DR fylder 98 år: Se billederne fra DR’s helt gamle fotoalbum

Emil Holm var kammersanger og formand for Dansk Solist-Forbund, og da Dansk Radioklub henvendte sig til ham i 1923 for at få fastsat en takst for musikeres medvirken i radioudsendelser, kunne klubben ikke tilbyde musikerne honorar i første omgang.

I stedet tilbød de Emil Holm at blive kunstnerisk leder for udsendelserne, hvilket han takkede ja til. Denne stilling førte til, at han også blev valgt som den allerførste driftsleder af Statsradiofonien i maj 1925.

Radiobølgerne betog Emil Holm, og han blev så indædt fortaler, at han i Radio Aarbogen fra 1926 skrev, at mens musikere på en scene kunne skjule deres sande evner ved hjælp af virtuoseri og manerer, kunne disse virkemidler ikke bruges i radioen, og derfor ville lytterne tydeligt kunne høre, hvem der var de sande musikere. Radioen ville altså kunne hjælpe publikum med at skelne mellem de ægte kunstnere og dem, som kun lod som om, de var det:

- Naar den uægte Tone faar et Skin af Ægthed gennem Rampelyset, som ogsaa lader Similien straale som en Diamant, optager Mikrofonen kun den ægte Klang, holdt indenfor den ædle Form, og skyder al Udvendighed -saavel i Udtrykket som i Toneklangen- fra sig, idet den mindste Grad af Pressethed, Brøl, eller Skrig virker dobbelt uædelt gennem Mikrofonen.

Teknisk fuldkomne Radio-Udsendelser vil i høj Grad skærpe Menneskehedens ForstaaeIse af og Sans for det ægte i Kunsten i Modsætning til det uægte, idet intet skærmende Dække drages over dette."

Emil Holm var det oplagte bud til stillingen som Statsradiofoniens første driftsleder. Men han fik den ikke uden kamp. Stillingen blev slået op, og den 20. maj 1925 havde 23 ansøgere meldt sig i feltet. Blandt de mere seriøse modkandidater var Frederik Schnedler-Petersen, der var kapelmester i Tivoli.

På billedet ses han som ivrig radiolytter sammen med sin kone. Schnedler-Petersen mistede dog terræn i kampen om stillingen, da det viste sig, at han ikke ønskede at opgive sin kapelmesterstilling, men ville klare begge job samtidigt.

Radiorådet blev dannet ved Statsradiofoniens overtagelse af radiodriften. I begyndelsen bestod rådet af 38 personer, men det var umuligt at træffe beslutninger med så mange medlemmer. I 1926 blev Radiorådet formindsket til ni medlemmer, og kammerherre C. Lerche, der havde været medvirkende til dannelsen af Statsradiofonien, blev den første radiorådsformand.

I 1929 mente flere tusinde lyttere dog i en undersøgelse, at Radiorådet udøvede censur, og derfor udvidede trafikminister Friis-Skotte rådet fra ni til 15 personer i december 1929. Rigsdagen fik ved denne lejlighed fire repræsentanter ind i Radiorådet, der dog ikke blev mindre magtfuldt af det udvidede medlemsantal.

Radio-Trioen bestod af Otto Fessel, violin, Folmer Jensen, klaver, og Rudolph Dietzmann, cello. Trioen havde allerede debut i radioen den 6. januar 1924 i et lille studie på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde i København - altså før staten overtog al radiofoni til almindelige borgere.

Kammersanger Emil Holm, der på daværende tidspunkt var blevet kunstnerisk leder for Dansk Radioklubs udsendelser, hyrede de tre musikere som nogle af de første faste medarbejdere.

Efter Statsradiofonien var blevet oprettet i april 1925, blev de tre musikere i august til syv, og den 28. oktober 1925 var orkestret udvidet til 11 mand. Radiosymfoniorkestret var dannet, og den dag i dag betragter DR Symfoniorkestret datoen som sin fødselsdato.

DR Symfoniorkestret i de tidlige dage, hvor besætningen var udvidet til også at rumme messingblæsere.

Her er Daniel Prior, der var ansat som radiospeaker i Statsradiofoniens unge dage. Svend Carstensen og Otto Schrayh havde været de første radiospeakere i pionertiden. Men da staten overtog radiofonien, fik de begge nye job, og Emil Holm måtte slå stillingerne op. Daniel Prior blev ansat 1. juni 1926 efter at have vundet en speakerkonkurrence. Daniel Prior speakede i radioen helt frem til 24. juni 1950. Han døde kort tid efter.

Carl Frederik Schiønning blev ansat som radiospeaker samtidigt med Daniel Prior den 1. juni 1926. Det var Schiønning, der fik til opgave at læse den tunge besked med tyskernes flyvebrev ’Oprop! til Danmarks soldater og Danmarks Folk!’ den 9. april 1940. Han læste budskabet fra Stærekassen i Heibergsgade i København efter ordre fra tyske Sonderführer Bennewitz.

Proklamationen blev læst op før morgenandagten, og det var den første officielle meddelelse, som den danske befolkning fik. Schiønning døde året efter og oplevede dermed aldrig Befrielsen.

Det var ikke nemt at lave reportager i begyndelsen. Man sendte signalet ud ved hjælp af telefonledningsnettet, og når en udsendelse skulle optages, måtte man skære lakplader med ganske få minutters optagelse på hver side. På dette billede kontrollerer assistent Amorsen radioudsendelsen fra det årlige dyrskue i Roskilde i 1934.

Sådan så en reportagevogn ud i 1931. Overmekaniker Victor Nielsen står ved bilen foran Stærekassen, som var en tilbygning til Det Kongelige Teater, finansieret at Statsradiofonien. Da Det Kgl. Teater tog tilbygningen i brug den 28. august 1931 erklærede Emil Holm, at Stærekassen var ubrugelig som studie. Derfor blev det besluttet, at der en gang om ugen skulle udsendes en koncert fra Stærekassen, og derudover skulle lokationen kun bruges til kontorer.

Aksel Dahlerup var en af de første radioreportere i Statsradiofonien. Han tog ud til almindelige danskere for at give lytterne et indtryk af hverdagsbegivenheder ude i det danske samfund. Den ældst bevarede optagelse i DR er et hørebillede med Aksel Dahlerup som reporter fra Tuborg-bryggerierne i Hellerup den 22. maj 1931.

Mange kender til morgengymnastikken med den noget militante Kaptajn Jespersen, som hjalp de søvnige danskere med morgengymnastikken i Statsradiofoniens ungdom. Men andre gymnastiklærere fandt også vej ind i folks stuer. Her er det gymnastikinspektør Else Thomsen, der i 1932 hjalp børnene med gymnastikøvelserne i skoleudsendelser for Folkeskolens yngste klasser. Bemærk, at gymnastiklæreren har sit hverdagstøj på. Også Kaptajn Jespersen udsendte sine gymnastiske øvelser iført jakkesæt.

I Statsradiofoniens første år holdt man til i lokaler i Købmagergade i København. Virksomheden var endnu ikke stor, så kontordamerne på licenskontoret delte storrummet med programsekretærer, fuldmægtige, kontordamer, speakere og omstillingsdamer. Billedet her er fra 1926 eller 1927, hvor der var 28.000 licensbetalere.

Dette herlige billede fra 1935 afslutter vores billedserie med fotografier fra Statsradiofoniens første år. I juli måned midt i agurketiden tog personalet på skovtur. Der skulle også være tid til lidt hygge.

Artiklens forfatter, Louise Broch, er arkivar og researcher i DR Arkiv.