For første gang siden corona-nedlukningen samledes en lille gruppe musikere fra DR Symfoniorkestret i torsdags foran mikrofonerne i DR Koncerthuset for at spille Torsdagskoncert.

Den blev sendt direkte på P2 og kan ses den 17. maj klokken 19.00 på DR2 – men der var selvfølgelig ikke publikum til stede. Lige inden koncerten talte vi med DR Symfoniorkestrets solocellist Henrik Dam Thomsen om, hvordan det var at være tilbage på scenen – og var at skulle åbne koncerten helt alene med Johann Sebastian Bachs ’Suite for solocello nr. 2, d-mol’.

Hvordan er det at være i DR Koncerthuset igen efter næsten to måneders pause?

Faktisk føles det allerede specielt, inden man tager hjemmefra – at finde sit adgangskort frem til DR Byen, pakke sit instrument og føle, at man skal på arbejde. Men det at komme ind i Koncertsalen igen er jo som at komme hjem. Her har vi haft så mange store oplevelser sammen i orkestret og lagt så utrolig mange timers arbejde. Jeg føler mig også utroligt godt tilpas i salens akustik, som jeg kender så godt.

Hvad har det betydet for dit spil at være væk fra orkestret så længe?

Jeg må indrømme, at det har været ret sundt for mit spil at have noget tid væk fra de store orkesterproduktioner. Det har givet mig mulighed for at fordybe mig i nogle helt grundlæggende aspekter ved mit spil – kropsholdning, klang og så videre. Det forsømmer man nogle gange, når der skal spilles store orkesterværker og læres en masse nye noder hver uge.

Men det har altså også været sundt med nogle dage indimellem, hvor jeg har været helt væk fra musikken. Det er både godt for ørerne, fysikken – og familien!

Hvordan kan det være, at du skal indlede koncerten med en solosuite af Bach – det er jo så langt fra en normal Torsdagskoncert, som man kan komme?

Jeg synes, der er noget meget smukt og symbolsk ved at lade et soloinstrument bryde den stilhed, der har været i DR Koncerthuset i de sidste to måneder. Og så har jeg jo spillet Bach altid – også her i corona-tiden. Hans solosuiter for cello er på én gang meditative og fulde af nuancer, som kan forfines og videreudvikles gennem hele livet. Det bliver virkelig specielt at få lov til at åbne koncerten alene i salen med det værk – det har jeg aldrig prøvet før!

Hvad har du ellers spillet i den periode, hvor du har været væk fra orkestret?

Jeg har været privilegeret, fordi jeg har fået mulighed for at være med i nogle rigtig spændende projekter – koncerter, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle spille. Jeg har for eksempel spillet corona-koncert med Anders Koppel, og skal spille en MillFactory- studiekoncert i deres Live Virtual-serie med min faste duopartner, Ulrich Stærk.

Det har været fedt med al den kreativitet og alle de spontane projekter, der er opstået i corona-tiden. Men nu håber jeg snart, der kommer en periode, hvor vi musikere kan planlægge lidt længere frem i tiden.

Hvordan føles det at være væk fra orkestret i så lang tid?

Jeg har prøvet at være væk fra orkestret før, men så følger man jo altid lidt med på afstand. Det føles virkelig anderledes at vide, at hele orkestret er stille, og at vi er spredt for alle vinde. Man glemmer helt, hvordan det er at spille sammen, så det vil nok tage lidt tid at finde hinanden, når vi mødes igen.

Hvordan har jeres kvartet øvet op til koncerten, når Koncerthuset har været lukket?

Christina og Per (Åstrand og Salo, red.) bor jo sammen, så vi øvede først hjemme hos dem, og onsdag mødtes vi så for første gang i Koncertsalen. Det har været ret intenst at skulle øve Messiaen-værket op igen på kort tid, men faktisk skulle vi have indspillet det lige i disse dage, så nu er vi lykkelige over at få mulighed for at spille det på direkte radio og tv i stedet.

Hvad savner du mest ved din hverdag i DR Symfoniorkestret?

Det lyder måske banalt, men det er gået op for mig, at det at spille torsdagskoncerter er noget af det mest sociale, der findes. Vi musikere er jo tæt sammen hele vejen – både før, under og efter koncerten. Og så er der den dér følelse af kontakt med publikum. Alle de fælles ritualer omkring koncerten – bifald, buk og så videre. Det er virkelig noget, jeg glæder mig til, at vi kan vende tilbage til.

Hør hele koncerten her