At træde ind på Carsten Reinholdts værksted hos DR i Aarhus er som at åbne en portal til fantasiens gemmested. Her har udsugeren øjne, gigantiske monster-trucks pryder udsigten over vaskekarret og en løvsuger-bazooka ligger henslængt på arbejdsbordet.
Carsten Reinholdt er uddannet tømrer, men hans tid hos DR startede ikke i kulissen. Tilbage i starten af 2009 fik han jobbet som vært på programmet ’Gør-Det-Selv’. Med pomadehår, overalls og sin karakteristiske rockabilly-buksekæde, lærte han seerne at lave gyngende havebænke og værkstedstavler af dørmåtter.
Efter 15 afsnit smuttede han bag kameraet, og Carsten Reinholdt har siden arbejdet som rekvisitør og modelbygger på et hav af DR-produktioner.
Tidsoptimistens optimeringsidé
At få et model- og dekorationsværksted har længe været et ønske for Carsten Reinholdt og resten af rekvisitafdelingen i DR Aarhus. De skæve forespørgsler kræver nemlig ofte god plads.
Det var svært at klare for rekvisittens normale arbejdsbord, der med sine to meter i længden og en meter i bredden også skulle huse resten af rekvisit-kollegernes projekter.
Kærlige kommentarer om solidarisk oprydning er derfor blevet erstattet af nysgerrige blikke ind i Carstens lille ’atelier’.
Udover den brogede linoleums-bordplade som skaberrummets centrum, har modelbyggeriet også en vertikal skattekiste – dette i form af et råhvidt vitrineskab. Her opbevarer Carsten sine kreationer, hvor især den faste ’Kender Du Typen’-seer vil kunne genkende en ting eller to.
Hvad der er blevet til Carsten Reinholdts nye titel som modelbygger startede egentlig som en optimeringsidé til selvsamme program. Det kan nemlig ofte være både billigere - og produktionsmæssigt nemmere - at bruge modeller i stedet for at skulle skaffe de mange ting og sager.
- Til en point-quiz vil jeg egentlig hellere lave små bilmodeller fremfor måske at skulle ringe til en Land Rover-forhandler i Albertslund, hvor koordinering af logistik og transport også skal tænkes ind - og gå op.
En anden fordel ved modellerne er, at de alle kan genbruges eller bygges om efter behov.
- Hvis jeg kan se, at der er noget, der vil 'fungere fedt' eller noget, vi kan løse på en smart måde med ting og effekter, som vi allerede har i rekvisitten, byder jeg selvfølgelig ind med det. Så er der tit bingo, så tilrettelæggere og producere i sidste ende får noget, der er endnu federe, end de først havde forestillet sig.
Indtil da, får de mange skatte lov at stå til pynt i vitrinen - og fordre ny inspiration.
Fra haveslange til sci-fi-våben
Det er ofte model- og dekorationsværkstedet, som produktionsfolkene går til, når der popper en spøjs model-idé op. Fænomenet, fortæller han selv, omtales i DR Aarhus som ’En rigtig Carsten Reinholdt-opgave’. De alternative kreationer kan nemlig være svære at eftergøre.
Hans krøllede tankerække kan dog også volde lidt forståelsesproblemer en gang imellem. Det hænder især, hvis kollegaen har lidt færre år på bagen end ham selv – og ikke har set ’Stargate’ fra 1991.
Hvis det modsatte derimod sker, opstår der et arbejdsomt sjælefælleskab. Det har Carsten Reinholdt blandt andet oplevet med sit rekvisitør-arbejde på den nye børne sci-fi-serie ’Hugo og Drømmemasken’.
- Det er fedt, når hjerner bare spiller sammen og næsten præcist kan se, hvordan en bestemt rekvisit skal være. Så behøver vi ikke de store tegninger og forklaringer.
Uden så mange ord får Carsten Reinholdt og hans kollegaer derfor ofte gode ideer. Da serien foregår ’i en anden verden’, har der været plads til de mere ’spacy’ påfund.
- Referencerne er kommet fra både ældre og nyere filmuniverser, som eksempelvis ’Stranger Things’. Men der ved vi stadig, hvad hinanden mener.
En af rekvisitterne blev til en Indiana Jones-inspireret lasso, som Carsten kreerede ud af en fem meter lang haveslange, LED-lys og små slangekoblinger - og selvfølgelig lidt sort airbrush-maling, fordi det jo skal se 'fucking fedt ud’.
- Den røde tråd i serien er, at vi er i den her ’anden verden’, så rekvisitterne tilhører kategorien, hvor de gerne må være ’lidt ekstra’. Det er dét, vi her i huset kalder - og laver, når vi taler om ’special effects’.
Det er dog ikke altid, at processen går helt som planlagt med de finurligheder, Carsten får sat sammen.
- Når rekvisitterne er ’prototyper’ med eksempelvis blinkende LED-lys, kan det nogle gange ske, at de ikke holder hele optageperioden igennem. Det kan både være under selve optagelserne, men også hvis vind og vejr ikke lige arter sig.
Så må rekvisitten på operationsbordet igen. Det ser Carsten Reinholdt dog som helt naturligt og en del af processen. Han agerer derfor altid gladeligt hospital for sine sci-fi-våben og andre kreationer.
- Sårn’ er det. Vi laver jo Steven Spielberg-produktioner på Ramasjang-budget, lyder det muntert fra den østjyske modelbygger.