Kan vi gøre en atomreaktor mere sikker ved at fylde den med smeltet salt i stedet for vand? Og hvordan skiller vi os bedst af med skadeligt atomaffald?
Det kan meget vel blive nogle af de spørgsmål, der vil lyde i kaffepauserne for en ny generation af atomkraft-studerende på Danmarks Tekniske Universitet.
For efter en stigende efterspørgsel fra studerende udbyder universitet nu atomreaktorfysik på kandidatniveau.
Det sker efter 20 år uden et selvstændigt fag på området og årtier med udbredt dansk modstand imod atomkraft.
Energikilden, der i sin tid blev lanceret som en billig måde at producere elektricitet på, skabte nemlig bekymring for skadeligt atomaffald.
Samtidig blev flere skræmt, efter atomkraftværket i Tjernobyl nedsmeltede i 1986, og en radioaktiv sky bredte sig over flere nabolande.
Men noget tyder på, at klimakrisen har forandret debatten om atomkraft. Og jagten på en CO2-neutral energiproduktion har fået flere unge til at ville vide mere om teknologien.
- Jeg synes, det lyder spændende at dykke ned i en teknologi, der kan hjælpe klimakrisen rigtig meget, siger Johanna Neumann Sørensen.
Hun er en af de 25 studerende, der er tilmeldt kurset, som begynder i dag.
- Vi har jo alle sammen hørt om atomkraftværker før. Men hvordan fungerer teknologien egentlig, og hvad er fremtidsmulighederne inden for emnet? Det vil jeg gerne vide mere om, fortsætter hun.
Ingeniørforening genkender stigende interesse
Sektionsleder for strålingsfysik på DTU Bent Lauritzen skal undervise de 25 studerende i det nye kursus, der skal gå i kødet på fysikken bag atomkraft.
Han oplever, at de studerende er begyndt at efterspørge sådan et kursus, fordi de vil blive klogere på nye teknologier, der kan medvirke til at udfase fossile brændsler.
- Jeg får mange henvendelser fra unge mennesker. Og det er mit indtryk, at klimakrisen er den altafgørende faktor i den stigende interesse, vi oplever, siger Bent Lauritzen.
Ingeniørforeningen IDA genkender interessen.
- Vi er meget overbeviste om, at mange synes, det er en spændende teknologi, fordi den har et potentiale i det område (klima-området, red.), siger Aske Nydam Guldberg, der er fungerende formand for IDA.
- Og så er det en teknologi, hvor der sker en masse udvikling i øjeblikket. Og det er de studerende nysgerrige på, fortsætter han.
Kan blive en mere sikker teknologi
Bent Lauritzen, der i mange år har forsket i atomkraft, oplever dog stadig modstand mod den omdiskuterede energikilde.
- Radioaktivt affald er selvfølgelig noget af det, som giver anledning til bekymring. Men jeg er også nødt til at sige, at vi taler om relativt små mængder, og vi kender til teknologiske løsninger på problemet, siger Bent Lauritzen.
I øjeblikket arbejdes der desuden på en ny generation af atomkraftværker, der efter sigende kan blive langt sikrere og efterlade langt mindre affald. To startup-virksomheder herhjemme i Danmark, Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics, er lige nu i gang med at udvikle nye typer atomkraft.
Og det er netop den udvikling, som gør området spændende for Johanna Neumann Sørensen.
- De tænker atomkraftværker på en helt anden måde og fokuserer meget på at eliminere de risici, der er ved teknologien. Jeg tror, det vil være med til at gøre atomkraft mindre tabubelagt, siger hun.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
Professor: ’Afgørende for den grønne omstilling’
Sektionsleder på DTU Bent Lauritzen mener, det er vigtigt, at vi får uddannet folk på området, da atomkraft ifølge ham kan blive afgørende for den grønne omstilling.
- Vi skal kunne understøtte danske virksomheder og myndigheder, der har brug for viden omkring atomkraft, siger han.
Men vi har jo ikke atomkraft i Danmark. Hvorfor skal vi så bruge penge på det her kursus?
- Jeg tror ikke, vi kommer væk fra de fossile brændstoffer uden atomkraft. Men vi kan jo godt vælge at sige, at vi ikke har det i Danmark og i stedet får adgang til strøm fra atomkraftværkerne i vores nabolande.
Der er uenighed blandt forskere og politikere, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have atomkraft i Danmark eller ej.
Flere mener, vi bør holde os til sol- og vindenergi, da det er billigt, og vi allerede har en masse ekspertise på området. Men uanset om Danmark får atomkraftværker eller ej, skal vi stadig have kompetencer på området, mener Bent Lauritzen:
- Vi skal kunne tage beslutninger på et oplyst grundlag, og vi skal kunne indgå i dialog med vores nabolande omkring teknologien.
Johanna Neumann Sørensen vil ikke udelukke, at hun vil arbejde inden for feltet, også selvom atomkraft ikke kommer til Danmark.
- Det kunne måske tænkes, at det en dag bliver implementeret i Danmark. Men ellers er jeg åben for at forske i atomkraft i andre lande, siger hun.