Hver dag bliver der opklaret forbrydelser her i Danmark, som politiet tidligere havde meget svært ved at nå til bunds i.

Der skal undersøges gerningssteder, snakkes med vidner, dannes overblik over tidslinjer og indsamles spor, så man kan finde gerningsmanden.

I det omfattende efterforskningsarbejde er dna-undersøgelser ekstremt vigtige, for dna er menneskets genetiske fingeraftryk og...

I den her webdok fra DR Nyheder kan du blive klogere på det arbejde, når vi tager dig med ind i en verden af sporindsamling, analyser, beregning af sandsynligheder, erklæringer og vurderinger.

Mange sager starter med, at nogen gør et fund...

Når man arbejder med dna som et værktøj i efterforskningen, er det vigtigt at slå fast, at et dna-bevis - ligesom mange andre beviser og vidneudsagn - aldrig kan stå alene.

Der vil altid være en risiko for, at dna'et kommer fra en anden person end den mistænkte.

Og så kan dna godt stamme fra en mistænkt, uden at det af den grund siger noget om, hvordan det er kommet derhen, hvor man fandt det.

Hvis en anholdt har en god forklaring på, at hans dna kunne findes netop dér, er det ikke længere et afgørende bevis på, at han har begået forbrydelsen.

Desuden er der en teoretisk risiko for, at der kan ske fejl i teknikernes analyse, ligesom enæggede tvillinger faktisk har identiske dna-profiler.

Med den række af forbehold i baghovedet bevæger vi os længere ind i fortællingen.

Vi skal møde Jørn Broe, der har fejret 40-års jubilæum i politiet. Han arbejder som kriminalteknisk kontaktperson hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Og så skal vi forbi Hans Jakob Larsen, der er retsgenetiker på Københavns Universitet og én af de eksperter, der dagligt hjælper politiet.

Når efterforskere står med et ikke-identificeret, biologisk spor fundet på et gerningssted eller en forurettet - det kan være et voldtægtsoffer eller en dræbt - kan de i dna-registret tjekke, om der er et match med en profil fra en person, som allerede er kendt i systemet.

Sådan et 'cold hit' kan man godt 'varme sig på', hvis man som betjent er gået kold i efterforskningen. Det kan være en helt afgørende 'gamechanger'.

Alene i 2021 skete det mindst 2.047 gange, at en medarbejder hos politiets Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, fik sådan et 'cold hit' frem på computerskærmen.

I 2020 var der 2.540 cold hits, oplyser Rigspolitiet til DR Nyheder.

NKC ligger i Ejby ved Glostrup og er med sine 150 medarbejdere det største fagcenter i hele Rigspolitiet.

De ansatte her hjælper hvert år politiet fra alle landets kredse med at undersøge op imod 100.000 genstande i forskellige laboratorier.

Omkring en femtedel af dem sendes med intern kurérservice videre i forseglede effektposer til Retsgenetisk Afdeling i København, hvor der bliver fremkaldt en dna-profilanalyse.

For at forstå, hvad dna er for en størrelse, tager vi lige en tur endnu længere ind i den mere nørdede del for en kort bemærkning.

Og så skal vi også runde lidt økonomi.

Menneskets dna er bygget op af lange strenge, som består af såkaldte nukleotider.

De har fået bogstaverne A(denin), C(ytosin), G(uanin) og T(hymin), og det er rækkefølgen af bogstaverne i strengene, der bestemmer genernes egenskaber.

Hvert gen skal ses som en opskrift på et protein, der har en bestemt funktion i vores krop.

Eksempelvis er der gener, der indeholder opskriften på antistoffer, som er proteiner, der angriber virus eller bakterier for at beskytte kroppen mod infektioner.

Den samlede, menneskelige arvemasse - vores genom - består af cirka tre milliarder bogstaver, så det er ikke en remse, man bør stræbe efter at lære udenad.

I år 2000 lykkedes det efter knap ti års arbejde for en lang række af forskere med hver sit bidrag at kortlægge det fulde genom. Nu havde man endelig et komplet datasæt med alle de menneskelige gener.

Lidt af en slat, må man sige. Til gengæld er den viden, der er kommet ud af arbejdet, uendelig meget værd.

Den har kureret sygdomme, gjort os klogere på vores oprindelse og altså gjort det lettere at opklare forbrydelser.

Siden år 2000 er politiets udgifter til undersøgelser i laboratorier steget kraftigt, fordi udviklingen giver nye muligheder.



