Hver fjerde dansker spiser aftensmad alene, viser de nyeste tal fra Madkulturen.dk.

Mange savner nogle at spise med, og derfor har fællesspisning fået en opblomstring i de senere år. Det vurderer fremtidsforsker med speciale i madkultur Birthe Linddal.

- I flere og flere af de større byer, begynder danskerne at arrangere fællesspisninger. Det kan være socialøkonomiske fællesskaber som produktionsskoler, arrangementer for flygtninge, skraldere, der deler ud af maden, eller restauranter, der skal have brugt deres overskud af madvarer og inviterer ind til en billig pris, siger hun.

- Det er et klart modsvar til alle dem, der må spise alene, fortsætter hun.

Og fremtidsforskeren tror, at mad i det hele taget kommer til at fylde mere for os i fremtiden.

- Jeg tror, at vi som familie, samfund og fællesskab kommer til at opprioritere maden i fremtiden. I dag producerer Danmark rundt regnet mad til 12 -15 millioner flere end os selv, mad, som vi eksporterer. Men det højeffektive landbrug har store implikationer for naturen og dyrevelfærden, og det er netop her, jeg tror, der vil ske forandringer, siger hun.

- Mit bud er, at danskerne på sigt hellere vil have mere natur, bedre dyrevelfærd, høj biodiversitet og sundere og mere velsmagende mad, end de vil have industri-landbrug og eksportindtægter, og det også ved selv at leve anderledes og tilgå maden på andre måder.

Urmennesker spiste altid sammen

At vi i stigende grad sidder alene foran fjernsynet og spiser vores mad, er en meget ny udvikling, ser man på det større historiske perspektiv, vurderer professor i madsociologi ved Københavns Universitet, Lotte Holm.

- Tidlige mennesker samarbejdede om at jage, samle bær og urter og om at tilberede maden. De kunne ikke nedlægge rensdyrflokke alene, og de havde måske kun ét bål og én skål, så maden, den lavede og spiste man sammen, siger hun.

Da de første mennesker kom til Danmark for omkring 12.000 år siden, fyldte arbejdet med at skaffe og lave mad en meget stor del af deres tid. Derfor var især måltidet det tidspunkt, hvor urmenneskene dannede og vedligeholdte fællesskaberne.

- Evolutionsforskere taler om, at sociale spilleregler og det at lære dem er tæt forbundet med måltidet, siger hun.

Vi er gladest, når vi spiser

Ikke nok med, at måltidet er en tradition, der stammer helt tilbage fra vores tidligste forfædre, så viser forskning, ifølge professoren, at vi faktisk er gladest, når vi sidder og spiser sammen.

- I lykkemålinger hen over dagens timer er det, når folk sætter sig ned og spiser, de rapporterer, at de er lykkeligst, siger Lotte Holm.

Mad er også tæt forbundet med fester og sammenkomster. Vi spiser, når vi skal fejre noget.

- Måltidet er forbundet med nydelse og måske en slags rus. Derfor er det en vigtig del, når vi holder fest. Du kan jo ikke feste i timevis uden at spise, så alene derfor er maden en vigtig del af det at fejre, siger hun.

Men mange steder oplever man, at fællesmåltidet er under pres. Eksempelvis viser en amerikansk undersøgelse, at mødre klager over, at det er svært at samle familien til et fælles måltid.

Færdigmad foran fjerneren

I Danmark er vi stadig gode til at samles om maden, viser tal fra madkulturen.dk.

Ifølge rapporten spiser to ud af tre aftensmad med hele husstanden på en gennemsnitlig aften - og i de fleste husstande, hvor der bor mere end én person, spiser man sammen fem ud af ugens syv dage.

Men Lotte Holm understreger, at tendenser, vi ser i andre lande, hvor folk går mere og mere ud at spise eller spiser mere færdiglavet mad derhjemme, på langt sigt kan betyde, at vi kommer til at spise mere alene.

- Amerikanerne er længere fremme med færdiglavet mad, og det er med til at gøre det svært at samle familiemedlemmerne til måltiderne. Familiemedlemmerne vil hellere finde deres egen færdigret og spise alene. Så kan man spise, når man vil. Måske til sport, måske foran fjernsynet, siger hun.

Vi vil spise med fremmede

Danskerne vil rigtig gerne spise noget mere sammen - også med folk, vi ikke kender så godt. Tal fra madkulturen.dk viser nemlig, at hver tredje dansker gerne vil deltage i fællesspisninger, men ikke har haft muligheden for det.

Og når vi deltager i fællesspisning, er det typisk i sportsklubben, foreningen eller kirken, hvor vi i forvejen er medlem, viser tallene.

Men hvorfor er det så vigtigt for os at spise sammen med mennesker, vi ikke kender så godt?

Ifølge Katherine O'Doherty Jensen, der er lektor i madsociologi på Københavns Universitet, så kan fællesmåltidet også handle om at markere, hvor man hører hjemme på den sociale rangstige. Det at spise alene giver ingen status.

- Særligt i middelklassen er det meget vigtigt at vise udadtil, hvor man hører til. Og der er måltidet et vigtigt værktøj, siger hun.

Måltidet afslører hvem du er

De varer, du lægger i indkøbskurven, det måltid, du laver og smider op på Instagram, og de folk, du spiser med, fortæller meget om, hvem du er og hvilke værdier, du har. Og i de senere år er maden blevet en stadig vigtigere del af vores identitet - i hvert fald den del, vi viser frem, forklarer professor Lotte Holm.

- Der er kommet et større fokus på mad. Alene det, at vi viser frem på sociale medier, hvad vi spiser, er med til at gøre måltidet til en meget vigtig del af den fortælling om os selv, vi gerne vil have andre til at se, siger hun.

Og ifølge Katherine O'Doherty Jensen opfatter vi spisevaner som noget, der kan vise, hvor gode mennesker, vi er.

- Mad har meget med moral at gøre. Det mad, vi spiser, kan bruges til at vurdere, om vi er en god mor for vores børn.