Nyhedsbilledet er i forandring og er ikke længere centreret omkring trykken af morgendagens aviser eller de store nyhedsudsendelser på radio og tv. I stedet styres efter minutterne og sekunderne i nyhedsnotifikationer, breaking-bjælker og hurtige tweets. Alt sammen bidrager det til at sætte tempoet i vores nyhedsbillede op.
Midt i denne hektiske nyhedsdækning, er der også blevet plads til substans i den bedste sendetid. Den seneste tid har dokumentargenren indtaget en ny rolle. Dokumentaren er blevet blandt de mest toneangivende nyhedsgenrer, når det kommer til at være dagsordenssættende for den offentlige samtale.
DR har en klar ambition om, at dokumentaren skal stå som en veletableret og klar eksponent for høj journalistisk kvalitet, der kritisk udfordrer og afprøver rammerne for det danske demokrati og styrker fællesskabet. Derfor inviterer DR til DR Deler-morgenmøde den 21. november klokken 8.30 i DR Byens Studie 4, hvor vi sammen sætter fokus på arbejdet med dokumentarer.
Mødet finder sted:
Dato: Mandag den 21. november 2022
Tid: Fra klokken 8.30 til 10.00
Sted: DR Koncerthuset, Emil Holms Kanal 20, 0999 København K