DR videndeler rent digitalt i maj og juni

De to resterende DR Deler-oplæg i foråret bliver i nyt format, som udkommer på dr.dk/møddr.

  • Se Pelle Peter Jencel og Marika Hakesbergs DR Deler-oplæg digitalt den 28. maj kl. 8. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen)
  • Se Ultra Nyt-redaktør Thea Vinthers 'DR Deler' om formidling i børnehøjde digitalt den 3. juni kl. 8. (Foto: © Lars Møller Hansen)
1 / 2

DR fortsætter sit videndelingskoncept, DR Deler, med to rent digitale oplæg, der bliver udgivet den 28. maj og 3. juni.

DR indretter sig efter corona-situationen, og derfor bliver de to DR Deler-oplæg om henholdsvis unik musikformidling og Ultra Nyt afholdt i et nyt, digitalt format, som bringer viden og inspiration ud til den enkelte.

Oplæggene vil begge dage være tilgængelige klokken 8 på dr.dk/møddr, hvor man allerede nu kan læse mere om de to oplæg. Her kan man også tilmelde sig oplæggene, og derved modtage linket direkte i indbakken så snart det udkommer.

Nyt format og ny dato

Marika Hakesberg og Pelle Peter Jencels DR Deler-oplæg: ’Hvordan skaber man et unikt musikalsk møde mellem genrer’ udkommer den 28. maj klokken 8, hvor de to producenter videndeler i et digitalt oplæg hjemmefra.

De vil blandt andet give redskaber til, hvordan man bedst skaber et unikt genremøde indenfor musikkens verden, hvor især det klassiske univers spiller en rolle.

Den 3. juni vil Ultra Nyts redaktør, Thea Vinther, videndele om kompleks nyhedsformidling i børnehøjde. Et redskab redaktionen i særdeleshed har haft brug for i den seneste tid med corona-epidemien. Oplægget vil ligeledes tage form rent digitalt, og det udkommer den 3. juni klokken 8.

Tidligere oplæg findes også digitalt

DR har tidligere videndelt om forskellige faglige områder af virksomheden, lige fra ledelse og økonomi til unge som målgruppe og historieformidling. Alle tidligere oplæg kan streames her: https://www.dr.dk/om-dr/moeddr/dr-deler.

Du kan også tilmeldte dig DR Delers nyhedsbrev på dr.dk/møddr.