Af Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond, Bjørn Ilsøe, formand for CFU-Danmark, Henriette Marienlund, mediedirektør DR, Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, Tine Agenskov, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening, Thomas Gyldal Petersen, formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg, uddannelseschef Rikke Friis Mikkelsen, Børns Vilkår, John Klesner, formand for Danmarks it- og medievejlederforening.
_
Hver femte dreng i 4. klasse mener, at programmering er ”en drengeting”. Den holdning er pigerne dog helt uenige i. 9 ud af 10 piger i 4. klasse mener nemlig, at både drenge og piger selvfølgelig kan lære at programmere. Den motivation blandt pigerne skal vi gribe nu – både i familierne og i skolen.
Konklusionerne fra en ny undersøgelse blandt 8200 børn foretaget af Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) som led indsatsen ’ultra:bit – børn, teknologi og kreativitet’ bekræfter os i, at en indsats som ultra:bit er vigtig netop nu. For børn – både drenge og piger – er storforbrugere af smartphones, streaming og spil, og teknologi vil også i fremtiden være en del af deres hverdag. Derfor er det nødvendigt, at børnene lærer teknologiens præmisser at kende. De skal ikke bare forbruge teknologi, men også kunne skabe med den – og tage stilling til den. Det kan de lære ved at ved at forstå de grundlæggende principper i programmering og lege med og udforske kodesproget.
For ligesom alfabetet er nøglen til at læse og skrive, kan kodning være nøglen til at forstå og deltage i vores digitale samtid.
Dét er netop ambitionen for ultra:bit, som er en tre-årig indsats, som DR, Industriens Fond og Centre for Undervisningsmidler-Danmark (CFU) har lanceret ved skolestart 2018 i samarbejde med en hel række parter i undervisningsverdenen.
Indsatsen består af en markant formidlingsindsats fra DR, hvor drenge og piger – uanset baggrund og forudsætninger – vil opleve, at mange af deres yndlings-tv-programmer kommer til at handle om teknologi i børnehøjde fra vidt forskellige vinkler over de næste tre år. Fra vilde opfindelser i ’KreaKampen’ og ’Designtalenterne’ til kodningstricks fra Nørd-værterne og debat om digitale fodspor på nettet i fiktionsserien ’Klassen’.
9 ud af 10 børn i 4. klasse deltager
Flere end 60.000 børn i 4. klasse har som led i projektet med støtte fra Industriens Fond lige fået deres egen mikrocomputer på størrelse med en tændstikæske. Det betyder, at ni ud af 10 børn, der er startet i 4. klasse efter sommerferien kan prøve kræfter med kreativitet og kodning.
1329 skoler over hele landet har valgt at tilmelde deres 4. klasser til at blive ’Årgang ultra:bit. Det er vi glade for, for det betyder, at ultra:bit kan engagere og inspirere børn på tværs af køn, geografi, social baggrund og ikke mindst teknologiske kompetencer.
Mange børn danner tidligt relativt blivende forestillinger om, hvorvidt eksempelvis teknologi er noget for dem. Derfor møder vi børnene tidligt, så flere får chancen for at blive inspireret – både på DR Ultra, i skolen og med deres familier på landets biblioteker som også er med. Lærere over hele landet har mulighed for at deltage i ultra:bit-kurser og vælge at bruge en digital læringsplatform på DR Skole med et stort udbud af konkrete undervisningsforløb, som sætter teknologi og kodning i spil i flere forskellige fag, for eksempel matematik, natur/teknologi, dansk og håndværk og design.
86 procent af børnene i 4. klasse giver i undersøgelsen udtryk for at de gerne vil lære om teknologi. Den opfordring skal vi tage til os. Mange aktører i undervisningsverdenen og mange forældre er i fuld gang med på forskellig vis at understøtte at vores børn bliver kompetente og bevidste brugere af teknologi.
Vi mener, at ultra:bit kan bidrage med en enestående gennemslagskraft i form af formidling i børnehøjde. Vi forventer, at ultra:bit over de næste tre år vil slå fuldstændigt fast, at programmering og teknologi selvfølgelig ikke er ’drengeting’. Det er for alle børn.
Læs mere om hele projekt Ultra:bit her