I 2020 blev der brugt 76,8 millioner kroner, i 2019 93,2 millioner og i 2018 81,8. Til sammenligning lød regningen "kun" på 53 millioner i 1999.

I 2013 blev det meldt ud, at politiet nu for første gang fik et loft for, hvor store udgifter det måtte have til dna-undersøgelser og andre opklaringsmetoder som eksempelvis telefonaflytninger og bestilling af oplysninger hos teleselskaberne.

På fem år var udgiften til tekniske ydelser fra folk udefra øget med 70 millioner til 247 millioner kroner, og samtidig var udgifterne til oplysninger om telefoner og aflytninger fordoblet til 82 millioner.

Derfor kom der nu en bevilling til politiets forbrug, som tvang dem til at prioritere.

Jørn Broe har været rundt i flere afkroge af politiet som blandt andet hundefører, ligesom han har været med til at uddanne de nye, unge betjente.

Siden 2010 har han fungeret som kriminalteknisk kontaktperson hos Midt- og Vestjyllands Politi. Titlen deler han med to kolleger, og tilsammen udgør de tre et lille, lokalt hold med ekspertviden, som kollegerne kan trække på, når de står og klør sig i håret på et gerningssted.

Jørn Broe kører ud til alt fra simple indbrud til voldtægter, røverier, voldelige overfald og drab, og han har set det hele. Flere gange.

Han betragter sig selv som bindeleddet mellem kredsens efterforskere og eksperterne ovre fra NKC i Ejby.

- Derovre sidder de teknikere, vi trækker på, når der er behov for det. De hjælper alle landets politikredse, og jeg kan godt afsløre, at de har travlt. De har endda meget travlt!

I alle patruljebiler er der dna-kits med mundbind, handsker, vatpinde, sterilt vand til at løsne eksempelvis blod eller sæd, engangsdragter, skoovertræk og effektposer.

Den enkelte betjent kan selv udtage dna fra munden på en sigtet. Det kræver ikke den store ekspertise, men det skal gøres på den helt rigtige måde, hvor en skumgummipude på en plastikpind gnubbes otte-ti gange på indersiden af begge kinder.

Det hedder en 'referenceprøve' i fagsprog.

Puden tørres af på et såkaldt FTA-kort, som er et stykke lyserødt papir, der kan fremkalde en kemisk reaktion.

Hvis politiet skal have lov til at udtage dna fra en person, er det et krav, at vedkommende er sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på minimum 18 måneders fængsel eller for overtrædelse af straffelovens paragraf 235, stk. 2, der handler om børneporno.

Hvis en sigtet nægter at medvirke frivilligt, kan politiet få en dommerkendelse til at tage hans dna med magt.

Man kan altid klage bagefter, hvis man er uenig i den behandling, man har fået.

En sigtet kan også blive fotograferet, og han kan få 'rullet fingre', hvilket egentlig er et forældet udtryk fra dengang, da fingeraftryk blev taget med brug af sort sværte og en papirblanket med ti felter.

Fingeraftryk er endnu et eksempel på et sted, hvor teknologien har udviklet sig meget.

- Tidligere skulle vi sende en fysisk blanket afsted i en kuvert, håbe på, at aftrykkene var gode nok og så ellers vente på et svar, når det var sammenlignet med alle de andre aftryk i registret. Alt foregik manuelt, siger Jørn Broe.

- I dag scanner man fingrene på en glasplade, hvor man med det samme kan se, om aftrykkene er gode nok. Man sender det afsted med et par klik, og i hastetilfælde kan vi få et svar inden for få minutter:

Et dna-bevis er i princippet et genetisk fingeraftryk, og ligesom et almindeligt fingeraftryk bør det ikke stå alene.

Det bør altid sammenholdes med andre indicier eller beviser, når det vurderes i retten.

- Men derfor er det stadig et godt redskab i hverdagen, fordi vi kan bruge det som et pejlemærke i efterforskningen. Svaret på en dna-analyse kan give os et fingerpeg om at vi arbejder i den rigtige retning, og at vi har fat i rette vedkommende, siger Jørn Broe.

- Det er nyttig viden, når man under en afhøring skal stille spørgsmål og konfrontere en mand, der ellers klapper gællerne i og benægter alt.

Og så skal man huske på, at vidneudsagn heller ikke giver nogen garantier, fordi folk kan huske forkert - eller bevidst fordreje sandheden.

