Vært Jesper Borup og redaktionen er i gang med at forberede dagens ’Public Service’ på P1 i studiet på DR Fyn i Odense.
Her vil de tage fat på debatten om løbehjul, der ligger og flyder i gaderne i flere danske byer. De, der laver løbehjulene, skal tage stilling til løsningsforslag, som er kommet ind til programmet fra lytterne.
Et andet emne er højresvingsulykker med lastbiler. I sidste uge blev problemet belyst fra chaufførernes side – i dag handler det om, hvad man selv kan gøre som cyklist eller fodgænger. Og så ser programmet på et meget tungt emne - familiedrab. Mens antallet af andre typer drab er faldende, ligger familiedrab stabilt. To eksperter kommer med bud på, hvad vi som samfund kan gøre ved det.
- Vores metode er at udrede, hvad problemet er konkret – og det må gerne være et problem, som er så tæt på et hverdagsliv som muligt. Og så kigger vi på, hvad man kan gøre ved det. Det kan være med forslag fra lytterne, eller vi opsøger folk, der har en idé til en løsning - gerne folk, som er en del af problemet. Vi kan også blive inspireret af, om man har løst lignende problemer i andre byer herhjemme eller i udlandet, fortæller Jesper Borup.
Han fortsætter:
- Vi inddrager lytterne i en samtale og gør meget ud af at følge op på bestræbelserne på at løse et problem. Det vil sige, at vi hele tiden vender tilbage til lytterne for at fortælle om løsninger og udviklingen på et problem. For os er problemløsningsfasen det afgørende, og jeg synes, at vi på den måde er med til at genstarte den demokratiske proces. Mange andre programmer går direkte til politikerne for at søge svar på problemer. Vi venter meget gerne til anden eller tredje omgang, før vi involverer politikkerne, og vi vil helst helt undgå dem i forsøget på at løse problemerne.
Plads til god og fornuftig opfølgning
For Morten Rønnelund, der er redaktionsleder på DR Fyn og medskaber af ’Public Service’, er det vigtigt med et program, der dyrker den konstruktive journalistik.
- Der er masser af programmer, som har et startbrag - og derefter udvikler sig til en skrigekonkurrence. Her har vi et program, hvor der er plads til den gode og fornuftige opfølgning, og hvor vi lader lytterne komme med – ikke fra skrigetue til skrigetue, men i skridt hen mod løsninger. Det gælder også, når man finder ud af, hvad der ikke kan lade sig gøre i løsningen af et problem. Det at tage de små skridt – at mærke en bevægelse – er meget tilfredsstillende, og det betyder også, at selvom et bestemt emne ikke interesserer mig som lytter, så bliver det alligevel en spændende fortælling, fordi den flytter sig. På den måde giver programmet et højere forståelsesniveau, siger Morten Rønnelund.
Er der en risiko for, at man glemmer at være kritisk, når man skal være konstruktiv?
- Det synes jeg ikke. Et af skridtene, vi tager i vores proces, kan sagtens være en kritisk tilgang til et løsningsforslag. Den kritiske undersøgelse er en del af vores værktøjskasse, siger vært Jesper Borup.
Selvom ’Public Service’-redaktionen holder til på DR Fyn, er der tale om et landsdækkende P1-program, hvor de andre DR-distrikter spiller en vigtig rolle.
- En del af vores arbejdsmetode er at holde øje med, hvad DR-distrikterne sender og så gøre det landsdækkende. Vi kan tage en historie fra distrikterne og give den en konstruktiv opfølgning. Måske har distrikterne taget skridt et og to i deres dækning, fordi det passer ind i deres formater. Jeg synes personligt, at skridt fire eller fem er de mest interessante. Her er der nogen, som har taget fat om problemet og forsøger at finde en løsning, og vi er med på sidelinjen og følger det. Men vi ser i stigende grad, at distrikterne gerne vil bringe opfølgningen, når vi er kommet de skridt videre med en løsning, og det er jo dejligt, fortæller Jesper Borup.
Håber det spreder sig
Redaktionschefen på DR Fyn, Anne Stolpe, ser gerne, at den konstruktive tilgang til journalistikken, som ’Public Service’ har, kan sprede sig til P4-fladerne på DR Fyn.
- Vi ved fra møder med vores P4-lyttere, at de hellere vil høre om, hvorfor noget er indført, og hvordan de kan bruge det, end de vil høre, at nogen er sure over beslutningen eller ’talking heads’, der taler om at sende flere penge. Det handler om, hvordan vi ser på vores journalistik og udvælger historier. Hvordan griber vi historierne an i en P4-flade – her mener jeg, vi kan lære af ’Public Service’. Vi skal prøve at få den konstruktive del mere ind i vores mindset, forklarer Anne Stolpe og fortsætter:
- Vi har et kæmpe fokus på vores P4-indhold. Vi skal være noget mere for lytterne end tapet – det er det, de efterspørger. Så vi skal inddrage lytterne tidligere i processen og finde ud af, hvilke historier de gerne vil høre og have sat perspektiv på.
I et stort inspirationskatalog med navnet ’50 Ways To Make It Better – Building Audience And Trust’, som EBU (det europæiske radio- og tv-samarbejde European Broadcasting Union) udgav i slutningen af 2018, blev ’Public Service’ fremhævet som et godt eksempel på konstruktiv journalistik, som skaber tillid mellem medier og brugere.
Anne Stolpe fortæller, at samtidig med at de journalistiske metoder fra ’Public Service’ kan inspirere P4-fladen, bliver der arbejdet på fortsat at udvikle P1-programmet.
- Vi kigger på en digital overbygning til ’Public Service’. Vi har et sociale medier-univers, vi skal have udforsket, og vi ser på muligheden for podcast, som kan tiltrække et yngre publikum og dermed nye og andre løsninger på problemerne, siger redaktionschefen.