo er ufatteligt smukt - men der ligger også ufatteligt meget viden om, hvordan stjerner og planeter fødes i det her billede, forklarer Michael Linden-Vørnle.

Han fortæller videre, at man har set lignende billeder før, men aldrig med så stor en detaljerigdom.

Southern Ring-tågen viser en kæmpe sky af gas, der omgiver en døende stjerne. Den er næsten et halvt lysår i diameter og er placeret 2.000 lysår væk fra Jorden.

- Den lysende stjerne i midten er ikke bare én, men to stjerner, der er ved at dø, og i den proces er der skaller af gas, som spreder sig ud i rummet, forklarer Linden-Vørnle.

- Stjernen i midten giver ufatteligt meget lys. Så meget lys, at det får gasringene til at gløde.

Billedet giver mulighed for at studere stjernernes død, og det kan give viden om stjerners død og den medfølgende udskillelse af stoffer, som er forudsætningen for, at planeter og liv kan opstå.

WASP-96b er navnet på en exoplanet (en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen), der ligger cirka 1.150 lysår fra Jorden.

Planeten er en såkaldt varm Jupiter, hvilket vil sige, at det er en gasplanet, hvis masse kan sammenlignes med Jupiter fra vores eget solsystem. En varm Jupiter er desuden meget tæt på sin moderstjerne.

Som Michael Linden-Vørnle siger, er "det jo ikke så spektakulært at se på", set i lyset af de andre billeder.

Men det, man gør med spektraet her, er en meget vigtig del af astrofysikken, fortæller han. Han tilføjer, at det svarer til, at man laver en regnbue af solens lys ved at brede lyset ud i dets forskellige farver.

Et spektrum giver et meget detaljeret billede af, hvad exoplanetens atmosfære indeholder - og dermed også, om der er grobund for liv, som vi kender det.

- Det er det værktøj, der gør det muligt for os at finde ud af, om der er liv andre steder end her på jorden, siger Michael Linden-Vørnle.