Jørn Broe har flere eksempler på, hvordan dna har været med til at rense en mand for mistanke.

Ét af de mest omtalte er drabet på en 20-årig kvinde i et kælderrum i Herning. Det skete natten til den 1. januar 2010, da hun var på vej hjem efter en nytårsfest.

Kvinden blev ud på morgenen fundet kvalt i et kælderrum under sin ejendom, og jagten gik ind på gerningsmanden, mens hele Danmark fulgte med gennem mediernes detaljerede dækning.

Jørn Broe var første gang på findestedet i kælderen den 2. januar.

Historien om, hvordan man i første omgang fik sigtet og varetægtsfængslet en mand i sagen, som efter godt tre uger blev løsladt og totalt renset for mistanke, er allerede blevet fortalt vidt og bredt i medierne.

Blandt andet fordi, han blev hængt ud som morder med navn og billede på forsiden af et dagblad, der mente at vide, at han var både:

- Der gik 18 dage, før vi fik svar på en prøve fra manden, som altså viste sig intet at have med drabet at gøre. Han havde bare været i det kælderrum på det 'forkerte' tidspunkt i løbet af natten.

Politiet fandt senere frem til den rigtige gerningsmand ved at indhente dna fra samtlige mænd i det boligkompleks, hvor kvinden blev fundet dræbt. Man havde en idé om, at gerningsmanden måtte have en nøgle til kælderrummet, og derfor gav det mening at lede blandt beboerne.

Alle indvilligede uden dramatik, og ved undersøgelsen af dna'et fra én af mændene var der pludselig et match, da man sammenholdt hans dna med spor fundet på kvinden:



Drabet endte med at koste en dengang 48-årig mand en straf på 16 års fængsel.

Sådan en sag kunne være endt uopklaret, hvis dna-analyser ikke havde været tilgængelig.

Historien om Amager-manden er svær at undgå, når man snakker om dansk kriminalhistorie.

Den er et eksempel på, hvordan gamle sager pludselig kan løses, når man finder dna og kobler det til spor fra gerningssteder til uopklarede forbrydelser.

Amager-manden var blandt de cirka 260 mænd, der blev indkaldt til at afgive sit dna ved et mundskrab, fordi nogen havde ringet til politiet og fortalt om noget, som gjorde ham 'interessant' i forbindelse med efterforskning af en voldtægtssag fra Kastrup.

Fem dage senere ringede en medarbejder fra Retsgenetisk Afdeling til Københavns Politi og fortalte, at der var et match.

Den dengang 45-årige drabs- og voldtægtsmands dna passede på effekter fundet på minimum tre gerningssteder, og få timer senere blev han anholdt på sin bopæl.

Én af de vildeste historier om, hvordan udviklingen af dna-profilering har ført til anholdelser i gamle sager, kommer fra USA.

Fra 1975 til 1986 trak en mand et langt spor af rædsler og ødelagte liv efter sig, da han begik minimum 13 drab, 50 voldtægter og mere end 200 indbrud, som han i første omgang slap godt fra. ’Første omgang’ varede i det her tilfælde hele 40 år, da det lykkedes ham at gå under radaren og holde lav profil.

I april 2018 fortalte politiet i Sacramento, at man havde anholdt og sigtet den 72-årige Joseph James DeAngelo. Man havde udtaget dna fra et dørhåndtag på hans bil og fra en serviet i en affaldspose, han havde rørt ved.

Da man sammenholdt det med spor fundet på ofre og gerningssteder, kom det afgørende gennembrud ved et 100 procent sikkert match mellem DeAngelo og spor fra et drab begået på et par i Ventura County i Californien helt tilbage i marts 1980.

Den 21. august 2020 blev Joseph James DeAngelo idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

På goldenstatekiller.com kan man læse mere detaljeret om den grusomme sag.

- Man hører tit den med, at man ikke kan opholde sig i et rum uden at afsætte spor. Passer det?

- Til dels. Jeg vil sige det sådan, at det afhænger af, om politiets teknikere er dygtige nok til at finde sporene. Vores erfaring gør, at vi er meget skarpe på, hvor vi skal lede, siger Jørn Broe.

- Ved et indbrud giver det mere mening at lave aftørring på den ledning til fjernsynet, som tyven er stukket af med, end på dørhåndtaget. Hvorfor? Fordi der er større sandsynlighed for at kun beboerne selv og tyven har rørt ved lige netop dén ledning. Det er ikke et sted, man normalt sætter sine fingre.

