I denne uge for 20 år siden var Europas øjne rettet mod Parken i København. Ikke fordi der var fodbold, men fordi DR og Danmark var vært for Eurovision Song Contest i Parken den 12. maj 2001. Og ikke nok med det. Showet blev holdt med et større publikum end nogen sinde før. Året forinden havde Brødrene Olsen vundet Det Europæiske Melodi Grand Prix i Stockholm med sangen ’Fly on the wings of love’ eller ’Smuk som et stjerneskud’, som den hed på dansk.

Den var ment som en hyldest til modne kvinder, og mange troede ikke på, at de ældre popdrenge kunne vinde for næsen af de mere unge og smarte europæiske Grand Prix-vinderbud. Men det kunne de, og selv om det var en kæmpe glæde for Danmark og DR, havde et presserende spørgsmål meldt sig ret hurtigt derefter: Hvad med økonomien, og hvor skulle det store show holdes?

Allerede dagen efter sejren i 2000 var flere kommuner i gang med at gøre sig klar til at byde på opgaven. Men DR fik et tilbud, man ikke kunne stå for: Parken i København ville overdække sit stadion med et rulletag, så showet kunne holdes der. Parken havde ønsket sig et tag i årevis, men nu lavede man en lynprojektering af en mobil overdækning hen over det gamle stadion, og dermed kunne Parken melde sig som kandidat til at holde eventet. DR slog til.

Det var usædvanligt og spektakulært, at man kunne holde Melodi Grand Prix på et fodboldstadion med plads til 40.000 tilskuere. I Globen i Stockholm kunne Sverige have solgt mange flere billetter end de 13.000, der var tilgængelige. Nu håbede DR på 30.000-40.000 tilskuere. DR skulle være vært for det største europæiske Melodi Grand Prix nogensinde.

Se et klip fra TV-Avisen, da det annonceres, at Parken er blevet valgt som koncertsted.

Et tilbageblik til de første år

Eurovision Song Contest har eksisteret siden 1956, og Statsradiofonien, som DR hed dengang, deltog første gang i 1957 med sangen ’Skibet skal sejle i nat’, sunget af Birthe Wilke og Gustav Winckler.

I begyndelsen var der meget strenge krav til anonymitet før showets afvikling. Det måtte ikke afsløres, hvem der var komponist og tekstforfatter til sangene, fordi der var stærke kommercielle interesser på spil. Hvis sangenes ophavsmænd blev afsløret før showet, ville pladeselskaberne have mulighed for at tjene flere penge. Men det ubekvemme påbud gjorde også, at der hurtigt blev sået mistillid mellem de forskellige aktører.

I 1962 gik det helt galt, da komponisten Otto Francker havde meldt sig som komponist til en sang med Sejr Volmer-Sørensen som tekstforfatter. Otto Francker var nemlig også indbudt af Danmarks Radio som arrangør af de fem sange, som blev udvalgt til showet. Da det gik op for ham, at hans egen sang var blandt de fem udvalgte, trak han sig som arrangør, men det var for sent. Sangen var blevet lækket til pressen.

Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund klagede nu til Danmarks Radio og bad dem diskvalificere Otto Franckers sang. Men Otto Francker ville i første omgang ikke trække sangen tilbage, og Danmarks Radio så sig nødsaget til at true med at aflyse hele showet. Så galt gik det dog ikke, for Otto Francker accepterede senere at måtte udgå - mod at hans og Volmer-Sørensens sang blev spillet i pausen men altså uden for konkurrence. Sangen hed ’Jeg snakker med mig selv’ og havde Gitte Hænning som solist.

Men spliden fortsatte op mod datoen for det store show. Nu forlød det, at den sang, som havde ligget på 6. pladsen blandt de sange, der skulle udvælges fra, og som nu var kommet med i showet i stedet for Otto Franckers, også var med tekst af Volmer-Sørensen. Den var dog skrevet til en melodi af Kjeld Bonfils. Radioens underholdningschef Svend Pedersen udtalte til Politiken den 10. februar 1962 - dagen før det store show:

- Havde vi da bare pillet hele møget af programmet. Jeg har nu fået forelagt så mange rygter og gisninger om denne sag, at det irriterer mig.

