Har du nogensinde set en skål suppe, der ligner et monster strikket af uld? En krokodille på skateboard? Eller en vaskebjørn, der tager en selfie i Nyhavn?

Det og alt mulig andet – ja nærmest alt, hvad din fantasi kan komme op med - kan den kunstige intelligens DALL-E 2 visualisere for dig.

Teknologien, som er udviklet af AI-laboratoriet OpenAI, kan omsætte dine skrevne ord til noget, der ligner realistiske fotos eller kunstværker.

Blot med nogle få klik på computeren.

- Man kan interagere med den ved at skrive en hvilken som helst tekst. Det er en ret stor frihed, siger Andreas Refsgaard, der er digital kunstner og en af de få danskere, der har fået adgang til programmet.

- Selvfølgelig er du begrænset af det engelske sprog og din viden om forskellige ord. Men sådan en som mig, der overhovedet ikke kan male eller tegne, kan pludselig eksperimentere med visuelle ting, som jeg har en indfydelse på.

Her kan du se nogle af de værker, som Andreas Refsgaard har lavet med OpenAI's DALL-E 2:

Fodret med mange millioner billeder

DALL-E 2 er en ud af flere lignende teknologier, der er dukket i de seneste år. Og så er det en videreudbygning af den kunstige intelligens DALL-E.

Udover at de billeder, som den nye version producerer, er i højere opløsning og mere realistiske, kan DALL-E 2 også ændre på et allerede eksisterende billede.

Den kan eksempelvis give Mona Lisa en hanekam.

Princippet bag DALL-E 2 er den samme som mange andre kunstige intelligenser i nyere tid.

Ved hjælp af såkaldte dybe neurale netværk og ud fra en database med mange millioner inputs i form af billeder og ord fra internettet bliver DALL-E 2 trænet i at forbinde ordene med billederne.

- Du kan tage et billede og noget tekst, som du smider ind i DALL-E 2, og så kan den udover at forstå, hvad der er i billedet, bruge det til at genere et nyt billede, siger Anders Glent Buch, der er pd.d. og ekspert i kunstig intelligens hos tech-firmaet MediaCatch.

- Der er som sådan ikke nogen ny og innovativ teknologi bag. De gode folk, der har lavet den her kunstige intelligens, siger selv, at det handler mest om større computere og mere data, så det her netværk kan trænes til at blive bedre, fortsætter han.

Teknologien kan blive misbrugt

Teknologien har dog en del begrænsninger. Der kan for eksempel være ord, DALL-E 2 endnu ikke kender til. Og der kan være ord med flere betydninger.

- Der er masser af sammenrod, der kan påvirke den. Hvis du for eksempel skriver ’Apple’, laver den så et skilt med et logo fra virksomheden Apple? Eller tegner den et spiseligt æble? Her skal du nok være mere konkret og skrive ’et lækkert æble’, hvis den eksempelvis skal ende med at tegne et spiseligt æble, siger Anders Glent Buch.

Folkene bag OpenAI har selv brugt DALL-E 2 til at lave en masse kunstværker. Her kan du se nogle af dem:

Ifølge OpenAI arbejder holdet bag DALL-E 2 på at forhindre den kunstige intelligens i at skabe voldeligt og hadefuldt indhold.

- OpenAi har blandt andet sørget for, at DALL-E 2 ikke kan tegne ægte ansigter ved at sløre dem. Og så har de på en eller anden måde sørget for at diktere hadefulde tekster, så den ikke kan visualisere det, siger Anders Glent Buch.

Men han mener, det blot er et spørgsmål om tid, før lignende teknologi bliver brugt til at manipulere information i samfundet.

- Nutidens supercomputere bliver fremtidens laptops. Så om fem til 10 år, kan alle og enhver lave en form for DALL-E 2 derhjemme og misbruge det til fake news, siger Anders Glent Buch og fortsætter:

- Vi kommer til at blive oversvømmet af den slags. Og så bliver det et kapløb, hvor det handler om at kunne diktere, når noget er falsk og for misbrugerne at omgå den diktering.

I takt med, at den her type kunstig intelligens bliver bedre og bedre, er der, ifølge Anders Glent Buch, også en risiko for, at den kommer til at konkurrere med grafikere og tegnere på for eksempel aviser og netmedier.

- Hvis vi kigger på de allerede eksisterende kunstige intelligenser, der kan genere tekst af sig selv, så er det jo ikke sådan, at en masse journalister er blevet overflødige. Men der er en risiko for, at det kan tage arbejdet fra nogle, siger Anders Glent Buch.

Til at starte med, var det kun ansatte hos OpenAI og et udvalg af blandt andet akademikere og journalister, der havde adgang til programmet, fordi teknologien blev testet for fejl.

I juli åbnede OpenAI dog adgangen for langt flere.