Chatbotten ChatGPT er ikke selv i tvivl, hvis man spørger den om dens kommende udrulning til erhvervet.
"Det er et kraftigt værktøj, der kan hjælpe med at tage din virksomhed til the next level", "potentielt forøge produktivitet og effektivitet" og "har potentialet til at revolutionere, hvordan firmaer interagerer med deres kunder".
Men det skal den jo også sige, når man beder den forsøge at sælge sig selv som et værktøj til en virksomhed.
Salgstalen kan ChatGPT i dag svare med, efter firmaet bag, OpenAI, i går meddelte, at man i "de kommende måneder" vil rulle chatrobotten ud til virksomheder på et erhvervsabonnement.
Ifølge Thomas Moeslund, professor i kunstig intelligens ved Aalborg Universitet, så skal ChatGPT's løfter om den kunstige intelligens' indtog på arbejdsmarkedet - og de tilhørende forandringer - nok komme til at holde stik.
- Du skal tænke på det, som da vi alle sammen blev connected. Da vi fik internettet, fik vi adgang til al information, og da skete der nogle store forandringer. Nu får vi adgang til analyse af al information, så der kommer til at ske tilsvarende store forandringer.
- Det vil selvfølgelig ikke ske fra dag til dag, lige som det heller ikke gjorde, da vi fik internettet. Det skete stille og roligt. Men vi kigger ind i en samfundstransformerende teknologi. Hvis vi kigger ti år frem i tiden, så vil arbejdsmarkedet se helt anderledes ud. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Thomas Moeslund.
Kan koste arbejdspladser - eller hvad?
Adspurgt om, hvad ulemperne kunne være ved, at den kunstige intelligens (også kaldet AI) gør sit indtog på arbejdsmarkedet, peger ChatGPT på, at den potentielt kan koste arbejdspladser.
- Efterhånden som AI-drevne teknologier bliver mere i stand til og effektive til at håndtere rutineopgaver, kan virksomheder have mindre brug for menneskeligt personale, hvilket kan føre til mistede job eller et skift i typen af job, svarer ChatGPT.
Helt så pessimistisk er Thomas Moeslund ikke.
- Der er et berømt ordsprog, som siger, at det er meget lettere at forestille sig de arbejdspladser, der forsvinder, end de nye arbejdspladser, der opstår. Den snak har man, hver eneste gang der kommer ny teknologi.
- Der vil være noget, der forsvinder, men det er jo ikke det samme, som at arbejdet som sådan forsvinder. Medarbejderne får nogle andre redskaber, og derfor kan de gøre andre ting eller flere ting, siger Thomas Moeslund.
Thomas Moeslund peger på, at chatrobotten selvfølgelig kan en hel masse ting. Den kan eksempelvis renskrive tekst, sortere information, skrive forskellige typer koder og håndtere store datamængder.
Men der er også et menneskeligt aspekt, som ikke kan erstattes.
Professoren forventer, at chatbotten først bliver en avanceret søgemaskine, som kan sortere i al den information, man får, når man googler noget. På sigt vil chatbotten så bevæge sig over i en rolle som samskaber og fungerer som en sparringspartner, forudser han.
- Renskrivning af noter, referater af møder og opgaver af den karakter bliver fuldstændig automatiseret.
- Mange af de ting, den trivielle del, som læger, advokater, journalister og lignende laver i dag, forsvinder, fordi det bliver automatiseret. Men det, der kræver lidt mere intellekt, bliver en sparringsproces med chatbotten, siger Thomas Moeslund.
Erhvervsabonnementet vil ifølge OpenAI give virksomheder større kontrol over deres data, men netop spørgsmålet om datasikkerhed er ét af de spørgsmål, som stadig står, før virksomheder hopper i med begge ben, vurderer Thomas Moeslund.
- Som det er lige nu, så uploader du din data til skyen. Det kan være sensitive data, personfølsomme oplysninger eller virksomhedshemmeligheder.
- De siger, at det er sikkert, men er det nu også det? Det skal jeg ikke kunne svare på, men spørgsmålet er, om virksomhederne stoler på det, siger han.