Invitation til 'Demokratiets Aften – Hvordan går det Danmark?'

Vil du være med, når landets partiledere mødes til debat 4. juni?

Søndag aften den 4. juni fejrer vi grundlovsdag.

Landets partiledere mødes til debat, hvor vi skal tale om løsninger og retningen for vores land og samfund, og politikerne skal høre danskernes bud på en grundlovstale.

Kåre Quist er vært, og det hele sendes live under åben himmel og med livemusik.

Billetterne er gratis og kan bestilles her:

Sted: Grønningen, Kaj Munks Vej 12, 2300 København S.

Mødetid: Mellem klokken 19.30–20.30

Seating: Klokken 20.15-20.40

TV-event: Klokken 20.45–22.30

Debat i god og respektfuld tone

I DR har vi tradition for at afvikle 'Demokratiets Aften' i en god og respektfuld stemning, hvor der er plads til at være uenige sammen. Det betyder, at publikum naturligvis gerne må klappe, men vi ønsker ikke tilråb eller buhende adfærd.

Der skal være plads til at lytte til alle argumenter og høre alle partilederes bidrag til debatten. Og da det er en tv-debat, er det ligeledes heller ikke tilladt at medbringe bannere, skilte eller lignende.