Christina Åstrand er vant til at være tidligt ude. Hun fik sin første violin, da hun var fire år, hun kom på konservatoriet som 13-årig, og hun var 23 somre, da hun startede som koncertmester i DR Symfoniorkestret.

På den måde er hun også tidligt ude med at have 25 års jubilæum i en alder af 48 år. For mens mange danskere den 1. januar tænker tilbage på nytårsaftens løjer, og måske ikke ligefrem er vildt feststemte, er dette en dag, hvor Christina Åstrand har noget at fejre.

Christina Åstrand har som koncertmester arbejdet på tætteste hold med store dirigentnavne som Fabio Luisi, Herbert Blomstedt, Rafael Frühbeck de Burgos, Leif Segerstam, Thomas Dausgaard og mange, mange flere. Christina Åstrand rolle som koncertmester er at være musikalsk bindeled mellem dirigenten og orkestret.

Dirigenter er tit nomader og skal videre til andre orkestre, når klapsalverne har lagt sig i DR Koncerthuset eller ude ved højttalerne. Orkestret derimod bliver og arbejder hårdt på hele tiden at højne kvaliteten.

Kendte ikke et øje i København

”Jeg boede i Aarhus, og jeg kendte ikke et øje i København. Men jeg kan huske, at det ikke var så tit, at der blev slået stillinger op til DR Symfoniorkestret, så jeg måtte lige prøve det,” husker Christina Åstrand.

Uden at overdrive må man sige, det blev et prøvespil med konsekvenser – ikke kun på det musikalske plan, men også for privatlivet. Til prøvespillet spillede hun nemlig med orkestrets pianist, Per Salo, som senere blev hendes mand.

”Til samme prøvespil kom Johannes Søe-Hansen, og da det viste sig at de ikke kunne vælge mellem os, valgte de os begge to,” siger Christina Åstrand.

De blev begge tilbudt en 2/3-stilling, og måden, det kunne lade sig gøre på, var, at Tim Frederiksen, som var koncertmester på det tidspunkt, gik ned i tid, så der kunne blive plads til alle tre.

I dag er de begge medlemmer på fuld tid og koncertmestre sammen med Soo-Jin Hong, som fik den tilsvarende stilling på et senere tidspunkt.

Christina Åstrabd modtog i sin tid undervisning af Tutter Givskov på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun det første år både fik gjort sin 9. klasse færdig og blev undervist i musik. Lysten til at spille kom ikke fra fremmede, for faderen var trompetist i Aarhus Symfoniorkester, mens Christina Åstrands mormor var pianist.

”Jeg kan huske, at jeg allerede som barn tænkte, at jeg gerne ville spille i et symfoniorkester, når jeg blev stor, men at jeg også troede, at det ville være alt for svært for sådan én som mig, da man jo skal kunne spille sammen med så mange på én gang. Derfor tænkte jeg, at det nok ville være nemmere at blive violinsolist,” siger Christina Åstrand, der ved siden af sit koncertmesterjob, har været solist mange gange. Både med sit eget orkester i blandt andre Kurt Weill, Gubaidulina og Per Nørgårds violinkoncerter, men også med mange andre orkestre i både Danmark og resten af verden.

Det ultimative hieraki

Meget har ændret sig på de 25 år som koncertmester i DR Symfoniorkestret. Rammerne er ændret – nemlig fra Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg til DR Koncerthuset i Ørestad, og flere koncerter end tidligere bliver vist på DRs tv-kanaler eller på dr.dk.

”Men rollen som koncertmester er stadig den samme. Et orkester er det ultimative hierarki, og alle påtager sig en rolle, for at det hele skal lykkes,” forklarer Christina Åstrand, der blandt andet – som én af sine opgaver – skal sørge for, at der er et godt flow i beskederne mellem dirigent og orkestret.

”I orkestret er vi lidt som en fugleflok, og mit kropssprog er utroligt vigtigt. Jeg har initiativet og fører ordet, og det lykkes kun, fordi de andre har tillid til mig, og det er jeg naturligvis glad for, de har. I orkestret har vi typisk en ny dirigent hver uge, og de har hver deres stil. Men vi musikere skal sørge for, at vi holder vores høje niveau til samtlige koncerter – og det er en af mine opgaver at være med til at sørge for det,” forklarer Christina Åstrand, der blandt andet organiserer gruppeprøver – typisk tirsdag morgen inden orkesterprøven.

”Jeg kender ikke noget større fællesskab end et symfoniorkester. Selv om vi har forskellig alder, nationalitet og instrument, har vi alle kærligheden til musikken og det til fælles, at vi har klaret at komme igennem et lillebitte nåleøje for overhovedet at få en stilling i orkestret, og det giver et stærkt sammenhold,” siger Christina Åstrand.

Selv om de færreste måske tænker på det, er musikerne i for eksempel DR Symfoniorkestret en slags sportsfolk, der skal kunne præstere på højeste niveau hver gang.

