Dato: Onsdag den 29. marts 2023
Tid: 8.30 til 9.30
Sted: DR Koncerthusets Studie 4, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C
2022 markerede året, hvor danskernes brug af streaming for første gang oversteg klassisk flow-tv. Det stiller derfor nye krav, hvis man vil have danskerne til at vælge programmer til i et marked med uendelige mængder af indhold og underholdning. Men hvad ved vi om streamerne og deres adfærd, når de vælger programmer?
Det kan du blive klogere på, når Agnethe Pontoppidan Sasaki, der er forsideansvarlig for DRTV, giver indsigter fra arbejdet med DR’s egen streamingtjeneste.
Publiceringsredaktørerne bag DRTV kigger hver dag på streamernes adfærd for at udkomme optimalt til brugerne med et indholdskatalog, som spænder bredt fra fiktion over livsstil, kultur, ungeindhold, nyheder til store sportsbegivenheder og breddeidræt. Indsigterne er fuldstændig afgørende for det redaktionelle arbejde med at skabe den digitale hovedindgang til al DR's tv-indhold.
Du vil få indsigt i, hvad der ligger til grund for sammensætningen af indhold på DRTV-forsiden, hvordan det rigtige billede og den rigtige titel kan skabe et klik og høre hvilke udviklinger, der er i gang omkring publiceringsarbejdet på DRTV.