Hør Volmer-Sørensen fortælle i 1972, hvorfor pressen kunne vide, at Otto Francker og han havde skrevet en sang:

Volmer-Sørensen var bitter over, at ’Jeg snakker med mig selv’, der havde vinderpotentiale, ikke fik lov til at være med på grund af en læk, Otto Francker og han selv ikke var skyld i.

Året efter beslutter han sig derfor for at sende 20 sangtekster ind til Melodi Grand Prix. Men da han synes, at tallet skal være 21, fordi hans lykketal 7 går op i 21, skriver han en sang mere sammen med Otto Francker. Det var ’Dansevise’, der som bekendt endte med at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix. Men da Volmer-Sørensens sang vinder i Danmark, lister han lige så stille ud. Han ved, at der nu igen vil blive talt i krogene om urent trav. Han har nemlig også skrevet teksterne til sangene på både 2. pladsen og 3. pladsen.

Hør et klip lige efter den danske sejr i februar 1963, hvor Volmer-Sørensen sidder alene på en ukendt adresse i København, forbitret over at modstanderne helt sikkert ikke vil hylde ham.

Grethe og Jørgen Ingmann og dansevisen

’Dansevise’ havde dog vundet den danske konkurrence uden snyd, og Grethe og Jørgen Ingmann skulle repræsentere Danmark ved Det Europæiske Melodi Grand Prix i London senere på året. Her sang de sig også til sejr med den charmerende melodi, en jazzvals med nordisk tone.

’Dansevise’ vandt, men først efter en dramatisk votering, hvor Schweiz troede, at de havde vundet. Norges jury var blevet forvirret over årets nye regler for pointgivning, så de kom til at afgive deres stemmer i forkert rækkefølge. Det forvirrede værtinden så meget, at Schweiz og Danmark fik noteret forkert stemmetal. Norge vendte tilbage med den rigtige stemmefordeling til allersidst, hvilket betød, at Schweiz måtte se sig overhalet af Danmark på målstregen.

Hør lidt af pointgivningen i 1963, hvor Norge igen afgiver sine stemmer. Den danske kommentator er Ole Mortensen:

Sejren betød, at Danmarks Radio i 1964 skulle holde konkurrencen. I 1962 havde Frankrig vundet, men de havde ikke kunnet overkomme værtskabet, så Storbritannien havde derfor meldt sig som vært i London i 1963. Bekymrede røster mente, at Danmarks Radio ville gå fallit, og at Danmark burde sørge for ikke at vinde den internationale del af konkurrencen, fortæller Jørgen de Mylius i bogen ’Alle Tiders Melodi Grand Prix’.

Men Tivoli blev valgt som lokation, og Danmarks Radio bragte fornyelse ind i konkurrencen ved at være de første til at filme solisterne i Green Room, så man kunne se, hvad der foregik bag scenen. Jørgen de Mylius fortæller i sin bog, at denne del af showet i dag er obligatorisk.

Danmark trækker sig ud af Melodi Grand Prix

Uroen omkring reglerne for Melodi Grand Prix fortsatte i årene derefter. Man prøvede forskellige konkurrenceformer af, og på europæisk plan var det også svært at blive enige om den optimale måde at give point på, så reglerne ændrede sig år for år.

Efter Det Europæiske Melodi Grand Prix i 1966 i Luxembourg, mente Radiorådet, at Danmarks Radio skulle stoppe sine grand prix-aktiviteter til stor ærgrelse for Volmer-Sørensen, der udtalte, at Radiorådet dermed forhindrede danske musikere i at få en international karriere.

Problemet var, at stærke røster både i og uden for Danmarks Radio mente, at kommercielle popkonkurrencer ikke var noget, man skulle fylde sendefladen med. DR holdt en pause fra Melodi Grand Prix-konkurrencerne til og med 1977, hvorefter Danmarks Radio igen meldte sig ind i kampen om at vinde retten til at afholde næste års show.

Henrik Milling og en grand prix-fan fortæller i 2014 om de år, Danmark ikke var med:

Den nye Grand Prix-epoke

Den danske popgruppe Mabel vandt i 1978 det første Dansk Melodi Grand Prix efter 11 års pause. Men en anden legendarisk gruppe var med i konkurrencen i Tivolis Koncertsal: Brødrene Olsen. De blev nummer to i 1978, og de prøvede også i årene efter at nå til tops - dog uden held.

