Alani holder godt fat i sin bibel, mens hun nærmer sig frisørsalonen. De er bevæbnede, de unge mænd indenfor, det ved hun. Hun har lige set dem forsøge at skjule våbnene for hende og kameraholdet, hun er sammen med.

Den 14-årige pige befinder sig i et af de fattigste slumområder i en forstad til Rio de Janeiro. Her, hvor politiet ikke tør komme. Hvor kameraer normalt heller ikke er velkomne. Alligevel fortsætter hun hen imod gruppen af unge mænd.

Hun går helt tæt på dem, løfter sin venstre arm, lægger hånden på deres pander.

Adauto Santos, Alanis far, skulle lige til at bede for kvinden, da han hørte en stemme. “Rør ikke ved hende,” sagde den. Så fik han et syn. Alanis lille hånd skulle røre ved kvindens mave.

Adauto placerede Alanis hånd på den syge mave, og i det samme røg kvinden flere meter bagud, som havde en fremmed kraft kastet hende. Den opsvulmede mave svandt ind på stedet foran alle. Og Mirakelpigen Alani var en realitet.

Sådan fortæller faren det.

Siden da har den generte pige turneret rundt i kirker, på gader, i butikker, overalt, og helbredt syge, en efter en. Lykkes det ikke, kan det være, fordi den syge ikke tror nok. Miraklerne sker kun, hvis man virkelig tror på det, forklarer Adautos.

Alani selv tror på sine evner. Og hun kan lide at være mirakelpige, fortæller hun. Når hun beder for folk, er det lidt som om, hun er en anden. Generte Alanais forvandles til Guds selvsikre pige. Kameraholdet kan se det ske senere, til gudstjenesten.

En af grundene til, at denne følelsesbetonede form for kristendom er blevet så populær i Brasilien, skyldes flere ting. Den kristne bevægelse, som har rødder i 1800-tallets USA og lægger vægt på det spirituelle og den direkte kontakt med Gud, er langt mere folkelig end den katolske kirke, mener mange.

Musikken er rytmisk med pop- og rocklyd til forskel fra den klassiske salmesang. Gudstjenesteformen er løs med plads til improvisation til forskel fra de faste forløb, der kendetegner søndage i såvel den katolske kirke som den danske folkekirke. Prædikanterne er modsat katolske præster ikke uddannede, men er med deres ofte begrænsede skolegang til gengæld mere i øjenhøjde med deres menigheder. De er en del af lokalbefolkningen, og de åbner mange beskedne kirker i helt almindelige bygninger i eksempelvis slumområderne.

Samtidig tilbyder prædikanter som Alani muligheden for helbredelse, for mirakler. Og i et land, hvor fattige brasilianere ikke har let adgang til sygehuse og læger, får det folk til at opsøge de nye kirker. For mange brasilianere er det at gå ned i kirken og bede om at blive helbredt lige så naturligt, som det er for danskere at tage til lægen.

Hvorvidt de helbredelser, som Alani og andre mirakelmagere efter sigende udøver, varer ved, optager øjensynligt ikke folk. De kan se miraklerne finde sted, de findes, og det synes at være det vigtigste. Det giver håb.

Selvom hun bruger sin fritid på at vandre rundt i slumområderne og bede for folk, og selvom hun bruger aftener og weekender på at helbrede i kirkerne, så er hun jo også bare 14 år. Hun går også i skole. Og har venner.

Alligevel er Gud til stede hele tiden — selv når Alani smiler til kameraet med sin klassekammerat, og når hun sidder og hyggesnakker.

For mens andre teenagepiger bander og taler om ting, de ifølge Alani ikke burde, så sidder Alani der med sin klassekammerat og sin chokoladeis og taler om Gud og kirkelige ting.

Gud er, simpelthen, hele hendes liv.

Når hun bliver spurgt om drenge, smiler hun lidt overbærende. Hun er alt for ung, det må vente til senere, siger hun.

Én af de politikere, som forsøger at vinde de troendes stemmer, er Jair Bolsonaro. Den tidligere militærmand og nu højreorienterede politiker bliver kaldt ‘Brasiliens Donald Trump’ og strøer ligesom den amerikanske præsident gerne om sig med filterløse kommentarer.

Han har blandt andet udtalt, at han hellere ville have “en død søn end en homoseksuel søn,” ligesom har sagt, at han ikke kunne drømme om at voldtage en specifik kvindelig politiker — det var hun ikke værd.

Jair Bolsonaro henvender sig direkte til de pinsekirkelige vælgere med modstand mod det “moralske forfald,” som han mener finder sted i Brasilien, og med holdninger om eksempelvis hårdere straffe og ingen støtte til homoseksuelle prides. Samtidig er han også gået skridtet videre end de fleste andre brasilianske politikere — i april lod han sig voksendøbe.

Og Bolsonaros kampagne ser ud til at virke — lige for tiden har han ifølge meningsmålingerne rigtig gode chancer for at blive Brasiliens næste præsident.

Det er vigtigt for Alani at være forberedt. At være klar. Hun skal stå på scenen foran mere end hundrede mennesker, hun skal velsigne dem — og vigtigst af alt — hun skal kurere de syge.

Et par timer efter bønnen med sine forældre er Alani klar. Hun står i kirken med mikrofonen i hånden, lukkede øjne. De folk i kirken, der har brug for et mirakel, har skrevet sig op på en liste.

Nu er Alani mirakelpigen. Nu gør hun det: