Vi møder Erkan Özden, efter han er kommet hjem fra en lille uges reportagerejse til Tyrkiet. Sammen med fotograf Kim Dang Trong har han været i fire af de byområder, der blev rystet af voldsomme jordskælv i begyndelsen af februar. Jordskælv, der har kostet flere end 50.000 mennesker livet i Tyrkiet og Syrien.

- Det, der står tilbage efter rejsen, er, at det hele er uoverskueligt dernede. Jeg har fattet omfanget, og det er … Vi bruger ordet voldsomt i så mange sammenhænge, men det dækker ikke her. Jeg bryder mig ikke om at overdrive sprogligt, men jeg er nødt til at tage det store arsenal frem her og betegne det som en krigszone. Jeg så billeder fra Google Street View af områder med huse, parker, butikker fra før jordskælvet. Nu ligner det et bombet krater. Det er enorme ødelæggelser. Vi havde betonstøv i næsen fra nedrivningen af de ødelagte bygninger, fortæller Erkan Özden.

Erkan Özden og Kim Dang Trong ankom til Tyrkiet den 22. februar, et par uger efter jordskælvene.

- Nogle gange forlader nyhederne stedet, når dramaet er slut, men her er katastrofen der stadig. Hvordan skal de komme videre fra det her? Hvordan skal de bygge nye boliger til så mange mennesker? Der melder sig mange spørgsmål.

'Mennesker, som ligner mig'

Erkan Özden er født i Danmark, mens hans forældre kommer fra netop Tyrkiet. Derfor var det også meget specielt for ham at rapportere fra landet.

- Jeg har dækket tsunamien i 2004 og jordskælv i Pakistan, men de mennesker, jeg mødte i Tyrkiet, ligner mine forældre, onkler, tanter – ja, det er mennesker, som ligner mig og taler det sprog, jeg er vokset op med. Det leben, jeg kender fra mine besøg i Tyrkiet, var erstattet af maskiner til nedrivning og oprydning, lastvogne med nødhjælp og folk ved suppekøkkener. Det var trist at se. Der er meget identitet i det for mig. Jeg kan mærke den smerte. Det gør større indtryk, når man kan sproget, siger Erkan Özden.

Han er ikke i tvivl om, at hans tyrkiske baggrund var en klar fordel i forbindelse med dækningen:

- En ting er sproget, en anden er den kulturelle forståelse. Jeg ved, hvordan man skal kondolere, og hvordan man skal udvise respekt. Jeg har en meget stor forståelse for det, og det var med til at skabe tryghed hos dem, jeg talte med. Jeg siger ikke, at andre kolleger ikke kunne gøre det. Men vi er et sted, hvor folk ikke taler engelsk, og der kommer et filter på, når interviews er med tolk på. Jeg kunne have en samtale og dialog med folk på en anden måde, siger Erkan Özden og tilføjer:

- Jeg må også fremhæve Kim Dang Trong. Det betyder meget at have en erfaren mand med, der kan al live-teknik, foto- og redigeringsteknik. Det giver mig en tryghed. Det er så vigtigt med et godt makkerskab og teamwork, og jeg skylder ham en stor tak.

Hjerteblod

Til dagligt er Erkan Özden vært på TV Avisen, men han er glad for, at det var muligt at komme til Tyrkiet og dække eftervirkningerne af jordskælvene.

- Det ville jeg egentlig gerne gøre mere. Jeg har en korrespondentbaggrund (i USA, 2011-2014, red.), og jeg mener, det er vigtigt for vores troværdighed som værter, at vi også kan stå ude i marken og opleve tingene på egen hånd. Det betyder noget at komme ud af det airconditionerede studie, smide teleprompteren og komme ud i virkeligheden usminket, siger Erkan Özden og fortsætter:

- Den her slags historier er mit hjerteblod. Det er rigtige menneskehistorier. Nogle gange kan man godt føle, at man står i TV Avisen og læser talhistorier op – 7 ud af 10 mener … Det her handler om liv og død. Det er skæbnehistorier, og det er grunden til, at jeg blev journalist. Når man møder mennesker på kanten af livet, så er det reelle, ægte historier, hvor man ikke skal konstruere eller skabe noget i fortællingen. Anslaget giver sig selv, soundbites giver sig selv, ja, historien giver sig selv. Jeg var i scenen og kunne bare være der, og det var meget naturligt. Man skal finde den lille historie i den store historie, og det har altid interesseret mig mest.