Mabel opnåede i 1978 kun at blive nummer 16 ud af 20 i Det Europæiske Melodi Grand Prix, og de eksisterede kun som band frem til 1983. Brødrene Olsen vandt både i Danmark og Europa i år 2000, og deres lange karriere fik et gevaldigt boost.

Her er et klip fra Tivolis Koncertsal i 1978, hvor de to brødre netop har sunget deres sang ’San Fransisco’.

Danmark vinder igen på svensk jord

I 2013 blev Det Europæiske Melodi Grand Prix igen holdt i Sverige - dog i Malmø denne gang. En ung kvinde på bare fødder, Emmelie de Forest, sang sig ind i danske og internationale hjerter med sangen ’Only Teardrops’, allerede inden det internationale show blev afviklet. ’Only Teardrops’ var storfavorit hos bookmakerne, og den vandt.

DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme udbrød i kommentatorboksen til Ole Tøpholm, at DR ville påtage sig den kæmpestore værtsopgave året efter. Først bagefter kom nervøsiteten over, om DR faktisk kunne håndtere det store show igen.

Parken kunne ikke blive en mulighed det år, men Herning, Horsens og København meldte sig som værtsbyer. Herning med Boxen, Horsens med Horsens Statsfængsel og København med B&W-hallerne på Refshaleøen. Hovedstaden blev valgt, fordi lokationen lå centralt i København, og der var en rå charme over de forladte industrihaller.

Opgaven var dog enorm, fordi B&W-hallerne skulle omdannes til en midlertidig koncertsal med 13.500 tilskuerpladser, og blandt andet skulle nogle bærende søjler fjernes midlertidigt, for at tv-showet kunne afvikles ordentligt. Så DR valgte den svære, men mest unikke løsning. Showet for nu syv år siden blev flot og spektakulært med computerstyret lysshow på scenegulv, med projektører og en enorm LED-skærm bag sangerne.

Se et klip, hvor Jan Lagermand Lundme viser det store LED-gulv, der udgør scenen, som det år var en nyskabelse.

Publikum var tilfredse, og semifinaler og finaler blev afholdt efter planen i flot stil. Men desværre blev ombygningen af B&W-hallerne langt dyrere end budgetteret, og i månederne op til showet var DR alvorligt nervøse for, at Melodi Grand Prixet ikke ville kunne afvikles som planlagt. Der blev et politisk efterspil med kulegravning af sagsakterne, og på trods af den flotte gennemførelse af eventet, kastede de økonomiske problemer skygger over den ellers imponerende begivenhed.

Den nyere Grand Prix-historie

I de efterfølgende år har Danmark klaret sig både godt og mindre godt ved Det Europæiske Melodi Grand Prix. Basim, som blev opdaget som sangtalent i 'X Factor', fik æren af at synge for Danmark med sangen ’Cliche Love Song’ i 2014 i B&W-Hallerne, hvor han opnåede en flot 9. plads. Derefter var der to år, hvor Danmark ikke kvalificerede sig til finalen. I 2019 var Danmark repræsenteret ved Leonora, der sang balladen ’Love is forever’. Hun opnåede en 12. plads i Israel, der var årets værtsnation.

Se vinderinterviewet efter det danske Melodi Grand Prix 2019 her:

Coronasituationen betød, at Eurovision-finalen blev helt aflyst i 2020 - for øvrigt for første gang siden starten i 1956.

Sådan bliver det ikke i år, hvor semifinaler og finaler bliver holdt i næste uge - den 18., 20. og 22. maj i Rotterdam i Holland, der allerede skulle have været værter sidste år. 'Fyr & Flamme' deltager for Danmark, og DR1 og DRTV sender det hele - med Nicolai Molbech og Henrik Milling som kommentatorer.

P5-programmet 'Konfetti' med Ole Tøpholm som vært så forleden tilbage på de glade dage i 2001 og interviewede blandt andre den daværende Grand Prix-general for DR, Jørgen Ramskov. Du kan høre programmet på DR Lyd her