Et enkelt klik på telefonen, og du bliver ung og smuk.
Skønhedsfiltre på sociale medier bliver ved hjælp af kunstig intelligens nu langt mere realistiske.
Teknologien er nu så god, at det snart bliver svært at skelne mellem filtre og virkelighed, vurderer Thomas Moeslund, der er professor i kunstig intelligens ved Aalborg Universitet.
- Der er ikke noget til hindring for, at det her bare bliver bedre og bedre. Og du kan sagtens finde nogle billeder allerede nu med filtre på, hvor det er svært at se, om det er menneske eller kunstig intelligens, der har lavet det, siger han.
Allerede i dag er filtrene så gode, at den vækker opsigt blandt fremtidens udviklere af kunstig intelligens.
- Jeg er faktisk lidt overrasket over, hvad det her kan, siger Mathias Viborg Andersen, der læser til computer-ingeniør med speciale i kunstig intelligens på Aalborg Universitet.
Han har netop prøvet TikToks nye fotofilter ’Bold Glamour’, som har givet ham glattere hud, skarpere kindben og mere funklende øjne.
Og i modsætning til tidligere skønhedsfiltre på sociale medier er ’Bold Glamour’ ikke lige sådan til at ryste af.
- Det er ret sejt, at når man kører hånden ind foran sit ansigt, så holder den stadig sin form, siger Mathias Viborg Andersen.
TikTok vil ikke selv afsløre, hvordan teknologien bag filtret helt konkret fungerer. Men eksperter er ikke i tvivl om, at kunstig intelligens nu kan lave fotofiltre på dette niveau.
På sociale medier som TikTok og Snapchat har der længe eksisteret filtre, der kan forandre dit ansigt på forskellige måder. Kort sagt fungerer de ved, at der bliver lagt et visuelt lag ovenpå dit billede. Filtrene følger dog ikke altid med ansigtet, og det er blandt andet noget af det, som nu bliver forbedret med kunstig intelligens. Her forklarer Thomas Moeslund teknologien:
Svært at leve op til filter-niveauet
TikToks ’Bold Glamour’-filter har allerede vakt bekymring hos både brugere og eksperter verden over, der blandt andet er bekymrede for, at filteret kan få en negativ betydning på nogle menneskers selvværd.
Det problem kan blive større, i takt med at lignende filtre bliver mere udbredt, frygter Thomas Moeslund:
- Problemet er, hvis det er nogen, der bruger rigtig meget af deres tid bag ved skærmen og hele tiden har sådan et filter slået til, så kan man jo give resten af verden den opfattelse, at man ser ud på en specifik måde.
- Og det kan måske gøre, at man ikke har lyst til at møde mennesker i virkeligheden, fordi der ser man jo ud på en anden måde. Skrækscenariet er, at virkeligheden ikke længere er god nok, fortsætter han.
Cecilie Waagner Falkenstrøm, der er AI (artificial intelligence, eller kunstig intelligens)-kunstner og stifter af kunst- og teknologistudiet Artificial Mind, er enig:
- Det, der bekymrer mig ved de her filtre, er, at de på en eller anden måde tager så meget over, at vi mister vores skelnen mellem virkelighed og fiktion.
Som mennesker vil vi, ifølge Cecilie Waagner Falkenstrøm, ikke kunne leve op til fotofilternes perfekte niveau.
- Vi kommer til at leve i en virkelighed, hvor vi hele tiden skal performe til en algoritmisk skabt logik. Og det er virkelig svært, fordi vi jo er mennesker, og de her kunstige intelligens-teknologier kan jo forandre os på mange måder, vi ikke kan leve op til, siger hun.
EU strammer nu kravene
EU-parlamentariker fra Socialdemokratiet Christel Schaldemose deler eksperternes bekymringer:
- Vi ved, vores børn og unge bruger meget tid på sociale medier. Og sådan nogle skønhedsfiltre kan være med til at give dem et endnu dårligere mentalt velbefindende. Så jeg er virkelig bekymret. Og derfor er vi også i gang med at gøre noget, siger Christel Schaldemose.
Hun fortæller, at techvirksomheder fremover vil skulle undersøge, om deres tjenester påvirker brugeres helbred negativt. Og det vil også gælde skønhedsfiltre.
For sidste år trådte en digital retsakt med navnet Digital Services Act i kraft i EU.
Her lægges der blandt andet op til, at techgiganterne ændrer deres algoritmer, så de ikke bevidst prioriterer indhold, der har negativ indflydelse på brugernes helbred.
De nye regler bliver nu implementeret, og det kan allerede senere i år resultere i massive bøder hos de allerstørste sociale medier, hvis ikke de lever op til kravene.
- TikTok vil skulle lave en analyse af deres service. Og hvis den analyse viser, at det kan skade børn og unges mentale helbred, så skal de gøre noget for at reducere den her negative indvirkning, siger Christel Schaldemose.
Venstre: Filtre skal varedeklareres
Som politiker vil Christel Schaldemose dog ikke bestemme, hvad techvirksomheder konkret skal gøre for at ændre deres platform.
- Jeg tror ikke, vi er kloge nok som politikere til at forudsige, hvordan sociale medier skal virke nu og i fremtiden. Det er bedre, vi siger, hvad vi ikke vil have, og så må de så selv efterleve det.
Derimod har Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, et konkret bud på, hvordan man bør regulere filtre med kunstig intelligens.
- Det bedste, man kan gøre, er at skabe en eller anden form for obligatorisk varedeklaration. Det vil sige en eller anden form for mærkat, der fortæller, at det her billede faktisk er manipuleret, siger Morten Løkkegaard, der samtidig understreger, at vi som samfund skal gøre mere for at klæde brugerne på.
- Vi skal give de unge det store kørekort i at færdes på nettet. Det skal de blandt andet lære i skolen, fortsætter han.
TikTok's Bold Glamour bliver lige nu markeret med et mærke på videoen i appen.