Slut med Google-søgninger? Nye chatbotter kan ændre måden, vi finder information på

Som forbrugere skal vi dog være kritiske overfor det, chatbotterne fortæller os, mener eksperter.  

Microsoft har opgraderet deres søgemaskine Bing med en kunstig intelligens. Maskinen er nu ved at blive testet på de første brugere. (Foto: © (Grafik) Morten Fogde Christensen, DR)

Hej do. Kan du anbefale en god vegetar-restaurant i København?

- Der er mange gode vegetar-restauranter i København. Ifølge en guide fra Alt.dk er nogle af de bedste Baka d' Busk, VeVe, Gemyse og Souls. Hvad slags vegetarmad leder du efter? Er du interesseret i et bestemt køkken eller en bestemt pris?

Sådan lyder et svar fra Bing Search – en søgemaskine fra Microsoft, der nu har fået inkorporeret en ny, kunstig intelligens.

Bing Search, der netop er ved at blive rullet ud på markedet, fungerer som en chatbot, du kan chatte med, når du vil finde information på nettet.

I modsætning til almindelige Google-søgninger, hvor du får serveret en række links, får du her nogle svar, som var det et menneske, der skrev til dig. Og så kan du efterfølgende fortsætte samtalen.

- Med Google har vi vænnet os til at søge på nogle nøgleord, og vi finder ofte det, vi gerne vil. Men den her nye teknologi har potentialet til at løse mere komplekse opgaver, siger Ole Winther, der er professor ved DTU Compute og Biologisk institut på Københavns Universitet.

Han mener, teknologien med tiden vil kunne ændre måden, vi finder information på nettet på.

- Lad os for eksempel sige, at du beskriver din drømmeferie og fortæller, at du har et budget på 5000 kroner. Det kan den kunstige intelligens forstå, og så kan den gå på nettet og finde noget, der både lever op til dine forventninger og økonomiske begrænsninger, fortsætter han.

Hurtigere end Google-søgninger

Mens Microsoft er ved at teste deres nye Bing Search på de første brugere, er Google på trapperne med deres svar på en chatbot med kunstig intelligens. Den hedder Bard, og her er detaljerne dog stadig sparsomme.

Så i øjeblikket ser vi, ifølge Ole Winther, kun begyndelsen på den nye generation af chatbotter.

- Det er klart, at vi kun lige er gået i gang, og udviklingen kan selvfølgelig stoppe på en eller anden måde. Men der er alt mulig grund til at tro, at den vil fortsætte og tage fart i de kommende tre til fem år, siger han.

Chatbotterne vil formentlig kunne give os hurtigere svar på det, vi gerne vil finde frem til, mener Ole Winther:

Artiklen fortsætter under storien her.

- Vi ville kunne finde de samme svar med normale Google-søgninger. Men det ville nok tage længere tid. Med chatbotter kan du nemlig have en dialog med den kunstige intelligens, så du hurtigere kan blive ledt hen på det, du gerne vil vide, siger han.

Og så kan chatbotterne måske inspirere os på nye måder.

- Hvis vi vender tilbage til eksemplet med rejser, så kan det være, vi opdager nye steder på jordkloden. Og så kan vi måske komme udover de guidebøger, der sender os alle sammen de samme steder hen, siger Ole Winther.

Han tror dog ikke, Google-søgemaskinen, som vi kender den i dag, vil forsvinde.

- Google har valgt ikke at folde deres chatbot ud på deres egen søgemaskine. Og det har selvfølgelig noget at gøre med, at de allerede har en god forretningsmodel, som de ikke har nogen interesse i at ændre.

Kan vi stole på chatbotterne?

Vi skal dog ikke juble for tidligt over de nye chatbotter.

Siden den populære ChatGPT blev lanceret sidste år, er den blevet kritiseret af flere for ikke altid at levere sandheden. Nogle af folkene bag har endda selv været ude og advare om at stole blindt på dens svar.

ChatGPT kan nemlig ikke faktatjekke sig selv. Den er blot god til at imitere, hvordan meningsfyldte tekster ser ud. Og det er alvorligt problem, mener Johannes Bjerva, der er lektor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i København.

- Ulemperne med den her form for teknologi er jo, at den lyder så overbevisende. Så risikoen for, at misinformation spredes, er rigtig stor, siger han

Verden har også allerede set eksempler på, at Bing Search er gået i nogle alternative retninger.

Chatbotten bekendte eksempelvis sin kærlighed til en journalist fra New York Times og opfordrede ham til at forlade sin kone.

Johannes Bjerva mener derfor, vi skal lære at være kildekritiske overfor chatbotter på samme måde, som når vi finder en side på nettet via en almindelig søgning.

- Når vi taler med et menneske, så har vi lidt mere tillid, fordi vi vurderer, om det menneske er troværdig eller ej. Og noget af den troværdighed tror jeg, vi vil tillægge os de her chatbotter i starten, fordi de virker så menneskelige.

Den pointe er Ole Winther enig i. Han mener dog, det er spørgsmål om tid, før der bliver rettet op på problemerne, som han kalder for børnesygdomme.

- Det er i virkeligheden en god ting, at de er så kreative. Men det er selvfølgelig også irriterende, når man gerne vil finde frem til de korrekte svar. Men de børnesygdomme tror jeg godt, man kan fjerne, siger han.

Hvis du vil høre mere om problemerne med ChatGPT, så hør stjerneprofessor Shoshana Zuboff interview i Udsyn her.