Glæden bobler i Per Bjerregaard, da han rejser sig fra bænken på Stadio Olympico i Rom.

Det er onsdag den 24. april 1991.

Det har været en intens kamp mod AS Roma, men nu er Brøndby IF kun tre sølle minutter fra at have spille sig i UEFA Cup-finalen. Som det første danske hold nogensinde.

Derfor forbereder Per Bjerregaard sig som bestyrelsesformand for Brøndby på at blive hyldet på nationalt TV, når han om lidt skal interviewes af TV 2.

Det er ikke bare en hyldest af ham. Det er en hyldest af hans hjertebarn. Projektet Brøndby IF, som i løbet af få år er blevet hele Danmarks fodbolddarling.

Men den dag - for 25 år siden - vil en tysk angriber med bundesligagarn det anderledes.

Foran 58.042 tilskuere slår Rudi Völler luften ud af Per Bjerregaard, Brøndby-spillerne og fodbolddanmark:

Brøndbys to kampe mod AS Roma i UEFA Cup-semifinalen i april 1991 er et stykke dansk fodboldhistorie. Hverken før eller siden er et dansk hold nået så langt i en europæisk klubturnering.

Men det er også historien om en umulig mission udstukket af en ambitiøs bestyrelsesformand og udført af en gruppe egoister, der toppede samtidig. Sammen. Og med støtte fra nogle af de første medrejsende fans og et stort set forenet Danmark.

Den første sten til fodboldfundamentet, der viser sig også at holde i Europa, bliver lagt i 1985.

Det år bliver Brøndby IF dansk mester for første gang og kvalificerer sig til Europa Cup'en for mesterhold.

Året efter mesterskabet i 1985 indfører Brøndby IF fuldtidsprofessionel fodbold som den første klub i Danmark, og Per Bjerregaard sætter et skib i søen, som de fleste, der ved noget om fodbold på det tidspunkt, kanonerer ned.

- Vi skal i en europæisk semifinale senest i 1991, hedder det i den femårsplan, som Per Bjerregaard og resten af bestyrelsen fremlægger for en flok måbende fodboldeksperter.

- De fleste tænkte, 'nu går det galt for doktoren', husker Per Bjerregaard, der ved siden af arbejdet i Brøndby IF var praktiserende læge i Brøndby Strand.

En gruppe spillere bliver tilbudt en fuldtidskontrakt med en månedsløn på 25.000-35.000 kroner. Da de når semifinalen mod AS Roma, får spillerne også en bonus på 20.000 kroner.

Selv når man tager højde for inflationen, var det ikke en imponerende løn. Derfor skal spillerne – heriblandt tømreren John Faxe Jensen – tage stilling til, om Brøndby-projektet kan bære.

- De skulle satse på, at de kunne leve af at spille fodbold. I hvert fald i nogle få år. De skulle opsige deres job, så det var vigtigt, at de turde tro på, at det kunne lade sig gøre, siger Per Bjerregaard.

John Faxe Jensen helliger sig det umulige projekt i Brøndby. Flere kommer til, og Brøndby IF får samlet en trup, der i lige så grad er castet på menneskelige egenskaber som på fodboldfaglige kvalifikationer.

Ord som frivillighed, fællesskab, sammenhold og respekt fylder meget i opbygningen af fodboldklubben Brøndby IF og er også væsentlige for sammensætningen af holdet:

Daværende træner Morten Olsen, som sidenhen blev landstræner, ser også noget unikt i det sammenhold, der opstår blandt de markante personligheder i Brøndby-truppen.

- Der var nogle typer på holdet, hvor man umiddelbart skulle tro, at de så meget egoistisk på tingene, men de lærte at acceptere, at der er brug for forskelligheder, siger han.

- Vi havde nogle Dr. Jekyll og Mr. Hyde-typer, hvor sådan en som Peter Schmeichel på banen kunne hælde en skraldespand ud over sine holdkammerater og kort efter give dem et skulderklap. Og uden for banen var han jo en fantastisk fyr, fortsætter 66-årige Morten Olsen.

Det er ikke kun i Brøndby, at spillerne lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Spillerne gør også en indsats for, at resten af Danmark skal lære dem at kende.

I stedet for at restituere efter en lang sæson med fødderne i vandkanten ved Brøndby Strand bruger truppen de første par uger af sommerferierne på at køre land og rige rundt.

For enden af vejene samler de bedste lokale fodboldamatører sig for at spille showkampe mod Schmeichel, Olsen, Vilfort, Faxe, Christofte og resten af den allerede velkendte flok fodboldspillere.

Efter kampene sidder Brøndby-spillere og de lokale driblekonger med vedhæng side om side i partytelte på idrætspladser for at indtage fadøl og grillpølser i samlet flok.

Det er en del af kontrakten mellem Brøndby IF og de professionelle fodboldspillere. Alt sammen for at markedsføre klubben.

- Danskerne skulle lære vores spillere at kende, så de kunne se, at de også bare var almindelige mennesker, når de ikke spillede fodbold, siger Per Bjerregaard.

Turene resulterer i en folkelig opbakning til Brøndby IF, som bliver yderligere øget, da landsholdet efter nogle gyldne år med slutrunder i 1984 og 1986 ikke klarer sig så godt.

- Vi overtog noget af den popularitet, fordi landsholdet på det tidspunkt ikke havde så stor succes, som de havde før, siger Lars Olsen.

- Ligemeget hvor vi spillede, så var Brøndby populær, fordi vi havde de bedste spillere og muligheden for at trække de bedste danske spillere til, fortæller Morten Olsen.

En lille dedikeret flok Brøndby-fans etablerer sige endda under navnet Brøndby Supporterklub og begynder at arrangere ture til klubbens udekampe både i Jylland og til de europæiske kampe i blandt andet Ungarn, Rumænien, Rusland og Tyskland.

Succesen kulminerer for Brøndby den skæbnesvangre aften i Italien for 25 år siden.

Efter storsejre over Frankfurt og Leverkusen og et straffesparksdrama mod det russiske tophold Torpedo Moskva i UEFA Cup-kvartfinalen er femårsplanen fra 1986 ført ud i livet.

Brøndby IF og Per Bjerregaard står i en europæisk semifinale, hvor de over to kampe skal møde AS Roma.

Den første kamp på Brøndby Stadion ender 0-0.

14 dage senere mødes de to hold i Rom på Stadio Olympico. AS Roma bringer sig foran 1-0 efter 33 minutter.

Men i det 61. minut laver Roma-spilleren Sebastiano Nela et selvmål, og da antal mål scoret på udebane afgør, hvem der vinder, hvis kampen ender uafgjort, står Brøndby IF nu med det ene ben i finalen.

I de næste 27 minutter får drømmen om finalen lov til at leve.

Men Brøndby kommer ikke til at møde Inter i finalen. Rudi Völler vil det anderledes. Roma-angriberen banker bolden i nettaget, og stoltheden over at have fuldført den umulige mission ud af Per Bjerregaard.

Den tidligere bestyrelsesformand beskriver UEFA Cup-semifinalerne mod Roma som det største, Brøndby har opnået.

Men han har samtidig svært ved at glæde sig over det.

- Det er nok meget karakteristisk for tankegangen hos spillerne og lederne fra dengang. Det var forfærdeligt ikke at komme i finalen, mere end det var flot, at vi nåede semifinalen.

- Det er den største skuffelse i min aktive karriere, supplerer Lars Olsen.

Den 25. april 1991 vågner Brøndby-spillerne op til avisoverskrifter som ’Til at græde snot over', 'Tak, Brøndby’, ’Triumfen blev forvandlet til en klassisk tragedie’ og ’Det smukke nederlag’.

Men selv i dag er stoltheden over at være det hidtil eneste danske klubhold i en europæisk semifinale svær at få øje på.

- Den stolthed havde vi ikke. Vi var pissehamrende irriterede over, at vi ikke kom i den finale, siger John Faxe Jensen.

- Vi var så tæt på at komme i finalen, og så kunne vi også have stået med pokalen, mener vi i hvert fald. Når man er så tæt på, så er sølv og bronze ikke så meget værd. Ikke for vindere, siger Morten Olsen.

Faktisk gør det stadig en smule ondt på den tidligere Brøndby-træner at tale om Rudi Völlers mål.

- Det er svært at komme sig over. De sene mål glemmer man aldrig, og den fornemmelse, man står med, er frygtelig. Sådan er spillet, men det var svært at acceptere dengang, og det er svært at acceptere, når jeg ser målet i dag.

14 måneder og to dage efter nederlaget til AS Roma vinder Danmark EM i Sverige.

Seks af spillerne fra Brøndbys startopstilling i Rom er med. Lars Olsen er anfører, Peter Schmeichel står på mål, og John Faxe Jensen og Kim Vilfort scorer de to mål i finalesejeren over Tyskland.

Samme år er Brøndby, efter fire danske mesterskaber på fem år, tæt på at gå konkurs på grund af en fejlslagen investering i Interbank. Det mislykkede bankeventyr giver klubben en gæld på 400 millioner kroner.

Først i 1996 kommer klubben på fode igen - samme år genvinder Brøndby det danske mesterskab.