’Skal det være lettere at få byggetilladelse i Kolding Kommune?’ ’Skal Lemvig Kommune arbejde for, at flere udlændinge bosætter sig i kommunen?’ eller ’Skal en større andel af parkeringspladserne i Frederiksberg Kommune være forbeholdt elbiler?’

Alt efter, hvor du bor, er det nogle af de spørgsmål, du kommer til at svare på, hvis du tager ’Kandidattesten’ fra DR. Den er blevet offentliggjort på dr.dk forud for kommunal- og regionalvalget den 16. november.

Selv om ’Kandidattesten’ har eksisteret på DR’s hjemmeside siden 2013, er årets udgave ikke helt som tidligere. For testen har aldrig været mere lokalt forankret end denne gang, fortæller Kristian Basballe, der er producent på kommunal- og regionalvalget i DR Nyheder.

- ’Kandidattesten’ er blevet til i et samarbejde mellem DR og det uafhængige netmedie Altinget. Lige siden foråret har vi arbejdet sammen om at formulere spørgsmålene, og journalister fra DR’s distrikter har samtidig været inde over i formuleringen af de spørgsmål, der går helt konkret på de enkelte kommuner, så vi er så aktuelle som muligt, forklarer Kristian Basballe.

Hver får omkring 30 spørgsmål

Hvor spørgsmålene i tidligere kandidattest fra DR har været generiske til kommunal- og regionalvalg, får dr.dk’s brugere forskellige spørgsmål denne gang. Det hele afhænger af, om de for eksempel bor i Dragør, Norddjurs eller på Ærø Kommune. Typisk får brugeren omkring 30 spørgsmål, der både omhandler emner fra deres kommune og region, og til sidst får de så et bud på, hvem de ligger tættest på af de opstillede kandidater i deres område.

- Nogle spørgsmål går igen i alle kommuner, nogle er ens for folk, der bor i større byer, mens andre er de samme for folk, der bor i mindre byer og på landet. Og så er der de lokale, så ’Kandidattesten’ findes i realiteten i 98 forskellige udgaver. Vi har valgt at lave én test, der dækker begge valg. Det har vi, fordi vi tror på, at langt de fleste hellere vil tage én test end to. Dermed håber vi også, at endnu flere får at vide, hvem de er mest enige med på begge valg, siger Kristian Basballe.

Første kritikere har meldt sig

Nærmest traditionen tro har de første kritikere meldt sig. Nogle er overraskede over, hvem ’Kandidattesten’ endte med at pege på, de var mest enige med. Andre har for eksempel fået forskellige svar, hvis de har prøvet flere kandidattest.

- Man kan kalde ’Kandidattesten’ en begavet leg med politiske holdninger og kandidater, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er en facitliste. Den viser, hvor enig du er med forskellige kandidater, partier og lister om et antal konkrete politiske spørgsmål. Men politik kan ikke reduceres til cirka 30 spørgsmål – heller ikke engang 200, og derfor er vi også helt ærlige ved at sige, at du ikke kan være helt sikker på, at ’Kandidattesten’ rammer helt plet. Det er ikke en sandhedsmaskine, siger Nikolai Thyssen. Indtil DR’s organisationsændringer tidligere på måneden var han P1-chef og nyhedsredaktør i det nu nedlagte DR Medier, og han har blandt meget andet arbejdet med ’Kandidattesten’ i DR i en årrække. Nikolai Thyssen tiltræder nu snart jobbet som redaktionschef for ’Deadline’ på DR2.

Alle opstillede kandidater får tilbuddet om at være med i ’Kandidattesten’, men de bestemmer selvfølgelig selv, om de vil være med. Derfor kan en af ’fejlkilderne’ være, at de ikke har svaret, at mails har siddet fast i et spamfilter, eller at svaret først kommer undervejs i forløbet, og at de derfor ikke er med fra start. Af samme grund opfordrer både Kristian Basballe og Nikolai Thyssen folk til at tage testen flere gange.

- Ikke mindst i kommunal- og regionalvalg spiller enkeltpersoner og personlighed en væsentlig rolle, og det er sådan noget, ’Kandidattesten’ ikke kan fange. Vi vil gerne engagere folk med ’Kandidattesten’, der kan hjælpe dem i gang og samtidig give en indgang til mere viden om partierne og kandidaterne. På den måde fungerer den også som en indgang til DR’s øvrige dækning af kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november, mener Kristian Basballe.

Unge og ældre bruger testen forskelligt

Selv spørgsmålene er mere lokale end tidligere denne gang, har DR og Altinget skelet til udlandet i tilblivelsen af den.

- Vi kunne have valgt en avanceret algoritme, men for os er det vigtigste, at det er gennemskueligt, hvordan testen matcher en bruger og en kandidat. Derfor benytter vi os af en ret simpel beregning af afstanden mellem kandidatens og brugerens svar. Den metode, vi bruger, er let at forklare og let at forstå og bliver også brugt af flere internationale kandidattest – for eksempel tyske Wahl-O-Mat, siger Nikolai Thyssen.

Han oplever, at der er forskel på, hvordan de forskellige aldersklasser bruger ’Kandidattesten’. Mens de yngre og stadig relativt nye vælgere bruger den til at afklare, hvem de er enige med, bruger en del i de ældre aldersklasser den til at ’teste testen’ og se, om den også synes, de er mest enige med det parti, de måske har stemt på i 20, 30 eller 40 år.

- ’Kandidattesten’ er først og fremmest en anledning for folk til at få mere viden om de politiske partier, de enkelte kandidater og de spørgsmål, der deler vandene. Og det er sådan, vi håber, folk vil bruge den, siger Nikolai Thyssen.

Du kan selv se, hvem du er mest enig med, ved at tage kandidattesten for din kommune