BILLEDER: Tusindvis af skoleelever brød ud i sang

Op imod 200.000 skoleelever sang med på ’Skolernes Sangdag’ lige før påskeferien. I Holstebro, hvor DR Ultra sendte fra, var der både børneværter og musikkorps til stede.

  • Op imod 200.000 skoleelever over hele landet sang med på alt fra B. S. Ingemanns tekst til ’I Østen stiger solen op’ til Keld Heicks ’Ganløse-Vanløse’, da DR Syngelyst for syvende år i træk holdt ’Skolernes Sangdag’ og sang påskeferien i gang. (Foto: © Birgitta Præstholm)
  • Det officielle arrangement, som blev sendt på DR Ultra fredag klokken 10, og som bruges af mange skoler til at synge med til, blev holdt på Holstebro Musikskole, hvor 350 børn sang i vilden sky. (Foto: © Birgitta Præstholm)
  • Prinsens Musikkorps stod for musikken, og Michael Bojesen – den tidligere chefdirigent for DR Pigekoret – ledede dem. (Foto: © Birgitta Præstholm)
  • Michael Bojesen førte an, hver gang der skulle synges en ny sang, og på forhånd havde DR Børnekoret lavet en opvarmningsvideo og indspillet alle sangene på dr.dk/skolernessangdag, så børn over hele landet havde kunnet øve sig. (Foto: © Birgitta Præstholm)
  • Sofie Østergaard, der til daglig er Ultra-vært og senest også var MGP-vært, var vært for hele arrangementet i Holstebro… (Foto: © Birgitta Præstholm)
  • Kalle – som børnene blandt andet kender fra ’Kalles Danmarks Tour’ på DR Ultra, brød også ud i sang ved arrangementet. (Foto: © Birgitta Præstholm)
  • Allerede nu ligge det fast, at der også kommer en ’Skolernes Sangdag’ fredag før påske i 2017, og DRs idé har faktisk også bredt sig til Norge, som holder en lignende sangdag den 29. april i år. Det er muligt at gense TV-udgaven af ’Skolernes Sangdag’ her: http://www.dr.dk/skole/musik/gense-skolernes-sangdag (Foto: © Birgitta Præstholm)
1 / 7