”Vi er jo i den musikalske superliga, og det betyder blandt andet, at jeg tænker meget over, hvad jeg laver, når jeg ikke er på arbejde. Og for eksempel kunne jeg ikke drømme om at tage på skiferie eller andre steder, hvor jeg ved et uheld kunne komme galt afsted med mine arme eller fingre. Og jeg passer i det hele taget godt på kroppen. Engang kom jeg til skade i køkkenet og skar næsten blommen af på min venstre pegefinger. Jeg var ved at dø af skræk, for det kan være slutningen på hele karrieren, hvis du spiller violin,” siger Christina Åstrand.

Hun er helt vild med de omgivelser, som DR Symfoniorkestret fik med flytningen fra Radiohuset på Frederiksberg til DR Byen.

”Der er meget bedre muligheder for at komme i god tid inden prøverne og varme op. Og man kan altid finde et sted at øve her i huset. Og på scenen sidder vi i en sal, der er fantastisk og vanvittig analytisk. Koncertsalen har sat helt nye standarder for vores samspil i orkestret – vi kan ganske enkelt høre hinanden, og jeg har hørt nye ting i symfonier, som jeg aldrig har hørt før,” siger Christina Åstrand.

Genkendt på gaden

At DR Symfoniorkestret har fået mere synlighed gennem de 25 år, hun har været koncertmester, glæder Christina Åstrand sig også over. Udover at koncerterne sendes på P2, bliver mange af dem også vist på dr.dk og sendt på DR K eller på DR1, der for eksempel byder på nytårskoncerten.

”Jeg oplever nu, at blive genkendt på gaden, og nede i Netto er jeg blevet spurgt, om det ikke er mig fra DR Symfoniorkestret. Det er for mig et tegn på, at vi når rigtig mange flere mennesker nu, end vi har gjort før. Det er virkelig godt for udbredelsen af den klassiske musik, og det gør mig rigtig glad. Det er fantastisk, at vi har DRs platform og de digitale medier - både til den klassisk- symfoniske musik, men også for alle de spændende nye tiltag og koncertformer, vi har, som appellerer til helt nye publikumsgrupper. Og i en tid, hvor der bliver sået tvivl om ensemblerne og korene skal høre under DR eller skal skilles fra, vil jeg gerne sige, at det er vigtigt, at vi er i DR. Det giver altså en synlighed og en diversitet i det musikalske indhold, som vi ikke vil have udenfor vores mediehus,” understreger Christina Åstrand.

Lever musikalske drømme ud

Siden slutningen af 1990’erne har hun været gift med Per Salo, der altså spillede klaver til prøvespillet for 25 år siden, og fortsat er pianist og organist i DR Symfoniorkestret. Sammen har de også fået to børn.

Mens det i orkestret er DR, der bestemmer, hvad der skal spilles, har parret sammen ’Duo Åstrand/Salo’, som de kalder deres åndelige fristed. Her lever de deres musikalske drømme ud, og her kan de selv bestemme fra start til slut.

”Vi har altid haft en forkærlighed for den danske musik, og på det seneste er det Friedrich Kuhlau, der har fyldt mest. Duo Åstrand/Salo er på vej med en Kuhlau vol. 2, og så har vi sammen med DR Symfoniorkestret bestilt et helt nyt værk hos komponisten Allan Gravgaard Madsen, en dobbeltkoncert for violin, klaver og symfoniorkester, da det også er vigtigt for os at prøve at få skabt noget helt nyt,” siger Christina Åstrand, der også venter på et værk, som komponisten Signe Lykke skriver til hende.

Som noget helt nyt skal Christina Åstrand også spille med DR Big Band, når hun den 3. februar medvirker i en koncert i DR Koncerthuset, hvor DR Big Band, Palle Mikkelborg og en række gæstekunstnere kaster nyt lys på de kendte numre fra bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen og Palle Mikkelborgs ikoniske album ’Hommage/Once upon a time’.

”Jeg har altid været fan af Palle Mikkelborg, og jeg glæder mig enormt meget til samarbejdet. Til koncerten den 3. februar skal jeg blandt andet spille den store solo i Jacob Gades ’Tango Jalousi’,” siger Christina Åstrand.

I år skal hun ikke være med i DR Symfoniorkestrets tre nytårskoncerter, men derimod straks i gang den 2. januar med at øve på Ennio Morricones musik til blandt andet ’Once Upon a Time in the West’, ’The Good, the Bad and The Ugly’ og ’The Untouchables’.

Det bliver også den 2. januar, Christina Åstrands 25 års jubilæum bliver fejret i DR.

”Faktisk har jeg lige fået besked om, at jeg skal vælge to smage til den kage, man serverer i den anledning. Det bliver chokolademousse og hasselnød,” afslører jubilaren med et smil.