P3 er Danmarks største fællesskab for alle, der er mellem det første knald og det tidspunkt, hvor voksenfælden klapper. På tværs af tv, radio, podcast, web og sociale medier er P3 et inspirerende fristed, der med humor og aktualitet viser verden, som unge ser den - ikke som voksne synes, den skal være. P3 er et sted, hvor man kan føle sig set, hørt og forstået, mens man tumler med alt, hvad ungelivet byder på. Undervejs bliver man underholdt i det bedste selskab og med den bedste musik. Målet er bidrage til at skabe en generation af unge, der tror på sig selv og hinanden og styrke deres selvværd, handlekraft og livsglæde.
