BILLEDER: Søster-sejr i X Factor 2016

Det blev de to søstre Anilde og Azilda, der vandt årets X Factor. I sidste omgang fik de 60 procent af stemmerne.

  • Det blev de to søstre Anilde og Azilda – der i X Factor-sammenhæng har kaldt sig Embrace, som fredag aften sikrede sig sejren i ’X Factor 2016’ i DR Byen, og dermed blev det også endnu engang en af dommer Remees deltagere, der vandt. (Foto: © Bjarne Bergius Harmansen)
  • Alex var én af de tre deltagere i finalen – og han var den første, der røg ud i afstemningen. Så det endte med at blive Reem og Embrace, der til sidst skulle kæmpe om sejren. Her er Alex sammen med Mads Langer, som han sang med undervejs i programmet. (Foto: © Bjarne Begius Hermansen)
  • Reem fik hjælp af albumaktuelle Christopher undervejs, men hun måtte se sig slået på målstregen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen. (Foto: © Bjarne Begius Hermansen)
  • Alle deltagerne, der har været med i live-programmerne, fik også lov til at synge med i finalen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen. (Foto: © Bjarne Begius Hermansen)
  • Der var spænding lige til det sidste, og vinderne så nærmest vantro ud, da resultatet kom. Mange havde da også på forhånd udskreget Reem som favorit. Men Embrace fik 60 procent af stemmerne i det endelige opgør til sidst. (Foto: © Bjarne Begius Hermansen)
  • De to søstre stammer fra Angola, men er vokset op i Holstebro. De har boet i Danmark siden 2000, hvor de kom hertil som FN-flygtninge. De skulle have været til London på onsdag for at indlede indspilningerne på den EP, de vandt i forbindelse med X Factor-sejren. Men da de ikke er danske statsborgere skal de først søge om visum, og derfor bliver det først senere, de kan gå i gang med dét arbejde. (Foto: © Bjarne Begius Hermansen)
  • Sofie Linde, der var vært på X Factor for første gang i år, skal nu i gang med at lave flere ’Sofie Linde Show’-programmer til DR Ultra. Om hun vender tilbage til den 10. sæson af X Factor, som sendes næste år, kommer der først klarhed over senere. Der er meget mere om finalen på dr.dk/xfactor. (Foto: © Bjarne Begius Hermansen)
1 / 7