De dækker coronaepidemien i de værst ramte lande

Steffen Kretz, Stéphanie Surrugue og Kim Bildsøe Lassen fortæller her om det vigtige og vanskelige arbejde med at dække coronakrisen i de lande, der er blandt de hårdest ramte.

Steffen Kretz, Stéphanie Surrugue og Kim Bildsøe. Fotocollage: Lærke Andersen.

USA – 47.973 døde med coronavirus

Spanien - 21.717 dødsfald

Frankrig – 21.340

Storbritannien – 18.100

De fire lande er blandt de fem hårdest ramte i verden, når det gælder antal døde med coronavirus. DR’s korrespondenter i USA, Sydeuropa og Storbritannien fortæller her om det særlige ansvar, udfordringerne og tankerne om egen sikkerhed, der er forbundet med at dække pandemien.

Steffen Kretz, USA-korrespondent med base i Washington, D.C.:

- Det er et stort ansvar og en vigtig opgave. Vi skal informere sagligt og ordentligt i en situation, hvor høje dødstal og mangel på viden om smittespredningen er det daglige udgangspunkt. Det er ikke en let opgave, fordi min bevægelsesfrihed er stærkt indskrænket af nedlukningen af samfundet. Hvor vi normalt rejser ud til kilder og steder, må vi nu nøjes med digitale interviews fra hjemmekontoret det meste af tiden eller mindre ture, som vi kan nå i egen bil.

Stéphanie Surrugue, international korrespondent med base i Paris:

- Det er en stor, vigtig, men også kompliceret opgave at dække Covid-19 her i Central- og Sydeuropa. Jeg har tilbragt de seneste fem uger i Frankrig og Spanien, som begge er lande, der ikke blot er i lockdown, men har regulære udgangsforbud. Det betyder, at det som korrespondent er svært overhovedet at komme i kontakt med mennesker, da der jo ganske enkelt ingen mennesker er i gaderne.

- Almindelige arbejdsopgaver er forvandlet til logistiske operationer, når man ikke må være indendørs med kilderne - af hensyn til smittefare - og kilderne ikke må være udendørs med os – på grund af udgangsforbud. Dertil skal lægges et væld af sikkerhedsforanstaltninger, der yderligere komplicerer opgaven, for eksempel at vi overvejende dropper den lille clips-mikrofon og i stedet bruger en to meter lang boomstang for at kunne holde sikkerhedsafstand, og at vi altid spritter alt udstyret af efter endt brug. Endelig er det en lidt sælsom oplevelse at arbejde i lande, der er ekstremt hårdt ramt af Covid-19 - lande med titusindvis af døde, med segnefærdige hospitalsansatte, med talrige politikontroller med mere, mens man taler i telefon med mennesker i Danmark, der går ture på stranden og tager i Silvan eller på genbrugspladsen.

Kim Bildsøe Lassen, Storbritannien-korrespondent med base i London:

- Det er en meget speciel situation. Dels fordi det er så vanskeligt at komme rundt og operere som almindelig journalist, dels fordi jeg jo også selv har en masse forholdsregler, jeg er nødt til at tage. Det er også mærkeligt at opleve en storby som London ’forsvinde’ og blive til en masse bygninger, veje og boulevarder – uden liv. Og det lidt liv, der ses, er iført maske og et skræmt udtryk i ansigtet. Det har naturligvis også været ekstra spektakulært, fordi premierministeren selv har været så alvorlig syg, at han selv har beskrevet det som ’at det kunne gå begge veje’.

Skal også tænke på egen sikkerhed

Korrespondenterne har også deres egen sikkerhed og sundhed at tage hensyn til, når de dækker pandemien:

Steffen Kretz:

- Jeg tager mine forholdsregler. Kører kun i min egen bil ud på opgaver. Bærer gummihandsker og mundbind, giver ikke hånd og holder mig på to meters afstand. Det er en underlig måde at være journalist på, for den menneskelige kontakt er vigtig i en interviewsituation. Men det sidste, jeg ønsker, er at bringe smitte med hjem til min familie.

Stéphanie Surrugue:

- Fotograf Lau Svensson og jeg diskuterer sikkerhed løbende. Har reglerne for udgangsforbuddene ændret sig? Hvilke attester skal vi have på os for at kunne tage til det fransk-tyske grænseland eller det fransk-spanske grænseland? Hvordan sikrer vi os bedst selv mod smittefare? Hvordan undgår vi at være en risiko for vores omgivelser? Hvad gør vi, hvis vi bliver syge? Er et givent område FOR risikabelt at rejse ind i? Det er overvejelser, som vi løbende vender med hinanden og med vores redaktører hjemme i København.

- Blandt andet er Lau og jeg ekstremt grundige i forhold til at desinficere alt omkring os; udstyr, lejebiler, hotelværelser etc. Vi rejser konsekvent med maske, handsker, håndsprit og desinficeringsmidler. Det er nødvendigt, når man for eksempel interviewer en coronaramt læge i Alsace, en udgangsforbudsramt forfatter i Paris, en bedemand i en parkeringskælder fuld af kister i Barcelona eller en intensiv-sygehjælper i Madrid, som hver dag plejer coronapatienter. Vi er meget opmærksomme på risikoen for selv at blive smittet, men mindst lige så opmærksomme på risikoen for at smitte andre.

Kim Bildsøe Lassen:

- Jeg passer på og overholder de retningslinjer, der er fra regeringen.

Coronaepidemien adskiller sig

De tre korrespondenter har gennem årene dækket mange store og forskellige typer begivenheder. Her sætter de ord på, hvad der er det mest tankevækkende ved at dække coronaepidemien:

Steffen Kretz:

- Når jeg har dækket krig og konflikt, ved jeg, hvor kamppladsen er. Den kan være stor, men begrænser sig alligevel til et kvarter, en by, et land eller en region. Man har en føling med, hvem der er kombattant og dermed part - og mulig trussel - og hvem, der er civil.

- Men corona-pandemien er en usynlig trussel; den rammer høj og lav og er ligeglad med grænser. Det er en krise, som med ét har omsluttet dagsordenen i hele verden. Ikke bare den politiske eller økonomiske, den har kapret samtalen i stuer og soveværelser overalt. Det gør dækningen på én gang vanskeligere, fordi der er så mange aspekter, og mere enkel, fordi alle ved, hvad vi taler om.

Stéphanie Surrugue:

- At konsekvenserne er så svimlende store for hele verden. At vi i nogle lande ser hele sundhedsvæsener og økonomier, som er på vej i sænk. Og så selvfølgelig hele den menneskelige dimension; at alle, vi møder eller taler med, uanset om det er i arbejdssammenhænge eller privat, vitterlig tager hele vores moderne levevis op til revision.

Kim Bildsøe Lassen:

- At det er en underlig skjult udefinerbar fjende. Og så det faktum at vi alle, hele verden, er ramt. Jeg boede for eksempel i USA under 11. september-angrebet, og det fik globale konsekvenser, men det var jo ikke noget, der påvirkede alles hverdag.

I skrivende stund er Kim Bildsøe Lassen på vej hjem fra korrespondentjobbet i London. Fra efteråret skal han være en del af værtsholdet på TV-Avisen 18.30 og dække aktuelle events og live-sendinger.