For lidt over halvandet år siden blev Lau Kræn Svensson fast fotograf for DR’s internationale korrespondent i Frankrig, Stéphanie Surrugue. Sammen udgør de DR’s redaktion i Paris og arbejder derfor tæt sammen.

Når man kun er to, opstår der et helt specielt samarbejde, hvor faggrænserne forsvinder. For at det skal fungere, er det vigtigt for Stéphanie Surrugue og Lau Kræn Svensson at give plads til hinandens særheder.

- Lau er altafgørende for alt, hvad jeg laver. Helt lavpraktisk er han grunden til, vi udkommer med andet end ’lives’ fra min lejlighed, men når man arbejder sammen med Lau, har man lyst til at sætte barren endnu højere, fortæller Stéphanie Surrugue.

Lau Kræn Svensson er ikke alene fast fotograf i Paris – han er også med rundt i andre brændpunkter i verden med DR’s andre korrespondenter. Blandt andet med Matilde Kimer i Hviderusland.

Klikker ind og ud af hinandens liv

Når Stéphanie Surrugue og Lau Kræn Svensson arbejder på en historie, er de intenst sammen i den tid, det tager at lave historien. Når de lander i lufthavnen igen, kan de vinke farvel til hinanden og måske ikke være i kontakt i en uge, før de igen skal ud med kamera og mikrofon.

- Det er en ret absurd måde at arbejde på. Vi ved en masse private ting om hinanden. Når vi er ude på opgave sammen, er vi jo kun os to. Sker der noget i vores privatliv, fortæller vi om det. Men når opgaven er løst, kan der sagtens gå en uge, uden vi snakker sammen, siger Stéphanie Surrugue.

Lau Kræn Svensson er enig med beskrivelsen af deres samarbejde. Sådan oplever han det også med nogle af de andre korrespondenter, han er rejsefotograf for.

- Man er intenst sammen i en uge eller to, og ellers klikker man lidt ind og ud af hinandens liv. Vi skal også være meget fleksible – ligegyldig hvad der sker i dit privatliv, kan vi blive kaldt på arbejde nat og dag. Jeg havde for eksempel lige stillet mine flyttekasser i min nye lejlighed i Paris, da jeg skulle i lufthavnen for at tage til Hviderusland, tilføjer Lau Kræn Svensson.

Fleksibilitet fremhæver de begge som en af grundene til, at deres samarbejde fungerer. De er begge klar på at smide, hvad de har i hænderne for at rykke ud. Men en anden vigtig ingrediens er at give plads til hinanden og hinandens særheder.

- I starten syntes jeg, Lau var meget stille, men det er han ikke – jeg snakker bare alt for meget. Jeg skulle lære at holde min kæft en gang imellem og bare lytte i stedet, griner Stéphanie Surrugue.

Lau Kræn Svensson står ofte for klipningen af de indslag, de sammen laver. Når han sætter sig foran computeren, kan han arbejde med ’7000 kilometer på literen’. Her er det korrespondentens opgave at stille kaffe og croissanter til rådighed.

Sammen under corona

Da corona kom til Europa i starten af året, blev Frankrig hårdt ramt. Derfor blev landet lukket ned, og man skulle have et formål med at gå på gaden. For ’Parisredaktionen’ betød det, at næsten alle timer i døgnet blev brugt Stéphanie Surrugues lejlighed for at arbejde. De skiltes stort set kun for at sove.

Som nogle af de få havde makkerparret dog lidt mere frihed på grund af deres pressekort. Selvom de ikke rejste nær så meget, som de plejer, var det alligevel en mulighed at dække store dele af Sydeuropa.

- Jeg havde flyttet alt mit udstyr til Stéphanies lejlighed, så det var samlet dér, hvis der kom mere lockdown, og jeg ikke kunne komme hjem i min egen lejlighed. Jeg havde også en lille taske med noget tøj og en tandbørste stående, siger Lau Kræn Svensson.

- Vi blev en hel ufrivillig familie, og det vilde var jo, at vi ikke blev uvenner, selvom vi brugte nærmest hele døgnet sammen, tilføjer Stéphanie Surrugue.

De kan være uenige, men ifølge Lau Kræn Svensson er de for professionelle til at skændes. For Stéphanie Surrugue er det dog vigtigt, at rejsefotografen er glad, for så bliver resultatet bedre. Om hun skal fedte eller true, finder de ud af det til sidst.

Samarbejde på tværs af faggrænser

Ifølge Stéphanie Surrugue er de dygtigste rejsefotografer dem, der lige så godt kunne have været journalister. Sådan en fotograf er Lau Kræn Svensson. Sammen udveksler de ideer for, hvordan de indslag, de laver, skal se ud, og hvad de skal indeholde. De er begge inde over store dele af processen.

- Når vi er så små hold, er det vigtigt, at faggrupperne ikke er så rigide. Det er vigtigt, at vi kan tale sammen om historierne allerede, når de bare er ideer. Stéphanie tropper ikke op med et færdigt manuskript, hvor jeg skal filme det, der står – vi udvikler det sammen. På den måde er vi også sammen om det, når det går godt, eller vi kan hive hinanden op, når det går skidt, siger Lau Kræn Svensson.

- Lau følger med, han forstår historierne, han kommer selv med ideer, han sætter sig ind i nyhederne, og det bliver man selv bedre af. Han har en journalistisk tilgang til historierne og kommer med relevante modspørgsmål til, hvordan historierne skal udfoldes, om det er det rigtige tidspunkt at lave indslaget og så videre, uddyber Stéphanie Surrugue.

Lau Kræn Svensson har en del skjulte talenter, som Stéphanie Surrugue fremhæver. Faktisk beskriver hun ham som et såkaldt ’child prodigy’ – et vidunderbarn. Lau Kræn Svensson taler russisk, han er pilot og har i sin tid spillet cello. Mere relevant som Stéphanie Surrugues fotograf har han lært fransk på kort tid. Han vil dog ikke selv indrømme det, fortæller Stéphanie Surrugue smilende:

- Jeg er halvt fransk, og jeg har aldrig mødt en dansker, der har lært fransk så hurtigt som Lau. Han forstår næsten alt, hvad der foregår omkring os. Han siger selv, han ikke kan tale det, men det tror jeg ikke på. Hvis jeg ikke er der, så fikser han det hele selv.

Udover at være international korrespondent for DR er Stéphanie Surrugue i den kommende tid aktuel som vært i ’Året, der gik’ og tilrettelægger af dokumentaren ’Dronningens mand’, der sendes henholdsvis den 26. december og 3. januar. Hun kan også ses nytårsaftensdag på DR1 fra klokken 16.00 i optakten til Dronningens nytårstale.