I løbet af blot to-tre år har danske børns brug af medier ændret sig markant, og de mindstes medievaner forandrer sig hurtigere end i befolkningen generelt. Ændringerne er især sket, fordi børnene har været hurtige til at tage tabletten til sig og integrere den i deres mediebrug. For de 7-12-årige gør det samme sig gældende med smartphonen.

Sådan lyder én af konklusionerne fra medieforskerne Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund i DR Medieforsknings rapport ’Medieudviklingen 2016’, som netop er kommet.

De to medieforskere har i 2016 gentaget en undersøgelse af børns medievaner, som de lavede tilbage i 2014, og konklusionen er, at meget har ændret sig på den korte tid.

”Man kan sådan set ikke sige, at børnene bruger hverken mere eller mindre tid på de forskellige enheder og skærme. For tidsforbruget er stort set det samme – nemlig at 3-6-årige bruger en time og 37 minutter om dagen på skærme, mens de 7-12-årige bruger lidt over tre timer. Derimod er der et tydeligt skred i, hvad det er, børnene ser på skærmene. De har ændret funktion,” siger Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund, der kan konstatere, at 95 procent af de 3-6-årige nu har adgang til en tablet på deres hjemadresse.

Cirka halvdelen (49 procent) af de 3-6-årige bruger dagligt DR Ramasjang, der er det største medie i målgruppen. I 2014 var tallet 60 procent, og en del af forklaringen er, at børnene og deres forældre i stigende grad også ser andet indhold.

De mindste streamer også

”Halvdelen af de 3-6-årige i undersøgelsen siger, at de nødigt vil undvære tabletten, og derfor kunne man fristes til at tro, at de har mistet interessen for den store TV-skærm, men det er langt fra tilfældet. De bruger den bare ikke kun til at traditionelt TV, men i høj grad også til at streame TV- og videoindhold,” siger Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund.

3-6-årige bruger nu to en halv gang mere tid på at se videoer og klip på tabletten, end de gjorde i 2014, ligesom de også ser mere Netflix end dengang. Næsten hver tredje i aldersklassen bruger Netflix og YouTube dagligt.

”De 3-6-årige og deres forældre vælger altså oftere og oftere indhold fra de amerikanske streamingtjenester, og det udfordrer det danskproducerede indhold og de traditionelle TV-udbydere,” konkluderer medieforskerne, der samtidig kan fortælle, at de 3-6-åriges favoritapps er DR Ramasjang, YouTube, Lego-apps og Netflix.

Blandt de 7-12-årige har de ændrede medievaner også ramt traditionelt TV, hvor forbruget er steget med knap en tredjedel fra 2014 til 2016. Sidste år brugte aldersgruppen stort set lige meget tid på at streame og på at se TV på en mere klassisk TV-skærm i for eksempel stuen eller på værelset.

Tager nye tendenser til sig

”De 7-12-åriges skærmtid er ikke steget i forhold til 2014, men børnene har fået flere muligheder at vælge imellem, end de nogensinde har haft tidligere. Derfor er indholdsleverandørerne – uanset om det er spil, video eller TV – også i direkte konkurrence med hinanden om de 7-12-åriges tid, hvor sociale medier også er endnu en konkurrent – ikke mindst Snapchat og Instagram, som især hitter blandt 10-12-årige piger,” forklarer Tina Skov Gretlund og Lene Heiselberg.

Da børnene og de unge ofte er de første, der tager nye medietendenser til sig, regner de to medieforskere med, at mange andre danskere ligeledes vil komme til at bruge indhold og medier på nye måder i fremtiden.

”De ældre danskere vil ikke nødvendigvis kopiere børnene de kommende år, men meget tyder på, at de udviklingstendenser, som vi allerede har set hos børnene, også vil spredes blandt de ældre. Og det indebærer altså et mindre forbrug af traditionelt TV,” tror Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund.

Se hele afsnittet ’Børn bruger skærme på nye måder’ i ’Medieudviklingen 2016’ her