"Nu kommer Radioavisen" - sagde den unge journalist Svend Carstensen 15. juni i 1923, og dermed var et nyt begreb i dansk presse født. For Carstensen stod foran en mikrofon, og havde egentlig til opgave at introducere en koncert på den radiostation, som dagbladet Politiken drev i samarbejde med Dansk Radioklub.
Det var nyheder fra retssagen i forbindelse med Landmandsbankens krak, som Svend Carstensen fandt så interessante, at han valgte at læse dem op fra den løbeseddel Politiken havde trykt. Nu kunne de også være til glæde det nye radiomedies brugere, og der blev lyttet efter ved rundt om ved højttalerne, for næste dag modtog Politiken flere hundrede breve fra lyttere, der syntes at Radioavisen var en god ide. Derfor fortsatte man med nyheder som et fast punkt på programmet, og har stadig - 90 år efter – journalister på vagt og sender live en gang i timen døgnet rundt.
Statsradiofoni med ekstern leverandør
Fra 1. april 1925 blev Statsradiofonien indført. Men nyhedsformidlingen blev fortsat varetaget af dagbladene. Det skete ved at Pressens Radioavis blev dannet som en selvstændig organisation, drevet af dagbladene og gik i luften for første gang 1. august 1926. Nyhederne blev redigeret af en redaktion, som dagbladenes organisationer stod for at ansætte. Denne organisering fortsatte helt frem til 1964, hvor Radioavisen blev en del af Danmarks Radio.
Gennem tiderne er Radioavisen blevet sendt på faste klokkeslæt og familiernes liv og spisevaner omkring aftensmaden blev indrettet efter, at der også skulle være fred og ro til at høre nyhederne.
Under besættelsen blev der også sendt en radioavis om morgenen. Den forsvandt igen, da freden kom, blandt andet fordi dagbladene - der jo havde magten over Pressens Radioavis - var bange for, at ingen gad læse en morgenavis, hvis de fik de morgenfriske nyheder serveret gennem højtalerne.
Men lytterne var stærkt utilfredse, og i 1947 indførtes en Radioavis for dem, der var tidligt på færde klokken 6.15 – og endnu en klokken 8.00 for dem der kunne sove lidt længere.
I 1946 begyndte man at sende Aktuelt Kvarter i forlængelse af aftenens udgave af Pressens Radioavis. Det skete efter forslag fra foredragschef Jens Rosenkjær, og indholdet i programmet blev sammensat i et samarbejde mellem journalister fra Radioavisen og Foredragsafdelingen. Dermed blev de "rå" nyheder, som Pressens Radioavis leverede, suppleret med aktuelle reportager og kommentarer. I 1950 blev Aktuelt Kvarter dog et selvstændigt program - udskilt fra Radioavisens redaktion. Det holdt i 20 år - hvorefter man i 1970 igen lagde redaktionerne for de to programmer sammen.
Formateringen
Efterhånden som der kom flere og flere kanaler i radioen, kunne man høre nyhederne uanset hvilken kanal, man lyttede til. Men i midten af 1990’erne dukkede tanker om versionering af nyhederne - såkaldt formaterede nyheder - op. Det var ikke en elsket tanke blandt redaktionens menige nyhedsjournalister, men fra 1998 har der været sendt forskellige versioner af Radioavisen - alt efter om det er på P1, P3 eller en af de øvrige DR-kanaler.
3. november 1962 hørte man for første gang en kvindestemme oplæse Radioavisen. Det var journalist Alice Vestergaard, som blev betroet at tage sig af udsendelsen ved midnat, og det blev omtalt i datidens aviser. Det tog også flere årtier, inden det blev helt almindeligt, at kvinder varetager denne opgave på lige fod med de mandlige kolleger.
Radioavisen forblev en selvstændig enhed efter TV Avisen var blevet skabt i 1965. Først med ansættelsen af Lisbeth Knudsen som nyhedsdirektør for DR Nyheder i 1998 blev der skabt en fælles organisation for både radio, tv, tekst-tv og internet. Dog var der i de første år ikke tale om et dagligt "samliv", for radioens nyhedsjægere holdt til i Radiohuset indtil DR Byen stod klar i 2006, mens TV Avisens redaktion boede i TV-Byen i Søborg fra 1983 til 2006.
I mange år indtog Radioavisen positionen som det hurtigste medie, og har derfor haft en væsentlig rolle i forbindelse med landets beredskab i forhold til katastrofer, krig og kemiske udslip. I den forbindelse var der indrettet et såkaldt nødstudie i kælderen under Radiohuset, hvorfra man skulle kunne sende, hvis resten af Radiohuset ikke fungerede. Ligeledes var der et studie i en hemmelig bunker i Nordsjælland. Men i takt med afspændingen og udviklingen af den moderne teknologi kom der nye muligheder for at sende fra andre lokaliteter, så ved flytningen til DR Byen forsvandt de fysiske nødstudier, mens DR Nyheder udgør fortsat en væsentlig del af det danske beredskab.