Selv om ’Morgensang med Phillip Faber’ sluttede tirsdag efter præcis 100 dage på skærmen i coronatiden, kommer programmet til at leve videre – både på museer, i bacheloropgaver og forskningsrapporter.
I den seneste tid har holdet bag ’Morgensang’ fået en lang række henvendelser fra både museumsfolk, studerende og forskere, der er interesserede i programserien og også i at udstille ting fra morgensang-studiet.
- Jeg har netop samlet en kasse til Østsjællands Museum i Faxe med sangbøger, vaser og billedet af Carl Nielsen fra studiet. De laver en udstilling om globale kriser, og her har de gerne villet udstille rekvisitter fra ’Morgensang’ som et billede på noget fra coronakrisen, forklarer Anne Karine Prip. Hun har været redaktør på ’Morgensang’-programmerne og er til daglig kunstnerisk leder for DR Pigekoret.
Også det medicinsk-historiske museum Medicinsk Museion i København kommer fremover til at indeholde en lille flig af morgensangen. Her har man blandt andet nu fået et udpluk af Phillip Fabers noder og notater, der kommer til at indgå i en udstilling om coronatiden.
- Årsagen til, at det medicinske museum er interesseret i morgensangen er, at man blandt andet fortæller om hormonet oxytocin. Det bliver mere populært kaldt kramme-hormonet, og det har en del savnet i coronatiden, hvor man har skullet holde afstand. Forskning har vist, at fællessang kan medføre et øget niveau af oxytocin, så på den måde har morgensangen også været interessant i medicinsk sammenhæng, forklarer Anne Karine Prip.
10-20 opgaver i gang
I løbet af de seneste måneder har hun fået et sted mellem 10 og 20 henvendelser fra både studerende og forskere, som har haft mange forskellige tilgange til ’Morgensang med Phillip Faber’.
- Allerede da vi havde sendt nogle uger, fik jeg de første henvendelser fra universitetsstuderende, som gerne vil lave bachelorprojekter om morgensang. De har både villet dykke ned i, hvad det er fællessang kan, i hvordan vi har valgt sangene ud, og hvilke sange, der fungerer bedst til fællessang. Nogle har også været interesserede i, hvilke sange, danskerne har ønsket at synge, forklarer Anne Karine Prip.
I løbet af perioden med morgensang har DR Pigekoret modtaget op imod 7000 mails med sangønsker. Derudover er der kommer endnu flere via Facebook, men her har Anne Karine Prip ikke tal på, hvor mange det er blevet til.
- Det er en blanding af forskerhenvendelser og henvendelser fra studerende, vi har fået. Der har været virkelig stor nysgerrighed, så der er både projekter, afhandlinger og bacheloropgaver på vej, siger Anne Karine Prip.
Hun kalder det selv overstrømmende og rørende med de mange henvendelser, DR og Phillip Faber har fået undervejs i løbet af de 100 dage.
- Forskning i fællessang har jeg set før, men at ’Morgensang’ nu også ender på museum, havde jeg simpelt hen ikke set komme, siger Anne Karine Prip. Ligesom resten af holdet har hun været helt blæst helt bagover over den store opbakning, som programmerne har haft.