- Det er ’serious business’, det her arbejde. Det kan jo føre til, at nogen kommer i fængsel.

Sådan lyder det fra Eddy Bøgh Brixen, akustiker og lydekspert i over 40 år.

I et rum fyldt med højtalere og mikrofoner sidder han, bag fire computerskærme, og zoomer ind på lydbølgerne fra en optagelse.

De bølger kan hjælpe med at gøre politiet klogere på en forbrydelse.

En af Eddys mange opgaver som lydekspert er nemlig at hjælpe politiet med at efterforske lyde. Det kaldes for retsakustik og går ud på at analysere lydoptagelser og bagefter fremlægge det i retten.

- Det kan for eksempel være almindelig lydteknik, hvor man skal finde ud af, hvorvidt en optagelse er ægte eller ej. Eller om nogen har manipuleret lyden, siger Eddy Bøgh Brixen.

- Eller det kan omhandle telefonopkald, hvor du kan høre, at en person befinder sig et sted. Men hvor er det sted? Er det noget, man kan finde ud af ved at kigge på baggrundslyden i optagelsen?

Lyd kan gemme på informationer, som du og jeg normalt ikke lægger mærke til. Det er informationer, som kun de dygtigste lydteknikere finder frem til ved at lytte sig frem og nærstudere lydbølgerne.

Og Eddy Bøgh Brixen er en af dem. Han har hjulpet politiet med at efterforske lyd i alt fra mordsager til skuddramaer som for eksempel urolighederne på Nørrebro i 1993.

I dag er han en af landets fremmeste lyddetektiver.

- Det kan man vel godt kalde mig. Men jeg er jo bare en lydtekniker, der forsøger at løse nogle opgaver, siger han.

Bekræftede voldtægts-lejlighed

Lydbølgerne, som Eddy Bøgh Brixen terper på sine skærme, stammer fra en ballon, der blev sprængt på et badeværelse.

Den lille ballon-manøvre var en efterprøvning af akustikken i en lejlighed, som Eddy tidligere foretog i forbindelse med efterforskningen af en telefonsamtale fra Alarmcentralen.

- Det drejede sig om en pige, der var blevet voldtaget. Hun var blevet ført til en lejlighed, hvor hun ringede til politiet to-tre gange. Og hver gang hun ringede, var hun et nyt sted i lejligheden, siger Eddy Bøgh Brixen.

Pigen slap fri. Men hun vidste ikke, hvor hun havde været. Så Eddy undersøgte lydoptagelsen fra telefonopkaldet for at blive klogere på, hvilken type lejlighed der var tale om.

- I optagelserne blev der eksempelvis banket på en dør, og der var nogen, som råbte. Jeg hørte udklingningen af lydene og kunne se, at der var karakteristiske efterklangstider for bestemte rum, siger Eddy Bøgh Brixen.

Men den dårlige kvalitet fra telefonoptagelsen var et problem. Derfor var Eddy Bøgh Brixen nødt til at teste sine formodninger.

Og her kommer ballonerne ind i billedet.

Eddy testede efterklangstiden i forskellige rum i en lejlighed ved at sprænge balloner og optage lyden gennem en telefon. Derefter sammenlignede han sine optagelser med optagelsen fra Alarmcentralen.

Der er stor forskel på efterklangstiden (den tid, det tager lyden at dø ud), når en ballon sprænges i en stue, og når en ballon sprænges i et badeværelse. Det kan du høre her:

- Så sammenlignede jeg optagelserne for at finde ud af, om det, jeg havde en formodning om, kunne lade sig gøre. Og det viste sig, at det kunne det godt, siger Eddy Bøgh Brixen.

Politiet havde en bestemt lejlighed i kikkerten. Nu kunne de bruge Eddys analyse til at bekræfte, at de opkald, de havde fået, svarede til lejligheden.

Hjalp med at afsløre rocker-våben

Det er ikke kun optagelser fra alarmcentralen, Eddy Bøgh Brixen får til at opgave at analysere.

Her kan du høre lyden af et automatvåben. Det er en lydoptagelse fra et videokamera, som politiet ville have Eddy Bøgh Brixen til at gå i dybden med.

- Jeg skulle finde ud af, hvor meget jeg nu kunne finde ud af bare ved at have det her eksempel, siger Eddy Bøgh Brixen.

Ved at nærstudere lydbølgerne fra optagelsen kunne Eddy Bøgh Brixen se, at der var nogle dobbeltknald, man ellers ikke kunne lytte sig frem til.

- Man kunne ud fra lydbølgerne analysere, at der var to impulser. Og det vil sige, at der var et overlydsknald, som lagde sig oveni. Det var der på nogle af skuddene, men ikke på andre, siger Eddy Bøgh Brixen.

- Og det vil sige, at projektilerne havde forladt våbnet med forskellig hastighed, nogle med overlydshastighed og nogle med underlydshastighed, fortsætter han.

Med andre ord var der tale om blandet ammunition. Og den viden var vigtig for politiet.

- Der var altså ikke tale om en frisk æske patroner, man havde taget og proppet i våbnet og affyret. Men derimod var der tale om blandede patroner, der var skrabet sammen, siger Eddy Bøgh Brixen.

- Politiet konkluderede derfor, at det ikke kunne være et våben fra eksempelvis forsvaret eller politiet. Det tydede i stedet på at være rocker-relateret, fortsætter han.

Telefonoptagelser giver problemer

Eddy Bøgh Brixens arbejde med at analysere lydoptagelser er i dag blevet sværere. Og det skyldes moderne telefoner.

- Telefoner er blevet mere afvisende over for baggrundsstøj. Lyden bliver mere undertrykt, og derfor kan man ikke længere finde ud af, hvad der foregår i baggrunden på samme måde, som man kunne førhen, siger Eddy Bøgh Brixen.

- Og det er vigtigt, at man kender de begrænsninger i det her arbejde. For det kan jo føre til en række usikkerheder omkring ens resultater, fortsætter han.

Gennem tiden har han udarbejdet en del videnskabelige artikler, som har til formål at diskutere forskellige resultater og finde ud af, om de er rigtige eller forkerte.

Resultaterne har han fremlagt i en række internationale organisationer, der har interesser inden for retsakustik, eller Audio Forensics, som det hedder på engelsk.

- Det, man så håber på, er, at andre vil lave samme forsøg og så forhåbentlig komme frem til samme resultat, siger Eddy Bøgh Brixen.