Når en betjent bruger ordet 'aftørring', snakker han om måden, man indsamler dna på.

To vatpinde bliver gjort våde med sterilt vand, så de kan suge materiale op. Det kan være spyt, hudceller, sæd, blod eller måske håndsved på et våben. Vandet løsner det, hvis det er tørret ind.

Vatpindene drejes nogle omgange på stedet, og så ryger de ned i effektposer, der forsegles og udfyldes med de nødvendige oplysninger.

Alt, hvad der indsamles af spor rundt i hele Danmark, havner samme sted: Retsgenetisk Afdeling under Københavns Universitet. Her bliver effektposerne sirligt åbnet og indholdet undersøgt grundigt.

Outputtet - eksempelvis en dna-profil på en person - bliver lagt ind i en database, som Rigspolitiet administrerer. De enkelte kredse har ikke direkte adgang til den.

Det er også muligt for betjente at tjekke i et internationalt register, men det må de kun, hvis vi igen er oppe i en potentiel straf på minimum 18 måneders fængsel.

- Profilen holdes op mod de data, man har liggende i spor-databasen, og hvis der er overensstemmelse - altså, hvis delene passer sammen - har man et ’match’. Det sker hver eneste dag, forklarer Jørn Broe.

Skulle der ikke komme et match ud af søgningen, er der alligevel hjælp at hente i retsgenetikken.

I dag kan man ud fra analyser få en del at vide om, hvordan en gerningsmand ser ud. Man kan bestemme farven på hår, hud og øjne, og man kan endda sige, hvorfra i verden, personens forfædre stammer.

Aldersbestemmelse er noget, man ikke har taget i brug i Danmark endnu, ligesom man heller ikke er begyndt at arbejde med ansigtstræk på baggrund af dna. Vurderingen er, at resultaterne er for usikre.

I USA derimod bruger man computerprogrammer, der kan fodres med oplysninger og ud fra dem danne en 3D-model af et ansigt baseret på 24 specifikke steder i personens dna. Det er blandt andet afstanden mellem øjnene og størrelsen på læberne.

Metoderne udvikles konstant, og de bliver mere fintfølende, så man kan få mere ud af mindre.

I 'gamle dage' kunne man risikere at opbruge den mængde af dna, der var til rådighed. Det blev slidt, når man undersøgte det, og så var løbet kørt.

Nu kan man kopiere dna'et i en uendelighed og lave alle de analyser, der er brug for.

Retsgenetikerne kan fremkalde en dna-profil på 12 timer, hvis der arbejdes på højtryk. Det sker ikke så tit, men man gør det i helt særlige tilfælde. Ét af dem var, da man fandt dele af den svenske journalist Kim Walls lig.

Nogle ting er nemmere at undersøge end andre, og nogle holder bedre på dna’et. Eksempelvis en blodig T-shirt efter knivstik eller et par trusser med sædrester efter en voldtægt.

Når Hans Jakob Larsen laver en erklæring, beskriver han forholdet mellem to sandsynligheder. Man kan kalde det et rimelighedsforhold.

Hvis dna fundet på et gerningssted matcher dna fra en mand, kan han lave en beregning på, hvor sandsynligt det er at observere dna-profilen, hvis det stammer fra en mistænkt frem for en tilfældig anden person i befolkningen.

I en dansk retssal vil man typisk høre formuleringen, at 'dna-profilen er mere end en million gange mere sandsynlig, hvis det er tiltalte, der er ophavsmand til det fundne spor frem for en tilfældig anden.'

- En forsvarer vil så som regel sige, at selv om der er et match, kan dna'et i princippet sagtens stamme fra en anden, og det er i nogle tilfælde korrekt. Man skal også inddrage risikoen for fejlslutninger og forplumring under arbejdet med beviserne, siger Hans Jakob Larsen.

- Det er i sidste ende op til retten at sammenholde dna-beviset med alle de andre beviser, politiet har samlet ind, når det vurderes, om et biologisk spor stammer fra en bestemt person. Eksempelvis den tiltalte.

Når retsgenetikerne er færdige med deres arbejde, sender de effekterne tilbage til NKC eller ud til den politikreds, hvor de hører hjemme.

Så bliver de opbevaret dér på ubestemt tid.

Selve sporprofilen lagres i computeren, og måske sker det en dag, at det lige præcis er nøglen til at løse en uopklaret forbrydelse.