Der ligger en nyhed godt gemt mellem linjerne på den liste, DR hvert år laver over hvilke priser DR’s medarbejdere og -programmer modtog i det forgangne år. For aldrig før har DR’s podcasts været så prisbelønnede, som de var der i 2018.

Der faldt ikke færre end tre priser af til Pelle Peter Jensen, Sandra Mia Susgaard og Karen Straarups podcastserie ’Den nye stil’ om dansk raps historie ved radiobranchens prisfest, Prix Radio, i september. Og kort tid efter modtog DR Radio Drama den prestigefyldte Prix Europa i Berlin for podcastdramaet ’Det med Liv’. Året før blev det til én pris til DR’s podcasts.

En væsentlig del af forklaringen er, at både DR og lytterne har fået ørerne op for podcasts. Og i rapporten ’Medieudviklingen 2018’ fra DR Medieforskning taler medieforskerne ligefrem om, at lyd har fået sin anden guldalder. Den første var fra radioens start i 1925 i Danmark til midten af 1960’erne, hvor fjernsynet havde gjort sit indtog i mediebilledet.

- Vi har i nogle år haft en strategi om at udvikle radioen i to tydelige spor: nemlig flow og podcast. Med den nye radioplan, som vi har lavet oven på DR’s spare- og udviklingsplan fra 2018 har vi sidestillet de to spor, og vi betragter dem som lige vigtige. Vi siger, at der er to hovedindgange til DR’s radiotilbud – dels gennem kanalerne og dels gennem on demand-indholdet i vores radioapp, forklarer DR’s radiochef Gustav Lützhøft.

Elsker gode historier

Hvor det i flere år har været 92 procent af befolkningen, som hører radio i løbet af en uge, var det i 2018 18 procent af befolkningen, der podcastede hver uge. Det var tre procent flere end i 2017 og næsten en fordobling i forhold til 2016.

- Lysten til at høre radio har aldrig været væk, og i Danmark hører vi rigtig meget af det – også i forhold til resten af Europa. Men jeg tror, der er flere grunde til, at lyd har fået en renæssance. Dels elsker vi at høre historier, og dels er det de senere år blevet lettere at kombinere det at høre radio og podcasts, så man også kan lytte, når man er på farten via for eksempel DR’s radioapp, siger Gustav Lützhøft.

På mange måder mener DR’s radiochef, at flowradio og podcasts supplerer hinanden godt. Radioen har i mange år været et medie, der har kørt i baggrunden mange steder, hvor der for eksempel har været tændt for ’P1 Morgen’, ’Danskerbingo’ eller ’Eldorado’, mens man laver noget andet.

- Nu har den aktive lytning fået en renæssance, hvor folk fordyber sig i for eksempel podcasts og lydbøger, og det har DR også taget bestik af. På mange måder er det ikke radikalt anderledes, vi skal lave radio, fordi vi laver flere podcasts. Det er mere, at vi omstiller produktionen og strategien efter det og gør radioen klar til den digitale fremtid, forklarer Gustav Lützhøft.

Der er tre kategorier

DR’s radiochef og redaktørkollegerne vil fremover typisk vurdere, hvilken af tre kategorier et program skal produceres i. De tre kategorier er ’flow alene’, mellemkategorien ’flow/podcast’ og så alene digitalt.

- Hvis vi nu tager et program som ’P1 Morgen’, er det højaktuelt den morgen, det bliver sendt, men i morgen tidlig vil du hellere høre det nyeste program. Her giver det ikke nogen særlig værdi, at det bliver lavet til en podcast, så det vil vi ikke gøre. Derimod har programmer som ’Mads & Monopolet’ på P4 og ’Curlingklubben’ på P3 mange lyttere både i radioen og på podcast, og da arbejder vi med formaterne. Med ’Mads & Monopolet’ har vi snart i mange år lavet en udgave uden musikken, og med ’Curlingklubben’ kan det måske være bare små ting, man gør. For eksempel at have en knivskarp præmis fra første sekund, så podcastlytterne ved, hvad de er på vej til at få, forklarer Gustav Lützhøft.

Hvor DR i starten producerede podcast under DR-brandet, bliver de i dag lavet af de enkelte kanaler, så det for eksempel i dag er P3, P1 eller P4, der står bag dem – og synliggør dem i deres univers.

- Det gør det også tydeligere for lytterne, hvad de kan forvente. Og for radiokanalerne betyder de, at de kan fordybe sig mere, end de har kunnet på flowradio. For eksempel ville nogle af P3’s podcasts traditionelt ikke være blevet sendt på kanalen i den form, de er nu, men når folk lytter til podcast, er de koncentrerede på en anden måde, så derved kan man sige, at flowradio og podcast supplerer hinanden godt. Vi kan forløse andre historier på podcast, end vi kan på flow, mener Gustav Lützhøft.

Som en del af DR’s spare- og udviklingsplan må P6 BEAT, P7 Mix og P8 Jazz lukke fra januar 2020, og også her er det planen, at podcast kommer til at spille en central rolle, når DR fremover skal formidle for eksempel jazz eller musikgenrerne fra P6 BEAT til lytterne.

- Her vil vi skele til succesen fra podcasten ’Den nye stil’ om dansk raps historie. Det var vidende formidling og med til at skabe et fællesskab, og det gav os samtidig nogle nyttige erfaringer, vi kan bruge i det videre arbejde, siger Gustav Lützhøft, der nævner, at DR for eksempel er på vej med en podcast om den danske jazzhistorie til efteråret. Jazzen vil samtidig få en fast plads på flow-radioen, nemlig på P2 fredag aften.

Dokumentar på en ny måde

Én af de ting, DR Medier også vil arbejde mere med i den kommende tid, er det, man kan kalde strategisk publicering – altså at udkomme med DR’s podcasts de rigtige steder og på det rigtige tidspunkt.

- Lige nu er vi nok allermest tydelige med det med ’P1 Dokumentar’ og med ’Radiofortællinger’. Det er blevet omlagt til serielle format, hvor der kommer et nyt afsnit hver torsdag klokken 6.00 på DR’s radioapp og dr.dk/radio. Det er et fast løfte til brugerne, og den slags vil der komme flere af. Og hvordan det skal foregå, er noget af det, vi arbejder med lige nu, forklarer radiochefen.

Mens lytterne skal vænne sig til, at DR publicerer sine programmer på nye måder, skal Gustav Lützhøft og kollegerne lige selv finde sig til rette med, at man ikke lige så hurtigt som hidtil ved, om folk var med ude ved højttalere og hørebøffer end før.

- Hvor vi har været vant til, at vi får lyttertallene dagen efter, at noget har været sendt, skal vi lige vænne os til, at for eksempel en podcast som ’Den nye stil’ også bliver hørt næsten et år efter, at den blev lagt ud. Det er jo kun godt, for det betyder, at vi har fået mest muligt ud af klaviaturet, og at lytterne har hørt vores indhold, lige når det passede dem, siger radiochefen.